Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

CES 2021: Denon udvider Home-serien med en soundbar

Optrapper kampen mod Sonos med Sound Bar 550.

Skrevet af / 14/01/2021 - 10:23
CES 2021: Denon udvider Home-serien med en soundbar

På dette års virtuelle CES-messe har Denon lanceret en soundbar som en udvidelse af multirumsserien Home, der bruger HEOS som styringssystem. Dens fulde navn er Home Sound Bar 550, og Denon tager dermed et nyt skridt i kampen for at erobre markedsandele fra Sonos.

Soundbaren er kompakt – kun lidt større end Sonos Beam, som det er naturligt at sammenligne med. Denon har villet lave en soundbar, der fungerer godt uden subwoofer. Smart nok, da der endnu ikke er nogen trådløs subwoofer i Home-serien. Og hvor man kan tilføje trådløse Home-højttalere som baghøjttalere. Altså meget ligesom Sonos Beam.

Læs også Nobelt ydre – magtfuldt indre Denons kraftigste multirumshøjttaler kan spille bas, så ruderne rasler. Heldigvis kan den også lyde godt.

3D-lyd og højopløste formater

I modsætning til Sonos Beam understøtter Sound Bar 550 Dolby Atmos og DTS:X. Den større Sonos Arc understøtter Dolby Atmos, men ingen DTS-formater, så der har Denon et forspring. Denon-soundbaren har dog ikke opadvendte højttaler-enheder, men gengiver Atmos og DTS:X virtuelt med lydprocessering (DSP).

Indtil videre har vi ikke hørt nogen eksempler på virtuelle Atmos-soundbars, der fungerer lige så godt som dem med højttaler-enheder på toppen, men vi er åbne for, at Denon kan overraske.

Denon Sound Bar 550 understøtter lydformater op til 24 bit/192 kHz PCM og desuden det mere specielle DSD-format, som kan dekodes via HDMI-indgangen.

Sound Bar 550 bliver en naturlig forlængelse af Denons Home-serie med trådløse multirumshøjttalere. (Foto: Denon)

HDMI eARC

Soundbaren har også en HDMI-udgang med eARC, så man kan få Atmos og DTS:X ud fra streaming-indhold på et nyere smart-TV.

Ligesom de øvrige Home-højttalere kan Sound Bar 550 via HEOS-app’en grupperes med andre højttalere i samme familie. Så man kan afspille samme lyd på dem alle eller som nævnt gruppere et par Home-højttalere som baghøjttalere til Sound Bar 550.

Pris og tilgængelighed

Denon Home Sound Bar 550 kommer i handelen i morgen, den 15. januar. Prisen bliver 649 euro (ca. 4.800 kroner) – altså dyrere end Sonos Beam, men billigere end Sonos Arc.

Vi vender tilbage med en test af Sound Bar 550, når den bliver tilgængelig.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

4K-projektor: Hjemmeunderholdning på den store skærm

Hisense PX3-PRO: Kæmpebillede på kort afstand

Her er årets nye hjemmebiograf-produkter fra Sony

Marshall rocker videre

Du kan ikke købe den herhjemme

Mere prisvenlig hjemmebiograf fra Pioneer

Ny subwoofer til de superrige

Hjemmebio-kraftkarl er inde til test

Nu kommer den endelig

Vildere surroundforstærker fra Denon

"Alle" elsker Dolby

Nyt lydformat vil knuse Dolby Atmos

Scroll to Top