De nyere generationer af Apples iPad-modeller har fået bedre skærme, hurtigere processorer og mere lagerkapacitet. Faktisk er de blevet så gode, at de langt hen ad vejen kan erstatte en bærbar. Med én undtagelse: Tastaturet.
Der findes fine tastaturer, især til iPad Pro, men for alle, der er vant til “normale” keyboards, er iPad-tastaturerne lidt for trange. Og mangler den respons, man har brug for for at kunne skrive hurtigt.
Læs også: iPad Pro – en ren tablet-Superman
Det bliver der lavet om på med den næste generation af iPad Pro, der får et markant opgraderet tastatur til både 11 og 12,9 tommers versionen.
Det nye såkaldte Magic Keyboard har både bagbelyste taster og en touchpad ligesom på en MacBook, og det er hængslet bagpå, så iPad’en kan løftes lidt op, som på billedet øverst.
Læs også: Foto-apps på iPad
Hvor godt dette fungerer, når man bruger Apple-pennen til f.eks. fotoredigering, må vi vente og se, men sandsynligvis er det nye tastatur en væsentlig opgradering.
Selve iPad’en er også blevet opgraderet, bl.a. med et 10 megapixel ultravidvinkelkamera og et 12 megapixel vidvinkelkamera. Pro-modellen får også en Lidar-scanner, der scanner afstande, så man kan bruge iPad Pro til AR (Augmentet Reality).
Apple hævder uden blusel, at den nye iPad Pro er hurtigere end de fleste Windows-bærbare, og de har sat en hurtigere A12Z Bionic-processor med ottekerners grafikprocessering ind, som skulle være kraftig nok til at tackle både 3D-, AR- og 4K-redigering.
Bortset fra det er der ikke andet nyt ved denne generation af iPad Pro. Den kommer stadig med den samme 11 eller 12,9 tommers skærm, med eller uden SIM-kortunderstøttelse og i de samme farver.
Priser og tilgængelighed
Priserne starter ved 7.000 kroner for 11-tommeren uden SIM, og udgaven med koster 8.300 kroner, mens 12,9-tommeren starter ved 8.700 kroner uden og koster 10.000 kroner med SIM-kortplads.
De nye iPad Pro kan købes fra næste uge.
4 kommentarer til “Kraftigere end en Windows-laptop”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Tilbud - 49 kr første måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
LB+ Total 6 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 6 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
“Kraftigere end en Windows-laptop” Okay Jeg har en MSI I7 9750H – 32gb ddr4 3000mhz – nvidia gtx 1660 ti 6gb gddr6ram kom bare an Ipad Pro
Nice
Nej din hat læs igen kraftigere end de fleste Windows laptops
Det er rigtigt, men nu er hans bærbar ikke engang en af de bedste der findes, selvfølgelig er den ret vild men der er bedre. Så der er endnu flere bærbare der er langt bedre end den her iPad. Det ville være mere præcist af Apple at sige “kraftigere end mange Windows laptops”