Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

: Jaybird Freedom F5

Vi havde forventet mere

Jaybird skuffer med tvivlsom pasform og flad lyd.

Skrevet af / 06/02/2017 - 12:00
Jaybird Freedom F5
Mikael Hansen

Jaybird har høstet stor ros for deres Jaybird X2, som både havde god lyd og var behagelige at have på. De nye Freedom bygger videre på de gode ting fra denne model, men i en mindre indpakning, hvilket mange sikkert vil sætte pris på. De små propper betyder dog, at noget af mekanikken må rykkes ned i ledningens kontrol/mikrofon, som er vokset i størrelse.

Batterilevetiden er estimeret til sølle fire timer, men kan bumpes op til otte, hvis man clipser en lille batteripakke på ledningens kontrol/mikrofon. Jeg synes om ideen i teorien, men ikke i praksis. Kontrollen bliver simpelthen for stor og klodset, hvilket bevirker, at den ene prop meget let falder ud af øret.

Kedelig lyd

Hvad lyden angår, må jeg indrømme, at jeg fandt den en anelse flad og kedelig. Dertil skal det dog siges, at Jaybird Freedom er hørepropper, som skal langt ind i øregangen og sidde tæt for at producere den bedste lyd. Man skal derfor prøve sig frem med de medfølgende dutter og vinger, så man får mest muligt ud af dem.

Jeg er ikke selv fan af propper, der sidder så tæt, hvorfor jeg aldrig blev helt forelsket i dem. Vingerne sad heller ikke helt godt i mine ører og var enten lidt for store eller lidt for små. Lyden kan forbedres yderligere via equalizeren i den medfølgende app, men blev aldrig helt så dyb, som jeg foretrækker.

Konklusion

Jaybird Freedom ligner og føles som et kvalitetsprodukt. Det er dog ikke alle, der vil bryde sig om vingerne i øret, ligesom den aftagelige batteripakke er en dårlig løsning. Tages den af, kan de kun holde strøm i fire timer, og clipses den på, bliver kontrol/mikrofonen en tung klods på ledningen. Prisen taget i betragtning havde jeg ærlig talt forventet mere.

Lyd & Billede mener

Designet er pænt, og den medfølgende app god. Når man finder de rigtige dutter, sidder de udmærket. Lyden kan være en anelse flad. Løsningen med aftagelig batteripakke fungerer skidt og gør deres kontrol/mikrofon alt for tung.

Også i denne test:

8 Trådløse fitnesspropper

AfterShokz Trekz Titanium

Lyd i kraniet

Trekz Titanium skal ikke ind i øret, men pumper i stedet lyd ind gennem kindbenet.

Titaniumbøjlen sidder som limet til hovedet. Fordi du har ørerne fri, kan du stadig høre alt, hvad der foregår omkring dig.
Som forventet er lyden ikke vanvittig dyb eller høj. Anvendeligheden er lidt begrænset.
Læs hele testen

Panasonic Wings RP-BTS50E

Panasonic giver dig vinger

Det er det indre, der tæller, og Panasonic er slet ikke så dumme, som de ser ud.

Panasonics hovedtelefoner spiller godt og føles behagelige at have på.
Designet er diplomatisk sagt lidt utraditionelt. Kontrol/mikrofonen er for billig, og knapperne hårde at trykke på.
Læs hele testen

Plantronics BackBeat Fit

Fin Bluetooth-bøjle

BackBeat Fit er behagelige at have på og spiller godt.

Sidder behageligt og spiller fint. Det er en fordel, at de ikke sidder for tæt, så du stadig kan høre trafikken.
Ærgerligt, at Plantronics har sparet armbindet til mobilen væk til fordel for nye farver og reflekser.
Læs hele testen

JBL Reflect Contour

Som limet fast

Selv ivrige motionister får svært ved at flå Reflect Contour ud af ørerne.

Pasformen er fantastisk, hvis man altså kan lide bøjlen om øret. Pris og batterilevetid er ligeledes godkendt.
Deres kontrol/mikrofon er lidt stor og bøvlet. Lyden kunne trænge til lidt mere bund og bas.
Læs hele testen

Monster iSport Victory

Spiller virkelig godt

Man skal ikke altid skue hunden på hårene.

Monster byder på overraskende god lyd, indpakningen taget i betragtning. Dertil er prisen i den lavere ende.
Skal man sige noget negativt, må det være om designet, der nok ikke er det kønneste.
Læs hele testen

Bose SoundSport Pulse

Velspillende klumper

Bose giver god lyd, men skuffer på batterilevetiden.

Bose er kendt for god lydkvalitet og skuffer ikke på det punkt. Silikonedutterne er behagelige og sidder godt i ørerne.
De er lidt for tunge og har det derfor med at falde ud af ørerne. Pulsmåleren dræner batteriet for hurtigt.
Læs hele testen

Jabra Sport Pulse Special Edition

Masser af bas

Jabras propper bliver siddende, hvor de skal, og spiller både højt og dybt.

Jabra byder på fremragende pasform og god lyd med masser af bas. Pulsmåleren er desuden rigtig god, især til prisen.
Den tunge bas går lidt ud over diskanten. Det tætte fit i øret kan føles lidt for isolerende.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Propper med fjernsyn

Sommermusik lige i øret

Scroll to Top