Årets bedste højttalere 2023-2024

Bedste bærbare til prisen

Marshall Middleton er en betydeligt mere potent højttaler end den lommevenlige Willen. Den er ikke større end JBL Charge 5 Wi-Fi, men spiller langt over sin vægtklasse. Designet er umiskendeligt Marshall, og den ligner også en guitarforstærker. Den kan også stables – stables – på samme måde som de guitarforstærkere, du sikkert har set til koncerter.

Et kraftværk

På papiret kan det virke som spild af penge at betale mere for Marshall Middleton end for JBL Charge 5 Wi-Fi. De er stort set lige store og bruger flere elementer plus to passive basser, men alligevel koster Middleton mere. Og den har ikke engang Wi-Fi. Men hvad den har, er en meget god lyd. Sammenlignet med det meste, ikke kun Charge 5 Wi-Fi, er den et lille kraftværk af en højttaler.

Lyden

Bassen er strammere, dybere og bedre defineret end både Charge 5 Wi-Fi og andre højttalere i samme klasse. Her er masser af punch til en større fest, og selvom den ikke vil fylde en 100 kvadratmeter stor terrasse med lyd, opnår den et overbevisende lydtryk udendørs. PNAU og Khalids The Hard Way lyder hårdere, mere rytmiske, og der er flere nuancer i lyden. Everything But the Girls, Karaoke, gengives med mere klang og dybde.

Indendørs har den mere end nok kraft til at løfte stemningen. Du vil måske også bemærke stereoeffekten, i hvert fald hvis du har højttaleren lige foran dig. Den er ikke så tydelig udendørs, men der har den andre værdifulde kvaliteter, som kan retfærdiggøre prisen.

Skyhøj partyfaktor

Boombox 3 Wi-Fi hører til den nye generation af bærbare højttalere fra JBL. Ligesom den meget mindre Charge 5 Wi-Fi kombinerer den Bluetooth med Wi-Fi 6. Det betyder igen, at højttaleren understøtter AirPlay 2, Chromecast og har understøttelse af Alexa multirum. Den afspiller også 24bit/96kHz-lydfiler i høj opløsning via dit hjemmenetværk.

Dolby Atmos

Men den kan også noget, som ingen anden højttaler i denne test kan. JBL-højttaleren understøtter Dolby Atmos, som kan aktiveres i JBL One-appen, som også kan styre højttaleren, og hvor du også kan foretage enkle lydindstillinger, såsom justering af bas, mellemtone og diskant.

Partyfaktor

I Wi-Fi-udgaven har JBL også forbedret lyden med bedre elementer og et lydbillede, der er mere åbent, mere raffineret og rigere på klangfarver og nuancer. Den kombinerer JBL Boombox 3 Wi-Fi med en veritabel lavine af lyd, som nemt fylder vores 100 kvadratmeter store terrasse med fed og engagerende lyd.

Den spiller betydeligt højere end Charge 5 Wi-Fi og kan måle sig med den større Sony SRS-XV800. Men langt mere bærbar. Hvis du skal have lyd med til stranden, båden, parken eller hytten, er det Boombox 3 Wi-Fi, du skal tage med dig. Så kan du forbløffe festdeltagerne med en sugende bas på PNAU og Khalids The Hard Way, som vil få selv de lamme til at smide krykkerne. Hvis du ikke danser til den eller Everything But the Girls Nothing Left To Lose, er det ikke JBL-højttalerens skyld.

Emilie Nicolas smukke Easy er indspillet i Dolby Atmos, og ingen af højttalerne i denne anmeldelse kommer i nærheden af at skabe det samme lydbillede som Boombox 3 Wi-Fi. Vokalerne svæver over højttaleren, mens musikken udfolder sig i et større lydbillede, end man skulle tro muligt fra en så kompakt højttaler.

Perfektioneret bærbar fra Bang & Olufsen

Hvis du skal forkæle dig selv med en bærbar højttaler, hvorfor så ikke gøre det ordentligt? Bang & Olufsen Beosound A5 er ikke som nogen anden højttaler. Hverken i udseende, lyd eller funktion.

Den er baseret på den fantastiske Beolit 20, som allerede er en højttaler, der koster langt over gennemsnittet. Beosound A5 koster til gengæld næsten dobbelt så meget igen. For den pris får du al ekspertisen fra premiumproducenten pakket ind i det måske mest legesyge kabinet, vi nogensinde har set.

Beosound A5

Både lyse og mørke vokaler er meget klare, og lydbilledet er større, end vi er vant til fra bærbare højttalere. Basregistret maskerer ikke mellemtone-stemmer, og der er meget god kontrol over slagtøj. Bassen er fyldig uden at være overvældende. Højttaleren har indbyggede mikrofoner, som justerer basgengivelsen til det rum, den står i.

