Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B Home’s julekalender: Låge 05Deltag

Nyhed

Acer Chromebook Plus har bedre ydeevne og software

Nu kommer Chromebook Plus-computerne, og Acer er blandt de første til at afsløre deres.

Skrevet af / 03/10/2023 - 12:18
Acer Chromebook Plus har bedre ydeevne og software

Mange af dem, der har brugt Chromebooks, har købt dem, fordi de er billige, men ofte bliver man skuffet over ydeevnen. Google introducerede derfor den nye Chromebook Plus-linje med bedre ydeevne, samt unikke software-funktioner. Nu fortæller Acer om sine kommende modeller, der i højere grad opfylder kravene.

Læs også Smartere Chromebooks på vej Google øger kravene til producenterne af Chromebooks og indfører en premium-klasse.

I et blogindlæg i går hævdede ChromeOS-produktchef John Maletis, at dette års Chromebook Plus-modeller har dobbelt så god ydeevne som sidste års almindelige Chromebooks. Hardware-kravene skal nu som minimum være:

  • Intel Core i3 gen 12 eller AMD Rysen 3 7000-serien
  • 8 GB hukommelse
  • 128 GB lagerplads
  • 1080p IPS-skærm
  • 1080p webcam med støjreduktion

 

Foto: Acer

Acer Chromebook Plus 515

15″-modellen indeholder Intels 12. eller 13. generations processorer op til Core i7, har en 15,6-tommers 1080p-skærm og op til 10 timers batterilevetid. Hukommelsen er mellem 8 og 15 GB, og op til 512 GB lagerplads. Til kommunikationen bruges Wi-fi 6E og Bluetooth 5.1.

 

Foto: Acer

Acer Chromebook Plus 514

De øvrige modeller har en AMD Ryzen 5 7520 C-serie processor, og en 14-tommers IPS 16:10 skærm med 1920 x 1200 opløsning. Batterilevetiden er angivet til 12 timer. Hukommelsen her er også 8–16 GB, men lagerpladsen topper med 256 GB. Den trådløse kommunikation er identisk.

 

Mere avanceret software

Disse modeller inkluderer 3 måneders gratis Adobe Photoshop og Adobe Express. Med Magic Eraser i Google Photos kan du fjerne uønskede objekter på dine billeder. Filsynkronisering giver dig mulighed for at fortsætte med at arbejde i Google Docs, Sheets og Slides, selv uden internetforbindelse.

Foto: Acer

Begge har styringsværktøjer til skolens og virksomhedens it-afdelinger for at lette administrationen. Deres holdbarhed er også certificeret i henhold til MIL-STD 810H.

Pris og tilgængelighed

Acer Chromebook Plus 515 (CB515-2H/T) udgives i oktober, og koster fra 4.199 kr.

Acer Chromebook Plus 514 (CB514-3H/T) kommer i løbet af fjerde kvartal, og koster fra 3.999 kr.

Jonas Ekelund
(f. 1969): Freelancejournalist. Jonas har arbejdet for Lyd & Billede siden 2007 og skriver om det meste, der kan kaldes bærbart, dvs. smartphones, trådløse højttalere og hovedtelefoner. Indimellem trænger hans tests sig ind på kollegernes områder – multirumslyd, hjemmebiograf og foto. Jonas startede sin karriere som tech-journalist på IDG og har skrevet for PC för Alla, Internetworld og det, der senere blev til M3.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Apple holder fast i Lightning lidt endnu

Ingen 27-tommers iMac

Flere porte til Chromebook

Hvad pokker er Copilot?

Foldbar PC endelig klar efter et års forsinkelse

Lynhurtig ny iMac

Apple trækker fra konkurrenterne

MacBook Pro i sort!

Qualcomm slår Apple M1

Få op til 19 gigabit trådløst net

Overlegen Wi-Fi-hastighed

Krumme taster til trætte håndled

0
Scroll to Top