Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

MSI MAG Coreliquid E: Koldere er bedre

Kølerne i MSI MAG Coreliquid E-serien er virkelig cool.

Skrevet af / 19/09/2023 - 12:47
MSI MAG Coreliquid E: Koldere er bedre

MSI MAG Coreliquid E er en serie af vandkølere, som er tiltænkt både gamere og kreatører. Vandkølere er typisk mere effektive og støjsvage end rene ventilatorbaserede kølere, hvilket betyder, at selv de, der bruger deres PC med et stereo- eller hjemmebiosystem, bør foretrække denne løsning. Og hvis du skulle være i tvivl, så er pointen med en køler, at den gør det muligt for processoren at arbejde hurtigere uden at overophede. Med andre ord kan hele PC’en blive hurtigere med tilstrækkelig køling.

MSI CoreLiquid E240
MSI MAG CoreLiquid E240. Foto: MSI

Solformørkelse

Udseendemæssigt er kølerne inspireret af en solformørkelse, men også af “tidens gang”, hvad det så end betyder. MSI lover at maksimere varmeafledningen og dermed øge ydeevnen. Kølerne fungerer bedst med et MSI-bundkort og også med MSI Center-app’en for at øge brugerens kontrol over kølingen.

MSI CoreLiquid contact area
Foto: MSI

Større kontaktflade = bedre køling

Øget varmeafledning opnås ved at udvide kontaktfladen mellem vandkanalen og vandsektionens kobberbase. Ved at gøre den kolde kontaktflade større, afkøles processoren mere effektivt.

Læs også Spil: Se efterårets store lanceringer Så går vi snart "den mørke tid" i møde, og hvad er bedre end at sidde inde og hygge sig med de bedste, nyeste spil? Vi glæder os mest til disse 10.

Der er også blevet arbejdet med pumpen ved at forbedre adskillelsen mellem den varme og den kolde sektion og dermed øge temperaturforskellen mellem dem. Sammen med en kraftig trefaset pumpemotor resulterer dette i hurtigere køling. På denne måde kan processoren opretholde en højere hastighed uden at det går ud over levetiden.

MSI E240-pump-cooling-04
Foto: MSI

MSI MAG Coreliquid E: tilgængelighed og priser

Der er foreløbig to kølere i serien, E240 og E360, hvor tallet står for antal millimeter i længden. MAG Coreliquid E240 i sort eller hvid fås fra ca. 1.100 kroner, mens den større E360 koster ca. 1.500 kroner. Begge er på hylderne nu.

Mere info: msi.com

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Gogles kortlinks lukker nu

NU er disketten endelig død!

Hurtigt net til tilgængelig pris

Jensen Huang Superstar

Krig på AI-processorer

Asus går all-in på AI

Google skal lave AR-briller

ICQ-chat lukker ned

Copilot+ et "mareridt for privatlivets fred"

Populær bar får efterfølger

Ingen M4 til stationære Mac'er i år

Nu kommer de hurtige, intelligente PC'er

Scroll to Top