Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Samsung Galaxy Book3 til store og små budgetter

Samsung Galaxy Book3 kommer i fem versioner, og hardwaren er helt up to date.

Skrevet af / 01/02/2023 - 19:00
Samsung Galaxy Book3 til store og små budgetter

Selv om det var telefonerne, der stjal billedet på Galaxy Unpacked, laver det koreanske gigafirma også PC’er. Og dem havde de taget en håndfuld af med på præsentationen.

Galaxy Book3-serien har modeller til alle formål – og priser. (Foto: Samsung)

Den nye serie består af modellerne Samsung Galaxy Book3 Ultra, Samsung Galaxy Book3 Pro 360, Samsung Galaxy Book3 Pro, Samsung Galaxy Book3 360 og Samsung Galaxy Book3. Og imens familieskabet afspejles tydeligt i navnet, er der modeller til alle tykkelser af tegnebøger og anvendelser.

Galaxy Book3 Ultra. (Foto: Samsung)

Topmodellen er Galaxy Book3 Ultra, der med en pris i cheflegetøjs-klassen har den kraftigste hardware. Galaxy Book3 Pro 360 er en 2-i-1-PC med vendbar skærm og Samsungs S Pen. Og Galaxy Book3 Pro er slank og let med fokus på mobilitet.

Takket være Microsoft Phone Link tilbyder Galaxy Book3-serien en sømløs forbindelse mellem telefonen og PC, der skulle gøre det muligt at fortsætte igangværende web-sessioner fra telefonen på computeren.

Telefon, PC og tablet kan arbejde sømløst sammen. (Foto: Samsung)

Har man valg at købe alle sine enheder fra Samsung, kan man problemfrit skifte mellem skærme på forskellige enheder uden afbrydelser. Med Samsung Multi Control-funktionen kan man fra Galaxy Book3-tastaturet trække og slippe mellem PC, Galaxy Tab og nu også Galaxy-smartphone. Og Second Screen forvandler din Galaxy Tab til en ekstra skærm for PC’en med et enkelt klik.

Med så mange modeller, der hver fås i flere forskellige konfigurationer, er der kun plads til at nævne højdepunkterne. Men Galaxy Book3-serien er naturligvis opdateret med seneste hardwaregeneration.

Galaxy Book3 Ultra kan fås med 13. generations Intel Core i9-processor og enten Nvidia GeForce RTX 4070 eller RTX 4050. Og hvor vores tester var skuffet over skærmen på forrige Galaxy Book-generation, har både Galaxy Book3 Ultra og Galaxy Book3 Pro nu en AMOLED 3K-skærm (2.880 x 1.800 pixels) med 120 Hz opdateringsfrekvens. Begge modeller fås i både 14″ og 16″ udgave.

Galaxy Book 3 Pro 360 får ligeledes 3K-skærmopløsning, men vil kun kunne fås i 16.” Galaxy Book3 Pro-modellerne har Intel Iris Xe integreret grafik.

GalaxyBook3 Pro 360 har 360-graders skærm, og kan bruges som tablet. (Foto: Samsung)

De to billigste modeller, Galaxy Book 3 360 og Galaxy Book3, har vi ikke fået tekniske specifikationer på endnu. Men da prislejet er betydelig lavere end de andre, må man forvente tilsvarende mere ydmyge data.

Tilgængelighed og priser
Galaxy Book3 Pro og Pro 360 vil være tilgængelige fra 17. februar, og de kan forudbestilles nu. Galaxy Book3 Ultra kan bestilles fra 14. februar, med levering fra d. 22. februar.

NB: Priserne herunder er alle “fra-priser.” Altså for den billige konfiguration:

Galaxy Book3 Ultra: 21.999 kroner.
Galaxy Book3 Pro 360: 14.999 kroner.
Galaxy Book3 Pro: 13.499 kroner.
Galaxy Book3 360: 9.499 kroner.
Galaxy Book3: 5.999 kroner.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Krig på AI-processorer

Asus går all-in på AI

Google skal lave AR-briller

ICQ-chat lukker ned

Copilot+ et "mareridt for privatlivets fred"

Populær bar får efterfølger

Ingen M4 til stationære Mac'er i år

Nu kommer de hurtige, intelligente PC'er

Dell Inspiron: Fleksible laptops til skrivebordet

Små og stærke PC'er i grønt look

Har du lyst til en hurtigere computer?

Lyver Qualcomm om Snapdragon X?

Scroll to Top