TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
NYHED: LB+ TOTAL UGE - Ingen bindingsperiode! KØB NU

Nyhed

Så er det officielt: Her er billederne af VW ID.4

Men Volkswagen holder fortsat tæt om mulighederne for at opgradere lydanlægget!

Af / 23/09/2020 - 22:40
Så er det officielt: Her er billederne af VW ID.4

Der har været skrevet meget om Volkswagens kommende el-SUV, og i dag havde den nye ID.4 officiel verdenspremiere. Men de, der havde forventet en storslået og detaljeret gennemgang, måtte nøjes med nye officielle billeder plus lidt information om de to lanceringsmodeller, VW ID.4 1st og ID.4 1st Max.

v2 v3 v4 v5 v6 v7 v8 v9 v10 v11 v12 v13 v14 v15 v16 v17 v18 v19 v20 v21 v22
<
>
(Foto: Volkswagen)

Begge modeller kommer med baghjulstræk og en rækkevidde på op imod 500 km (WLTP). Max-modellen har mere udstyr, såsom panoramaglastag, 21 tommers hjul og mere eksklusive interiørdetaljer. ID.4 får også nogle rigtig lækre LED-lygter både foran og bagpå. Men derudover var der ikke meget nyt at komme efter.

Vi på Lyd & Billede var ekstra interesseret i at vide, hvilket lydanlæg den elektriske “folke-SUV” kan udstyres med. Jo mere selvkørende og støjsvage bilerne bliver, jo vigtigere er lydkvaliteten og underholdningen om bord! Det kan vi skrive under på efter at have testet biler som Audi e-tron og Mercedes EQC med diverse lydoptioner.

https://www.youtube.com/watch?v=TWUpd_pj1rA

 

Annonce

Ingen info om opgraderet lyd – foreløbig

Mens flere eksisterende Volkswagen-modeller kan leveres med et opgraderet lydsystem fra henholdsvis Dynaudio og Beats, har VW endnu ikke røbet, hvordan “premium-optionen” i ID.4 kommer til at se ud eller lyde. Skoda Enyaq skal ifølge rygterne kunne udstyres med et opgraderet anlæg fra Canton, men heller ikke det er officielt bekræftet.

Læs også Nyhed: Sådan bliver Skoda Enyaq iV Bliver det den næste folkevogn?

I skrivende stund ser det ud til, at de såkaldte 1st-udgaver af ID.4 kun leveres med et standard Volkswagen-anlæg af ukendt kvalitet og kvantitet. De, der vil have en Volkswagen el-SUV med mere avanceret lydanlæg om bord, må nok væbne sig med tålmodighed. Hvem ved, måske bliver det kun firehjulstrækkeren, der får den fulde pakke med subwoofer, surround og det hele?

Lyd & Billede har været i kontakt med den norske Volkswagen-importør Harald A. Møller, men de kunne heller ikke sige noget om, hvilket opgraderet lydsystem der bliver tilgængeligt på ID.4 1st eller senere modeller.

Volkswagen åbner for bestilling af ID.4 fra i morgen, den 24. september, og røber forhåbentlig mere i den forbindelse. Lyd & Billede jagter mere information!

De friske fyre hos Autogefühl har allerede taget et grundigt kig på den nye ID.4, både indvendig og udvendig:

 

(f. 1981): Journalist. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Han er ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vigtige fremskridt for Nissan Leaf

Tesla kører sig selv gennem Rom

Hyundai Ioniq 9: Prisen overrasker

Fartmonster fra Lucid på vej til Danmark

Video-apps på vej til Android Auto

Hyundai: Studentens elektriske drømmebil

Sådan undgår du, at en selvkørende elbil smadrer dit mobilkamera

Genesis tager kampen op med Tesla

Volvo først med Android Auto-funktioner

Så nemt er det at hacke din bil

Peugeot: Populær elbil får kraftig opdatering

Elektrisk terrængående køretøj til nordiske forhold