TEST: Raidho X2t

Kompromis er ikke et ord, Raidho kender til. Den danske højttalerproducent fremstiller alle sine komponenter selv, helt ned til højttalerenheder, delefiltre og fødder. Det gælder også deres nye højttalere, de ekstremt lækre og slanke Raidho X2t. Selve kabinettet er næsten lige så smalt som et liggende CD-cover, og kabinettet er tilspidset bagud for at forhindre stående lydbølger på indersiden. 

Eksotiske materialer

Raidhos højttalere er spækket med eksotiske materialer. Med spoler i titan i stedet for aluminium eller kobber, fordi de selvfølgelig ikke skal påvirkes af induktans, dvs. magnetisme.   

Og med helt egenudviklede kvasi-bånddiskanter, efter samme princip som driverne i planmagnetiske hovedtelefoner. Selve membranen er en ultratynd folie på 11 mikrometer og kun 20 milligram, som er ophængt mellem to modstående magnetfelter. Opbrydningsfrekvensen er her skyhøje 82 kHz, hvilket skal sikre den renest mulige diskant med bunker af luft.  

Alt er gjort for at opnå så ekstrem en hurtighed som muligt, men også med den lavest mulige forvrængning. Og hvem vil ikke gerne høre sin yndlingsmusik med en endnu renere, hurtigere og mere dynamisk lyd? 

Tantal

Raidhos bas- og mellemtoneenheder er et kapitel for sig selv. Med keramiske membraner, typisk med et lag af et superstift og let materiale. De allerdyreste højttalere har en diamantbelægning, mens der i de mere jordnære ofte bruges titan.   

Men i den nye Xt-serie har man skiftet til tantal. Et noget billigere materiale at arbejde med end titan, men også med nogle fordele, når det gælder ydelse.  

Tantal er nemlig meget modstandsdygtigt over for varme og slitage og har et smeltepunkt på næsten 3.000 °C. Det fjerdehøjeste af alle metaller. En membran belagt med tantal opnår ekstrem stivhed og hårdhed, næsten uden ekstra vægt. Ifølge Raidho er opbrydningspunktet for en sådan membran så højt som 15 kHz. Langt over delefrekvensen. 

Konstruktion af ventilerede enheder

Alle højttalerenheder er designet til at sikre bedst mulig ventilation, så der ikke opstår forsinkelser. Maksimal dynamik og minimal forvrængning er målet, og derfor bruges der også meget effektive neodym-magneter i alle Raidho-højttalere. 

Nemmere at placere

Forgængerne XT-2 havde glimrende kvaliteter at byde på, men helt fejlfri var de ikke. For det første havde de brug for en del forstærkerkraft for at spille højt nok, for følsomheden var kun 85 dB ved én watt. For det andet skulle de stå uhensigtsmæssigt langt ude fra væggen. Meget længere end ønskeligt, hvis man er på jagt efter kompakte højttalere. Og da de kun var effektive ned til 60 Hz, var det nødvendigt at betone bassen en smule for at give en illusion af, at de gik dybere. 

Meget af dette er der rettet op på med X2t, som går dybere og er noget mere letdrevne (87 dB / watt). Og som det glæder mig at kunne fortælle, er lettere at placere i rummet. X2t tåler i langt højere grad en trangere placering, selv om de – som de fleste højttalere – kræver luft omkring sig for at lyde optimalt.  

I vores 30 kvadratmeter store testrum lyder højttalerne bedst med en afstand på ca. 1,2 meter til hver sidevæg og med fronten ca. 1,5-1,7 meter fra bagvæggen. Jeg foretrækker også at vinkle dem en smule mod midten af sofaen, men ikke helt. De lyder bedst en smule off-axis. 

Lyden af Raidho X2t

I testforløbet er de fikse højttalere blevet testet med forskellige forstærkere. Såsom McIntosh MA9500, Hegel H160 og forstærkersættet Hegel P30A og H30A. Jeg har også tjekket, hvordan højttalerne fungerer med mindre kraft, for eksempel fra surroundforstærkeren Onkyo TX-NR7100.  

