Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Lenovo opgraderer verdens første foldbare PC

To år efter den første foldbare computer kom på markedet, er Lenovo nu klar med en opfølger til X1 Fold. Den nye model byder blandt andet på en større skærm og slankere krop.

Skrevet af / 04/09/2022 - 17:09
Lenovo opgraderer verdens første foldbare PC

I 2020 lancerede kinesiske Lenovo verdens første bærbare computer med en foldbar 13,3″ OLED-skærm, ThinkPad X1 Fold.

Nu kommer opfølgeren med en skærm på hele 16″, som dermed er 22 procent større end forgængeren, mens kroppen er blevet 25 procent slankere, og rammen er blevet tyndere, nemlig blot 10 mm. I udfoldet tilstand har computeren en tykkelse på 8,6 mm og sammenklappet 17,4 mm.

10 Thinkpad X1 Fold Hero Front Angled Folding e1661967508923
(Foto: Lenovo)

Under bagsidens vævede genbrugstekstil gemmer ThinkPad X1 Fold på en ganske stor muskelmasse, lover producenten. Den fås med op til 12. generations Intel Core U9 i5- eller i7-processor, op til 1TB SSD-lager og op til 32 GB hukommelse. Den leveres i øvrigt med Windows 11.

ThinkPad X1 Fold fås med et fuldt, bagbelyst ThinkPad-tastatur, hvor der er gjort plads til den røde TrackPoint og et touchpad med haptisk feedback. Tastaturet kan både bruges liggende på et bord foran skærmen og kobles på den nederste halvdel af computeren, når den bøjes let på midten.

Lenovo ThinkPad X1 Fold 9 scaled 1
(Foto: Lenovo)

OLED-skærmen måler udstrakt 16,3 tommer, har et format på 4:3 og kan fås med op til 600 nits. Samtidig kan der tilkøbes en pen, der sidder magnetisk på siden af kabinettet. Samtidig er der gjort plads til et udvalg af indgange i form af port til Thunderbolt, USB-C 3.2 og mulighed for holder til Nano-SIM kort. Derudover er der trådløse tilslutninger i form af Wi-FI 6E og Bluetooth.

Pris og tilgængelighed

X1 Fold forventes at komme på markedet senere i år. Prisen kender vi endnu ikke.

Peter Gotschalk
(f. 1973): Chefredaktør for L&B Home. Peter har arbejdet for Lyd & Billede siden 2012. Han har været aktiv som tech-journalist for talrige medier siden 1998, bl.a. som chefredaktør for gadget-magasinet GEAR og som journalist for magasinerne PC World og Privat Computer. Peter skriver om smartphones og andre bærbare enheder samt om teknologisk innovation, herunder 5G, elektronisk mobilitet og smarte hjem.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

Farvel til iTunes på Windows

Asus med dobbelt-skærm er i Danmark

0
Lyd & Billede
Scroll to Top