Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Køber Amazon MGM?

2021 ser ud til at blive det store konsolideringsår for streaming-branchen.

Skrevet af / 19/05/2021 - 17:20
Køber Amazon MGM?

Coronapandemien med lockdown, hjemmekontor og lukkede kulturtilbud har givet de internationale streaming-tjenester et seriøst kunde-boost.

Coronatrætte, “indespærrede” familier over hele verden har sørget for, at abonnementstilvæksten er skudt i vejret for Netflix, Disney+, HBO Max, Amazon Prime Video, Apple TV+ og den “nye” Paramount+.

Læs også Corona-boost for Netflix Hjemmekontorer og corona-karantæne giver voldsom seervækst for streaming-giganten.

Nu ser det ud til, at 2021 bliver et år med konsolidering for streaming-branchen.

I går kom nyheden om, at AT&T og Discovery fusionerer. AT&T ejer i forvejen CNN, HBO og Warner Bros. Entertainment, og nu vil de så fusionere Warner (som bl.a. har Harry Potter i arkivporteføljen) med Discovery- netværket – og dermed skabe en ny streaming-gigant.

Hvis fusionen bliver godkendt af konkurrencemyndighederne i USA, vil det nye selskab (under ledelse af David Zaslav) være operationelt i løbet af 2022.

Harry Potter. (Foto: Warner Bros.)

I dag svirrer det med velunderbyggede rygter om, at Jeff Bezos også er på shoppingtur: Amazon skulle være i gang med at købe filmstudiet MGM!

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

Metro-Goldwyn-Mayer, som blev grundlagt i 1924, sidder bl.a. på rettighederne til:

  • James Bond
  • Hobbitten
  • Rocky
  • The Silence of the Lambs
  • Four Weddings and a Funeral
  • Legally Blonde
  • Valkyrie
  • Poltergeist
  • A Star is Born
  • Stargate
  • Fargo
  • The Handmaid’s Tale
  • The Real Housewives of Beverly Hills
  • The Hills

Med et bud på ca. 9 milliarder dollars (ca. 55 milliarder kroner) vil Amazon sikre sig rettighederne til det legendariske filmselskabs arkiv.

Det har længe været kendt, at Bezos & Co. har større ambitioner for deres streaming-tjeneste, Amazon Prime Video, og med sådan et opkøb vil de stå langt stærkere i kampen mod Netflix, Disney+ og HBO Max. Prime Video har mange abonnenter, men meget lidt originalt indhold sammenlignet med Netflix og Disney+. De har dog bl.a. den superbe serie The Marvelous Mrs. Maisel.

 

Amazon meddelte for nylig, at de har passeret 200 millioner abonnenter og dermed ånder Reed Hastings & Co. tungt i nakken (Netflix har ca. 220 millioner).

Læs også Intelligent actionfilm? Amazon Prime forsøger at presse Tom Clancy-citronen med en fuldstændig middelmådig actionfilm, der er som et pust fra 1990’erne.

Med en ny arkivportefølje med unikt indhold vil de kunne sikre sig endnu flere abonnenter, plus at de nuværende vil bruge mere tid om ugen på streaming-tjenesten – og så kan de hæve månedsprisen.

Biografindustrien er til gengæld så hårdt ramt, at nogle nu sætter spørgsmålstegn ved, om Covid-19 vil tage livet af eller i hvert fald radikalt ændre branchen for evigt. Én ting er sikkert: Pandemien med efterfølgende lockdown og hjemmearbejde har været en guldgrube for streaming-tjenester som Netflix og Disney+.

Læs også James Bond udsættes igen-igen Premieren på den 25. James Bond-film flyttes til efteråret.

Om corona bliver dødsstødet for biograferne, er for tidligt at sige, men med filmselskaber, der presser på for at mindske det eksklusive “biografvindue” og samtidig beslutter at lancere deres storfilm direkte på egne streaming-tjenester (såsom Disney+ og Paramount+), vil biografkæderne gå en hård fremtid i møde.

Med de kommende opkøb og konsolideringer tegner der sig nu tre soleklare flagskibe inden for streaming: Netflix, Disney+ og Amazon Prime Video.

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

Kommende højdepunkter på Netflix!

Fuld MAX?

Se ny trailer!

Premiere i dag!

Følelserne er tilbage!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top