Klar og potent lyd

Både lyse og mørke sangstemmer står meget klart frem, og lydbildet er større enn vi er vant med fra bærbare høyttalere. Bassregisteret maskerer ikke for stemmer i mellomtonen, og det er veldig god kontroll på perkusjon. Bassen er fyldig uten å ta overhånd. Høyttaleren har nemlig innebygde mikrofoner som justerer bassgjengivelsen til rommet den står i.

Konklusion

Bang & Olufsen Beosound A5 koster selvfølgelig mange penge, men til den pris får man et kunstværk med bærehåndtag i ægte egetræ og flettede papirfibergitre. Udskiftelige dele får højttaleren til at holde længe, og designet er “tidløst”.

Lyden er i en klasse for sig selv sammenlignet med andre bærbare højttalere, vi har hørt. Den er kraftfuld nok til at slå igennem, den har meget god dynamik, og tonekvaliteten er så god, at man glemmer, at det er en bærbar højttaler.

Som bærbar højttaler har Bang & Olufsen fundet guld med Beosound A5. Bortset fra, at den kan give skuldersmerter…

Langt fra en almindelig højttaler

Gulvhøjttaleren Focus 30 er den midterste model i en serie, der også omfatter en større, trevejs gulvhøjttaler kaldet Focus 50 og en kompakt tovejsmodel kaldet Focus 10. Alle tre er bygget med præcis den samme teknologi indeni.

Klasse D-forstærkermodulerne er udviklet til Focus-serien af Pascal i Danmark. Højttalerelementerne er Dynaudios egne. Bas og mellemtone bruger MSP-membraner, som vi kender fra andre Dynaudio-højttalere, og den nye Cerotar-diskant har Dynaudios Hexis-diffusor bag 28 mm-membranen. Den drives af et 110 W klasse D-modul, men de to andre højttalere har 280 W effekt hver for sig.

Dirac Live

Med Dirac Live installeret på din bærbare computer eller en iPad, iPhone eller Android-enhed kan du kalibrere lyden i det rum, hvor højttalerne står. Enkelt sagt betyder det, at du kan måle responsen i rummet, enten over hele frekvensområdet eller en begrænset del af det. For eksempel bassen, hvis du har problemer med basresponsen i rummet.

Lyden

Bassen fra stortrommen på Rohey’s Tell Me går dybt ned i kælderen i vores testrum. Når jeg skruer op for lyden, sker der ikke noget med kontrollen i basregistret. Det er totalt, højttalerne leverer bas med en autoritet, der langt overgår både højttalernes og basenhedernes størrelse. Jeg har næsten ikke hørt noget lignende.

Konklusion

Sammenlignet med KEF LS 60 Wireless er de mindre Dynaudio-højttalere mindst lige så gode til at gengive lyd. Men de spiller og lyder forskelligt. De engelske højttalere giver musikken en varmere og fyldigere lyd – især i mellemtonen, mens de små danske trevejshøjttalere lyder mere neutrale, mere åbne og lidt bedre fokuserede. Især i de dybe oktaver. At vælge mellem de to vil være en smagssag, både hvad angår design og lydkvalitet, men der er ingen tvivl om, at Dynaudio Focus 30 er helt perfekt som trådløs højttaler. Den behøver ikke Dirac Live-rumkorrektion, men muligheden for at gøre det gør dem ekstra interessante for alle, der ønsker bedre lyd, men har et rum, der kan udfordre lydkvaliteten fra så dyre højttalere. Med Dirac Live og et par Focus-højttalere er det endnu nemmere at få optimal lyd i dit hjem.

Stram og fokuseret vellyd

Glem alt om, at Prodigy er PMC’s budgethøjttalere. Glem, at de er små og kun tovejs. Glem, at de ligner noget, knægten har lavet på slæden. Glem alt, hvad du troede om små budgethøjttalere.

Den nye Prodigy-serie består indtil videre af to modeller. Den kompakte Prodigy1 og den gulvstående Prodigy5. Begge er tovejshøjttalere, men med PMC’s egen transmissionslinje, kaldet ATL: Advanced Transmission Line.

Det er en lang kanal, der er ‘foldet’ på indersiden af højttalerne, og som strækker højttalernes evne til at spille lavpas med en overbevisning, der overstiger højttalernes størrelse. PMC anvender ATL-princippet på alle sine højttalere, selv de mindste, som har mest brug for det.

Da højttalerne ikke har nogen basrefleksport på bagsiden, kan de nemt placeres tæt på bagvæggen. PMC hævder, at spredningsvinklen er så bred som 80 grader horisontalt, og at det ikke er nødvendigt at vinkle højttalerne. Min erfaring er, at det hjælper på fokus at vinkle dem lidt indad. Især hvis man sidder tæt på højttalerne.

