Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Bridgerton slår alle Netflix-rekorder!

Kostumedrama fra Netflix har fået en corona-nedlukket verden til at flokkes foran TV-skærmen.

Skrevet af / 29/01/2021 - 11:45
Bridgerton slår alle Netflix-rekorder!

At en kostumedramaserie skulle blive Netflix’ største succes, var ret uventet.

Men Bridgerton – der bedst kan beskrives som en vellykket blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey plus et strejf af Fifty Shades of Grey – er blevet en megasucces, siden streaming-giganten lancerede serien i juledagene.

Et rekordstort antal TV-seere er flokkedes som fluer om en varm kokasse foran deres egen hjemmebiograf for at se, hvad det finere – og seksuelt meget aktive – borgerskab gav sig af med i begyndelsen af 1800-tallet.

(Foto: Netflix)

Indtil videre har hele 82 millioner abonnenter (dvs. husstande) set serien – og det på kun en måned! Det er faktisk seks millioner mere end antallet af seere for den middelmådige fantasy-serie The Witcher, som indtil nu har haft Netflix-rekorden.

Læs også Det kåde borgerskab Vellykket kostumedrama er en blanding af Dollars, Askepot, Farlige forbindelser og Downton Abbey – plus et strejf af Fifty Shades of Grey.

I centrum for seriens intriger står den rige familie Bridgerton, en enke med syv (!) børn, hvoraf den fornuftige og naive Daphne (Phoebe Dynevor) nu er i den giftemodne alder.

Moren og familiens ældste søn, Anthony (Jonathan Bailey), gør alt, hvad der står i deres magt, for at skaffe Daphne den bedst mulige mand, der kan sikre familien status, position og rigdom.

(Foto: Netflix)

Samtidig forsures det ubekymrede rigmandsliv af en slange i paradis. En anonym skribent, der underskriver sig “Lady Whistledown”, bruger et af datidens sociale medier, flyveblade, til at skrive ugentlige betragtninger om de overfladiske rigmandsfamilier, deres kærlighedsliv, problemer og sorger samt mere eller mindre ondsindet sladder.

Netflix har allerede bekræftet 2. sæson af successerien!

Læs også Mere sex fra det kåde borgerskab Nu kan du glæde dig til mere pomp, pragt, intriger – og sex – blandt det bedre borgerskab i 1800-tallet.

Streaming-giganten takker nu den dedikerede fanskare med en særlig video:

At Netflix, i høj grad takket være coronapandemien, har haft et rekordagtigt 2020, er der ingen tvivl om. Streaming-giganten passerede for nylig 200 millioner abonnenter.

Det vil sige, at imponerende 41 procent af Netflix’ abonnenter loggede ind for at se, hvad Londons spidser fordrev tiden med i 1800-tallet, og det i et overdådigt kostumedrama krydret med intriger, sex, blonder og sex (nævnte vi sex?).

Ud over Bridgerton har bl.a. Ratched, The Queens Gambit og den nye serie Lupin opnået enorme seertal for Reed Hastings & Co.

Læs også Brillant! Den legendariske, iskolde Nurse Ratcheds baggrundshistorie danner den perfekte ramme om en usædvanlig vellykket TV-serie.

Intrigemageriet blandt det velbeslåede borgerskab i London er baseret på en romanserie af Julia Quinn. Optagelserne af 2. sæson starter i Storbritannien i løbet af foråret, og Netflix bekræfter, at samtlige hovedroller vender tilbage, og at nye aktører kommer på banen.

Læs også Vi kårer den bedste streaming-tjeneste (for dig) Med lanceringen af Disney+ har streaming-krigen virkelig taget fart, men hvilke af de store streaming-tjenester SKAL du have?

I forbindelse med annonceringen af grønt lys for 2. sæson i sidste uge sagde serieskaber Chris Van Dusen:

“I think the show really provides an incredible escape for audiences at a time where that’s exactly what’s needed. Bridgerton is this lavish, vibrant, steamy Regency love story; it is about romance, love and joy; I think all of those things are really universal themes people are responding to.”

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top