Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Hvis du er gammel nok til at have festet i 90’erne og 00’erne, er det her en stor nyhed: Selve lyden af din ungdom er vendt tilbage!
Mere nøjagtigt handler det om medieafspilleren Winamp, der netop er kommet i en ny version – efter fire års total tavhed fra udviklerne. Og hele ni år efter at programmet officielt fik dødsstødet. Winamp var i sin tid kæmpestort, men er det her begyndelsen på en ny succes for det 25 år gamle program?
Så vigtig som Walkman
Da MP3-formatet dukkede op i første halvdel af 90’erne, betød det en musikalsk revolution, der var mindst lige så stor, som da Walkman’en gjorde musikken bærbar. Nu kunne man overføre musik over det spirende internet og gemme det på sin harddisk. Nethastigheden skulle dengang måles i kilobits i sekundet og harddiskene i megabytes, så kompression var absolut nødvendig.
Dette blev muligt med MP3-formatet (egentlig MPEG1 Audio Layer 3), som var opfundet af Fraunhofer Institute. Ved at fjerne de “overflødige” data kunne filstørrelsen reduceres med 90-95 procent i forhold til ukomprimerede wav-filer, rippet fra CD’er. Det var revolutionerende. Pludselig var MP3-filerne på alles harddiske og kunne byttes med venner på samme måde som glansbilleder eller Pokemon-kort. Eller hentes fra pirattjenester som Napster. Man kunne også rippe numrene fra egne CD’er, hvilket denne artikels forfatter har brugt utallige timer på at gøre.
Satte musikken i system
Men musikken skulle spilles. Og her kommer Winamp ind i billedet i 1997. Et lille gratis program med en brugerflade som en CD-afspiller, der kunne afspille musikken i PC’ens højttalere. Men endnu vigtigere var det, at Winamp gjorde det nemt at organisere musikfilerne i playlister. Og takket være metainformationer, der blev lagret i MP3-filerne, kunne man organisere filerne efter genre, album og kunstnere. Det var aldrig set før.
Selv om navnet afslører, at Winamp begyndte som Windows-program, er der i øvrigt blevet lavet udgaver til Mac, samt til DOS og Android.
Winamp var nem at bruge, og man kunne udvide funktionerne med plug-ins, som gjorde det muligt at spille andre filformater eller lave psykedeliske lysshow på skærmen i takt til musikken. Hvis du deltog i en fest i slutningen af 90’erne eller begyndelsen af 00’erne, er det ret sikket, at musikken blev styret af Winamp. Undertegnede har selv ageret nørd-DJ til mange fester på kontoret eller på sønnens skole. Og i fjerne hjørner af harddisken ligger stadig mapper med navne som 70’er-fest og Halloweendisco 2011.
Streaming vandt over MP3-mappen
Winamp var i mere end 10 år et uundværligt program på enhver musiknørds harddisk. Men i 2013 var det slut. Musiktjenester som Spotify og iTunes gjorde det muligt at afspille musik direkte fra internettet via mobiltelefonen, som i mellemtiden var blevet en smartphone. Det var et farvel til at slæbe computer og eksterne harddiske med til festen – og samtidig et goddag til mange millioner musiknumre at vælge mellem. Internetgiganten AOL, som i sin tid havde betalt 80 millioner dollars for Winamp, lukkede udviklingsafdelingen.
Intet er ændret
Siden da har Winamp ført en skyggetilværelse under skiftende ejerskab, men stort set uden udvikling. En opdateret udgave blev lanceret i 2018, men uden synlige forandringer eller forbedringer.
Indtil nu, hvor en ny version 5.9 er blevet lanceret. Forbedringerne består i en række fejlrettelser samt tilpasning til Windows 11. Når man åbner programmet, er genkendelsen dog umiddelbar. Winamp ligner sig selv. Men den skal betjenes med lup. Ikke blot er synet blevet svagere i løbet af de 25 år, der er gået. Men skærmopløsningen er mangedoblet. Hvilket betyder, at programvinduet er lillebitte og skriften og knapperne ulæseligt små. Efter nogen tid lykkedes det dog at finde den menu, der skalerer visningen til 300 procent – og gør det muligt at se, hvad der sker på skærmen.
Og hvad så? Gensynet er nostalgisk, men jeg tror ikke, at den nye udgave kommer til at blive en fast del af min daglige musiklytning. Og de fire års udvikling vil sandsynligvis vise sig at have været skønne spildte kræfter. For det første er streaming-tjenesterne, der i sin tid var årsagen til Winamps død, stærkere, flere og mere populære end nogensinde. Og har man først haft 50 millioner af musiknumre til sin rådighed på mobilen, er det svært at forestille sig at gå tilbage til mappen med MP3-filer på computeren. Og selv inkarnerede musiksamlere som mig selv har i mellemtiden fundet nemmere måde at afspille samlingen af FLAC-filer. Den funktionalitet er nemlig i dag indbygget i både multirumshøjttalere og forstærker. Sammen med muligheden for at supplere med musik fra alverdens streaming-tjenester.