Lyden

Percussions på Sades Soldier of Love smadrer ud af højttalerne, så det ringer for ørerne. Men det gengives med stålsat kontrol og en overbevisende snare, der hopper rundt i rummet. Uden at lyde forvrænget eller hård. Almindelige basporte har en tendens til at ånde hårdt, når du spiller højt, men Laminair-portene her er helt lydløse. Læg øret tæt på, og du hører kun basfrekvenser, ingen vejrtrækning, vindstøj eller resonanser.

Konklusion

De bittesmå PMC Prodigy5 er blandt de mindste gulvhøjttalere, vi har testet. De lyder bare ikke sådan. Der er få højttalere i denne klasse, der spiller så kontrolleret, fokuseret og dynamisk som disse. Ingen spiller dyb bas med samme overbevisning, og samtidig er højttalerne så raffinerede og afbalancerede, at de kan spille hvad som helst. Den sorte finish vil næppe vinde nogen designpriser, men lyden er et poleret trofæ værdig. Det bliver ikke meget bedre end dette blandt gulvhøjttalere i denne klasse.

Perfekt harmoni

Højttalerne er en moderne version af NS-1000 og NS-2000, som var en sensation i 70’erne og 80’erne. Dengang var det ikke almindeligt med japanske højttalere i samme prisklasse som Bowers & Wilkins og KEF’s dyreste højttalere. Det er det heller ikke nu, men efter NS-5000 testede vi standerhøjttalerne NS-3000 og blev mildest talt lige så forbløffede.

Diskant- og mellemtoneelementet bruger de samme specialformede rør på bagsiden, som vi kender fra vores test af NS-5000 og NS-3000. Disse fungerer som resonansdæmpere og forhindrer samtidig højttalerne i at komprimere under belastning.

Lyden

Klaverlyden på Dybdahls It’s always been you er lidt mørkere og mere tilbagetrukket sammenlignet med Contour 30, men den passer perfekt til Keith Jarretts koncert i Köln. Den optagelse er lysere i lyden og har mere dybde, især i bassen, hvor Yamaha-højttalerne gengiver klaverets nederste oktaver med mere fylde og dybde.

Vokal er i øvrigt en disciplin, hvor Yamaha-højttalerne er usædvanligt behagelige at lytte til. De minder lidt om KEF’s R-serie med Meta og UNI-Q-elementet, som har noget af den mest fokuserede og punktformede mellemtone-gengivelse i denne klasse.

Konklusion

De gulvstående Yamaha NS-2000A er, ikke overraskende, fremragende musikformidlere. Der findes mere hårdtslående højttalere derude, og højttalere med endnu mere indsigt, men få lyder så harmoniske og afbalancerede i samme prisklasse. Sonus faber og Dynaudio har højttalere med mange af de samme kvaliteter, men de koster mere. Bowers & Wilkins og KEF har højttalere i samme klasse, som koster mindre, men som ikke spiller med samme autoritet i den dybe bas. Vores råd er at lytte, før du køber, og hvis du ender med NS-2000A, vil du til sidst indse, at dine penge var givet godt ud. Dette er en bemærkelsesværdig god højttaler, på trods af dens beskedne udseende i sort pianolak. Det er bare en skam, at det tager så lang tid for dem at åbne sig.

Når drømmen bliver til virkelighed

Kompromis er ikke et ord, danske Raidho kender til. Den danske højttalerproducent laver alle sine komponenter in-house, helt ned til elementer, delefiltre og fødder. Det gælder også for deres nye højttalere, de meget stilfulde og slanke Raidho X2t. De er næsten lige så smalle som et liggende cd-cover, og kabinettet er konisk bagud for at forhindre stående lydbølger indeni.

Raidhos højttalere er fulde af eksotiske materialer. Med spoler i titanium i stedet for aluminium eller kobber, fordi de selvfølgelig ikke skal påvirkes af induktans, dvs. magnetisme.

Og så med egenudviklede kvasi-bånddiskanter, der i princippet ligner driverne i planarmagnetiske hovedtelefoner.

Lyden af Raidho X2t

Piano lyder vidunderligt melodiøst og spreder sig ud i rummet. Sangstemmer står i centrum med al deres luft og pragt. Det hele er bare smukt, og højttalerne gør også enhver forventning om, at så kompakte størrelser umuligt kan have nok energi i bassen, til skamme.

Selvom der helt klart findes højttalere med mere punch, har Raidho X2t en særlig elegant klanggengivelse i basregistret. Højttalerne understreger, at selv et trommebeat har en tonal struktur, hvor hver kontrabas-tone opfattes som en uendelighed af fraktale strukturer og klangfarver.

Nerven i mellemtonen er Raidhos næsten alene om at mestre med en udsøgt blanding af varme og ubesværethed.

