annonce

DALI Katch

Stilfuld entré på udebanen

Dalis første bud på en rejsehøjttaler er noget af det reneste, du kan lytte til ud af håndtasken.

Foto: DALI
November 2016DALI Katch
annonce
annonce
Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.

Danske Dali er kendt over det meste af verden for deres højttalere til hjemmebrug. Men musiklytning sker i stigende grad på farten. Det vidner den stadig tættere strøm af bærbare højttalere i alle størrelser om. Nu er Dali også kommet med på den bærbare bølge.

Som de fleste andre bærbare Bluetooth-højttalere spreder Dali Katch lyden i alle retninger, såkaldt 360 graders lyd (eller rundstrålende lyd, som vi sagde i 1970’erne). Det giver en behagelig rumlig virkning. I modsætning til flertallet af 360 graders højttalere er lyden identisk for og bag, da der sidder samme højttalerenheder på for- og bagside.

Dali Katch er en håndbærbar højttaler i mellemformat med hank. En klasse, hvor de nærmeste konkurrenter interessant nok også er danske, nemlig Libratone One og B&O Play A2. Af dem minder Katch i mere end mellemsvær grad om A2, både design- og prismæssigt. Ikke at jeg vil beskylde Dali for at have lavet en kopi. Men de har i hvert fald lavet et produkt, der tydeligt taler til det samme segment som B&O.

Katch er på størrelse med en hardcover-bog, bare oval. Fronten og bagsiden er dækket af et plastgitter, der igen dækker for frontstoffet. Resten af kabinettet udgøres af en solid aluminiumramme. En bærestrop i kunstlæder gør det let at tage højttaleren i hånden. Når den står på et bord eller en hylde, kan stroppen låses med en skrue.

Katch fås i tre farvekombinationer: En mosgrønlig, en blågrå og en pink, der har fået navnet Cloud Gray. Foto: DALI
Katch fås i tre farvekombinationer: En mosgrønlig, en blågrå og en pink, der har fået navnet Cloud Gray. Foto: DALI

 

Moderigtige farver
Katch fås i tre farvekombinationer, der alle må kaldes modefarver: En mosgrønlig, en blågrå og en pink, der af uransagelige årsager har fået navnet Cloud Gray.

Betjeningen er simpel: To knapper for volumen, en afbryderknap og en knap til Bluetooth-parring. En ring af lysdioder omkring afbryderen viser opladning, lydstyrke, Bluetooth og valg af EQ-indstilling. Der er to lydprofiler, kaldet Clear og Warm, og knappen skifter imellem dem.

annonce

Bag gitteret gemmer der sig seks højttaler-enheder, heraf to 3,5 tommers bas-enheder med aluminiummembran og lang slaglængde. Da Dali har egen produktion af højttaler-enheder, har man kunnet skræddersy enhederne til at fungere i det flade kabinet. Diskanten dækkes af to 21 mm soft-domes. Endelig hjælper to firkantede slavebas-enheder til i bunden. Enhederne er placeret på begge sider af højttaleren. To 25 watt klasse D forstærkere leverer effekt, og en indbygget lydprocessor (DSP) retter frekvensgangen ud.

annonce

Man kan parre en ekstra Katch med samme telefon for at få stereolyd.

 

Spøjs EQ
Equalizer-indstillingerne er lidt overraskende. Clear beskrives som neutral, mens Warm skulle give lidt ekstra fylde i bassen. Personligt har jeg svært ved at forestille mig, i hvilke situationer jeg ville vælge Warm, da den godt nok giver en lidt rundere bund, men samtidig dæmper mellemtone og diskant så meget, at det virker, som om der er lagt en pude over højttaleren. Men i meget store, udæmpede stuer med store glaspartier kan indstillingen måske lægge en tiltrængt dæmper på akustikken.

I indstillingen Clear er lyden anderledes tilgængelig. Og den er god. Så god, at man hurtigt tilgiver og glemmer den høje pris.

annonce
Indgangene er en minijackindgang til analog lyd, UDB-port til opladning og et strømstik. Foto: DALI
Indgangene er en minijackindgang til analog lyd, USB-port til opladning og et strømstik. Foto: DALI

 

Lydkvalitet
Lad os tage lækkerierne først, for dem er der flest af: Fra nedre mellemtone og opefter er kvaliteten rent ud sagt fremragende. Det ville være en fortærsket – og forkert – kliché at påstå, at lyden fra Dali Katch er som på højttalerne i stereoanlægget i stuen. Der er ingen tvivl om, hvad der er hvad. Men det er langt tættere på, end vi er vant til!

Stemmer lyder naturligt og frit, og opløsningen er noget af det bedste, jeg har hørt på en bærbar højttaler. Styx’ “Boat on the River” gengives med alle de fine mandolin- og percussion-detaljer korrekt. Vi er en klasse over, hvad man finder på de – i øvrigt glimrende og anbefalelsesværdige – konkurrenter UE Boom 2 og Libratone One. Til gengæld koster Katch lige så meget som de to tilsammen.

Det, der gør, at kvaliteten skiller sig ud, er især renheden og friheden for resonanser. På de fleste rejsehøjttalere synger plastickabinettet lystigt med på musikken. Det gør det i langt mindre grad her.

I bassen må Katch strække våben og indrømme, at der er forskel på, hvad der kan lade sig gøre med fuldvoksne stuehøjttalere og med en taskebærbar Bluetooth-model. Ifølge Dalis egne oplysninger rækker Katch ned til 49 Hz i basområdet. Det skal nok passe, men ikke på fuld volumen. Subjektivt bedømt er der mere tyngde i den halvt så store BeoPlay A1, selv om Dali’en på papiret går godt 10 Hz dybere.