Højttalerne lader sig fint drive af Onkyo, men det er, når man bruger en meget kraftfuld stereoforstærker, at de virkelig kommer til deres ret. Og Hegel fungerer bedre end McIntosh, fordi jeg godt kan lide den mere fremtrædende dynamik i mellemtonen og den bedre transientrespons i diskanten. Højttalerne får lidt mere snert.  

Ane Bruns coverversion af a-has Hunting High And Low kommer igennem med et fantastisk velklingende piano, som breder sig ud i rummet, og med den sarte vibratostemme, som står i centrum i al sin luft og pragt. Det hele er bare smukt, og jeg sidder og føler en kontrastfyldt blanding af fredfyldthed og uro. En forventning til, at den behagelige trommerytme starter godt et minut inde i sangen. Disse højttalere kan da umuligt gengive stortrommen med tilstrækkelig vitalitet og pondus?  

Om de kan! Indrømmet, vi er ikke på niveau med KEF Reference 3 Meta, som på trods af, at de på papiret faktisk ruller af tidligere i bassen end X2t, har en mere slagkraftig og fysisk basgengivelse.  

Men Raidho X2t har en helt vidunderlig klanggengivelse i basregistret, hvor det tydeligt fremgår, at selv et trommeslag har en klangstruktur, og hvor hver kontrabastone opleves som en uendelighed af fraktale strukturer og klangfarver. Forestil dig kontrabassen på Till Brönner og Dieter Ilgs jazzfortolkning af Leonard Cohens A Thousand Kisses Deep, hvor den skildres med klanglag på klanglag i en større, ophøjet helhed, der får nakkehårene til at leve deres eget liv.   

Rufus Wainwright har jeg næppe nogensinde hørt med mere følelse i stemmen under hans fortolkning af den gamle morderballade Down in the Willow Garden. Godt hjulpet af Brandi Carliles andenstemme. 

Op mod B&W 803 D4

Man kan næsten ikke komme uden om at nævne Bowers & Wilkins 803 D4, når vi taler højttalere i denne prisklasse. Måske de mest homogene højttalere, jeg har hørt i denne klasse. Alt sidder lige i skabet, med laserskarp præcision, og med så finsleben en diskantgengivelse, at det ikke er nogen overraskelse, at det meste af højttalerkonstruktionen er beregnet ved hjælp af en supercomputer.   

Men alligevel. Den nerve, som Raidho’erne har i mellemtonen, kommer B&W’erne ikke i nærheden af. X2t har en speciel egenskab, som kombinerer varme med ubesværethed. Der er noget særligt ved disse højttalere. Som desuden er mere tilgivende over for en halvgod optagelse, hvor 803 D4 nærmest smækker fejlene i hovedet på lytteren. Hvor lydteknikeren vælger B&W, vil musikelskere, der bare vil konsumere og nyde musik i timevis, hurtigt vælge Raidho.   

Anderledes elektronik

Har du budget til endnu kraftigere forstærkere, som det førnævnte forstærkersæt Hegel P30A og H30A, vokser lydbilledet i alle dimensioner. Jeg kan sagtens forestille mig, at Naim New Classic 200-serien også ville være et fantastisk match, selv om disse højttalere måske ville trives bedst med noget, der har endnu større detaljerigdom i diskantområdet.    

Jeg kan også forestille mig, at en forstærker som Mola Mola Kula vil lyde strålende med Raidho-højttalerne, da den netop har hastighed og opløsning som sine absolut stærkeste sider. 

Konklusion

Jeg tror ikke, jeg nogensinde har hørt kompakte gulvhøjttalere, der er så gode som Raidho X2t. Deres lyd er så magisk, så ren og så ekstraordinær, at det er svært at beskrive. Instrumenterne placeres i et tredimensionelt rum, som kun få andre kan nærme sig.  

Raidho X2t har måske ikke samme fysik som større højttalere, men der mangler ikke bas her. Selvfølgelig vil nogle måske have noget med mere slagkraft og den slags, men i så fald risikerer man at gå glip af en masse klanglig magi. Dette er højttalere, der opfylder drømme, og som fortjener at blive brugt. Hvis du har et par af disse, har du højttalere for livet.