TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Nu kan du (snart) hente Windows 11

WIndows 11 er lanceret, og de eksisterende Windows 10-brugere vil i de kommende måneder få tilbudt at opgradere. Her er de vigtigste nyheder.

Af / 06/10/2021 - 09:15
Nu kan du (snart) hente Windows 11

Ventetiden er ovre. Den nye Windows 11 er officielt lanceret, og har du allerede Windows 10, kan den hentes gratis.

I hvert fald inden længe. Med 1,3 milliarder installationer på verdensplan har Microsoft klogeligt valgt at lade udrulningen ske drypvis. Nye enheder får tilbudt opgraderingen først, men Microsoft forventer, at alle Windows 10-PC’er, der er i stand til at køre Windows 11, vil have fået tilbuddet inden midten af 2022.

Når dit nummer i køen bliver udtrukket, får du besked i Windows. Men du kan selv tjekke ved at åbne Start-menuen og vælge Indstillinger, Opdatering og sikkerhed.

Windows 11 update
Lige ved og næsten. Windows 11 bliver ikke tilbudt til alle på samme tid. Men opdateringen kommer til dig inden længe.

Og det er en nypudset og poleret Windows-brugerflade, som man får at se, når downloaden bliver tilgængelig. Det afspejles i sin helhed fra den nye startknap og proceslinje til lyde, skrifttyper og ikoner.

Læs også Android bliver en del af Windows 11 Hent og kør dine yndlings-mobilapps direkte på din PC. Ikke fra Google Play, men fra Amazon App Store.

Startknappen er placeret i midten, og Proceslinjen er også blevet centreret (bare rolig – den kan godt venstrestilles!). Og man kan se de senest anvendte filer på tværs af, hvilken platform og enhed de har været åbnet på. Det være sig Windows, Android eller iOS.

Annonce
Wondows 11 Start
Windows-brugerfladen er pudset af, og Start-menuen er blevet centreret. (Skærmskud: Microsoft)

Fokus på samarbejde

Der er fokus på samarbejde i den nye Windows. Der sker ved hjælp af såkaldte Snap Layouts, Snap Groups og Desktops, der skulle give et overblik over parallelle projekter. Microsoft Teams bliver også integreret direkte i proceslinjen. Hvilket forhåbentlig også vil betyde, at Teams bliver i det mindste lidt lettere at sætte op.

Widgets

Men det skal ikke være effektivitet det hele. Det sørger et flow af widgets for. Her vil kan man få præsenteret en strøm relevant og anden information, uden at man behøver løfte sin telefon for det. Widgets ligger som en “glasplade”, der kan glide hen over over Skrivebordet, så den ikke forstyrrer det igangværende arbejde. Altså ud over netop at distrahere os fra det.

Windows 11 Widgets Screen
Widgets glider ind som en “glasplade” hen over Skrivebordet. (Skærmskud: Microsoft)

Microsoft lover, at Windows 11 vil udnytte hardwaren bedre i spil. Både i form af hurtigere grafik med DirectX 12 Ultimate, DirectStorage, der skulle forbedre indlæsningstiden, og bedre farvegengivelse med automatisk HDR.

Ny app-butik

Microsofts egen app-butik er blevet revet ned til grunden og genopbygget. Og der loves et nyt design og bedre ydeevne. Det er velkomment, da programbutikken indtil nu har været softwarebranchens langsommeste og mest dysfunktionelle. Fremover vil man kunne finde apps som Microsoft Teams, Visual Studio, Disney+, Adobe Creative Cloud, Zoom og Canva i Microsoft Store. I stedet for at hente dem på producenternes hjemmesider som hidtil.

Store Image 5
Microsoft Store er blevet forbedret, så nu kommer den både til at være hurtig og indeholde programmer. (Skærmskud: Microsoft)

Sikkerhed

Windows 11 har såkaldt Zero Trust-teknologi, der skulle “beskytte fra chippen til skyen på tværs af alle enheder.” Det nye sæt sikkerhedskrav til hardware, der følger med Windows 11, skulle sikre et fundament, der er mere modstandsdygtigt over for angreb. Windows 11 er også designet til at beskytte studerende – hvad enten de er hjemme eller i skolen – ved at blokere farligt og upassende indhold.

Kommer gratis til dig

For at kontrollere, om dine nuværende Windows 10-computere er berettigede til en gratis opgradering til Windows 11, kan du hente programmet PC Health Check.

John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Fremtidens MacBooks kan få 5G

Mobilrouter er hurtigere end fiber

Mercusys nu i Norden

Microsoft laver mikro - men det er ikke en PC

Google på vej til at lancere laptop

Apple køber Pixelmator

Google får ultra-giga-astronomisk bøde i Rusland

Nu kommer Apples AI-laptop

Fejlplaceret ladestik igen

Ny Mac Mini er mindre og hurtigere

Mac Mini M4 lækket af Amazon

Nu kommer den første iMac med M4-chip