 

Konklusion
Dali har været længe om at komme med deres første bærbare model, men nordjyderne har brugt ventetiden godt og har lanceret et gennemført lækkert og ambitiøst produkt.

Katch er uomtvisteligt en af de bedst lydende Bluetooth-højttalere i “bogformatet”. Dens rene og resonansfri gengivelse skiller den ud fra hovedparten af kompakte højttalere. Til gengæld er den samtidig blandt de absolut dyreste af slagsen. Lydmæssigt giver Katch fuld valuta for pengene, og designet er ligeledes i topklasse. Spørgsmålet er, hvor mange der er villige til at betale, hvad det koster at komme derop.

Katch er på størrelse med en hardcover-bog, bare oval. En bærestrop i kunstlæder gør det let at tage højttaleren i hånden. Foto: DALI
Katch er på størrelse med en hardcover-bog, bare oval. En bærestrop i kunstlæder gør det let at tage højttaleren i hånden. Foto: DALI

Bestykning: 2 x 3,5" bas/mellemtone, 2 x ¾" dome, 2 x slavebas

Frekvensområde: 49 Hz – 23 kHz (tolerance ikke opgivet)

Forstærkereffekt: 2 x 25 W klasse D

Maks. lydtryk: 95 dB, 1 m

Tilslutning: Bluetooth 4.0 (aptX, NFC), AUX (3,5 mm stereo mini-jack), USB (til opladning)

Batteri: 2400 mAh, op til 24 timers spilletid

Mål: 13,8 x 26,8 x 4,7 cm

Vægt: 1,1 kg

Pris: 2899 kr
PlusÆgte 360 graders lyd. Kan spille både rent og højt. Superlækkert design.
MinusKoster lige så meget som langt større højttalere. Besynderlig EQ-funktion.
    Har du noget at tilføje?
    Velkommen til Lyd & Billedes diskussionsforum. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at slette eller moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktion@lydogbillede.dk.

    Læs også

    Braven BRV-XL

    Braven BRV-XL

    1.700
    En bærbar kampvogn
    Sej lyd i sej indpakning, der kan tåle at komme med på campingtur.
    Vivid Audio Kaya 90

    Vivid Audio Kaya 90

    200.000
    Den perfekte højttaler findes ikke. Men den her er tættere på end de fleste.
    Nogle højttalere er dyrere end andre. Og desuden latterlig meget bedre.
    Bang & Olufsen Beosound Stage

    Bang & Olufsen Beosound Stage

    11.000
    Luksus til folket
    Beosound Stage giver seriøs premiumfølelse til en overraskende behagelig pris. Men den er ikke for alle.
    6 high-end soundbars

    6 high-end soundbars

    Verdens bedste soundbars?
    For dem, der gerne vil betale for den bedste lyd – men ikke gider løse komponenter og kabelrod.
    Bowers & Wilkins Formation Bar + Formation Bass

    Bowers & Wilkins Formation Bar + Formation Bass

    17.498
    Soundbar i musikkens tjeneste
    Formation Soundbar gør et lige så godt stykke arbejde på musik som på film. Opløst, varmt og vanedannende.
    LG SL10YG

    LG SL10YG

    9.999
    En masse udstyr er ikke nok
    Topmodellen fra LG krydser de fleste af felterne på tjeklisten af. Men lydmæssigt er vi kun mellemfornøjede.
    Bose Soundbar 700 + Bass Module 700

    Bose Soundbar 700 + Bass Module 700

    13.000
    Topsejt fra Bose
    Bose har lavet en meget vellykket soundbar, der lyder virkelig sejt på film og overrasker på musik.
    Samsung HW-Q96R

    Samsung HW-Q96R

    12.990
    Stadig bedst i sin prisklasse
    Til denne pris findes der fortsat ingen bedre soundbars.
    Sennheiser Ambeo Soundbar SB01

    Sennheiser Ambeo Soundbar SB01

    18.999
    Verdens bedste soundbar
    Det er lykkedes Sennheiser at lave verdens bedste soundbar – i første forsøg! Men hvem i alverden er den beregnet til?
    Dynaudio Confidence 50

    Dynaudio Confidence 50

    194.995
    Ny high-end-reference
    Dynaudio har gjort det igen med Confidence 50, der sætter en ny standard for højttalere i high-end-klassen.
    Google Nest Mini

    Google Nest Mini

    449
    Googles mindste gør underværker – nogle gange
    Det er kun det nye navn og nogle detaljer, der adskiller den nye Nest Mini fra forgængeren.
    Dynaudio Confidence 20

    Dynaudio Confidence 20

    39.100
    Ny referencehøjttaler
    Tak for kaffe! Dynaudios Confidence-højttalere er usædvanlig vellykkede – og vellydende.
    Audiovector R1 Arreté

    Audiovector R1 Arreté

    39.100
    Kompromisløs kompakthøjttaler
    Disse højttalere er i en klasse for sig, godt ­hjulpet af en løsning, der er lige så smart, som den er enkel.
    Naim Mu-so Qb 2

    Naim Mu-so Qb 2

    10.995
    Blæser konkurrenterne af banen
    Naim har gjort det igen med en endnu bedre version af deres kompakte højttalerterning.
    Samsung HW-Q96R

    Samsung HW-Q96R

    10.995
    Soundbaren over alle soundbars
    Soundbaren over alle soundbars koster ikke mere end et lyd­anlæg i mellemklassen. Men det, du får, vil blæse dig bagover.
    Samsung HW-Q76R

    Samsung HW-Q76R

    5.990
    Klar og kraftfuld lyd fra oven
    Vi har aldrig hørt en soundbar til denne pris, der kombinerer kraft og klarhed med sådan en elegance.