Konklusion

Raidho X2t har måske ikke samme fysik som meget større højttalere, men bassen er ikke savnet her. Selvfølgelig vil nogle måske have noget med mere punch og den slags, men så risikerer man at gå glip af en masse tonal magi. Dette er højttalere, der opfylder drømme og fortjener at blive brugt. Hvis du har et par af disse, har du højttalere for livet.

Ekstrem lydkvalitet

Dali Kore er en ekstraordinær højttaler, der lyder fantastisk. Så enkelt er det.

Selvfølgelig forventer man, at en højttaler af denne størrelse leverer et lydbillede, der matcher, at den nemt når et realistisk lydtryk, og selvfølgelig at den fysiske ydeevne, især i bassen, er i en klasse for sig selv. Det er den helt sikkert her.

Det er nok det første, man lægger mærke til, når man skruer op for lyden, altså hvor ubesværet og let det hele virker. Arild Andersens kontrabas er måske aldrig blevet gengivet så stabilt. Udtrykket “det er, som om musikerne står i rummet foran dig” har sjældent været mere præcist.

Efter at have skubbet højttalerne rundt på hjul for at finde den optimale position i testrummet, blev hjulene fjernet, og de massive spikes sænket ned i gulvet. Dette “jordede” højttalerne, som leverede et storslået lydbillede, hvor kontrabassen fik to hak skarpere fokus, og balancen med percussion var mærkbart forbedret.

Lyden

Kore leverer ikke kun en kraftfuld lyd, de gør det også med en naturlig lethed uden farvning og betoning. Klaverlyden, for eksempel. Noget af det sværeste at gengive korrekt. Der er altid noget, der mangler. Det er der ikke her. Tværtimod. Der er mere sonoritet, især i bunden, og man kan høre Jan Gunnar Hoff arbejde med pedalerne på albummet Home (2L), og ikke mindst: Hvordan klaveret gengives med krystalklar lyd i et bredt og dybt lydbillede med en kulsort baggrund. Med Hegel H30A er fokus knivskarpt. De højeste klavertoner hænger vægtløst foran højttalerne, og strygerne gengives med kirurgisk præcision.

Konklusion

De enorme Dali-højttalere kan beskyldes for at have et lige så enormt prisskilt, og jeg er enig i, at det er mange penge, men ikke at det er dyrt. Mulighederne i denne prisklasse er ikke mange, selvom de er meget gode. Det vigtigste, der taler for et par Dali Kore, er, hvor guddommelig musikken lyder, uanset om du spiller den højt eller lavt, men når du spiller den højt, får du endnu mere ud af det, der er på optagelsen. Uden at det nogensinde lyder forvrænget eller ubehageligt. Man kan altid ønske sig mere. Lidt mere luftig diskant, endnu mere dyb bas, eller en anden kabinetfarve for den sags skyld. Men du kan næppe få en mere homogen, afbalanceret, åben, transparent og detaljeret højttaler end Dali Kore.

Endnu mere fremragende

Bowers & Wilkins 705 kompakthøjttaler er blevet opgraderet i sin tredje generation. Den mest iøjnefaldende ændring i forhold til den originale S2 er frontpladen. Den er nu buet, hvor den tidligere var flad. En buet front vil have færre diffraktioner, dvs. lydbølger, der bevæger sig i forskellige retninger langs frontpladen og kolliderer med hinanden på deres vej til kanterne. Det skaber både annulleringer og forstærkninger af forskellige frekvenser, og det vil skabe ujævnheder i gengivelsen.

Det genkendelige Nautilus-diskanthus i toppen af kabinettet er blevet forlænget siden sidst og fræset ud i ét stykke. Det er også mere effektivt afkoblet fra højttalerkabinettet, alt sammen for at reducere forvrængningen yderligere.

Mellemtonebassen er placeret i en ny kapsel af lyddødt aluminium, som stikker ud af kabinettet og får højttaleren til at minde mere om sin storebror 805 end nogensinde før.

Lyden af B&W 705 S3

Hvor 705 S2 Signature var eminent i alle discipliner undtagen dyb bas, tager S3 den et hak videre mod perfektion – uden at miste sit hjerte undervejs.

Lydbilledet er grandiost, det er svært at tro, at stereobilledet tegnes af to ensomme højttalere. Vi taler ikke om fysik og kontrol, men om holografi. Diskanten er så distinkt og uforvrænget, og et kor og et orkester hænger som et hologram i luften.

Bastonerne er fantastiske, med lag på lag af klangfarver i et komplekst lydbillede. Men uden “party hump” og højttalere, der ruller af ved 50 Hz, er der bedre valg for dem, der ønsker en fed gengivelse af rap og R&B.

Konklusion

Bowers & Wilkins har endnu en gang fornyet 700-serien, og den største kompakte model 705 S3 er et bevis på, at det er muligt at forbedre noget, der allerede er næsten perfekt.