Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
Vi udfører vedligeholdelse på vores hjemmeside fra kl. 23.00 den 22.04.24. Der vil forekomme nedetid.

TEST: Yamaha TW-ES5A

Sjovt udseende. God lyd

En i denne sammenhæng tung og stor sports-høreprop, der leverer varen både på komfort og lyd.

Skrevet af / 08/11/2022 - 09:53
Yamaha TW-ES5A
Åsa Warme Hallén

 

Det første, der slår mig ved Yamaha TW-ES5A, er, at etuiet er stort, glat og plastagtigt. Størrelsen opdager jeg, så snart jeg åbner låget og ser selve propperne. De er designet på en helt anden måde end de andre sportshørepropper, jeg har testet. Hvorfor, spørger du måske … 

Etui Proppar i etui Proppar
<
>
… gemmer på et par hørepropper med lidt udsædvanligt design. (Fotos: Åsa Warme Hallén)

Årsagen til det glatte, plastagtige udseende er svært at få opklaret. Dette er et af de dyreste sportshørepropper, jeg har testet, kun Jaybird Vista 2 og Jabra Elite 7 Active har haft større tal på prisskiltet. Jeg har en mistanke om, at Yamaha har valgt at bruge pengene på konstruktionen af selve propperne, og at der derfor ikke blev meget tilovers til resten.

Tillbehör 1 Tillbehör 2
<
>
Man bør kunne forvente lidt mere finesse af et par hørepropper, som koster næsten 1.400 kroner. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Min mistanke forstærkes, når jeg finder tilbehøret frem. På emballagen kan jeg læse, at der er et opladningskabel samt i alt fem øredutter og fire vinger i varierende størrelser. Jeg finder dem i en sort kartonpose og tapet sammen med almindelig tape… Jeg krydser fingre for, at det kun er mit prøveeksemplar, der er så uheldigt præsenteret. Det føles ikke helt rigtigt at købe et par hørepropper til næsten 1.400 kr. og så få tilbehøret hulter til bulter i en pose.    

Hvad synes øret?

Dette er faktisk den største og tungeste høreprop, jeg har testet, men takket være konstruktionen, hvor selve ‘huset’ på høreproppen hænger udenpå øret, generer det mig overhovedet ikke. Her er ingen rigtig touchfunktion, men begge hørepropper er forsynet med knapper. Højre prop har to knapper på den ene side, mens den venstre kun har fået én. 

For at betjene dine hørepropper bruger du knapperne på siden af hver prop. Højre prop har fået to knapper, venstre har fået én. Så vidt jeg ved, kan de ikke omprogrammeres, så du må bare lære at huske, hvilken knap som gør hvad. (Foto: Åsa Warme Hallén)

Som altid er det en udfordring at huske, hvilken knap, der skal bruges til hvad, men med veludviklet tålmodighed kommer du sikkert til at lære det. Desværre kan man ikke skræddersy funktionerne til ens behov. I hvert fald fandt jeg ikke den funktion. 

Knapperne er placeret, så du kan bruge dem uden at presse proppen ind i øret, sådan som det desværre sker på Jabra Elite 4 Active. Mine ører jubler og takker! 

Efter at have forsøgt mig frem fandt jeg både øredutter og vinger, som passede til mine ører. Propperne sidder rigtig stabilt, men kan vel næppe anklages for at være specielt diskrete. (Foto: Åsa Warme Hallén) 

Jeg lagde et stykke terapeutisk arbejde i at udskifte, teste og justere dutter og vinger for at få sammensat den optimale pasform til lige præcis mine ører. Da jeg var tilfreds med pasformen, gjaldt det om at finde det rette greb til at få lirket propperne ind i ørerne. Vores ører ser jo forskellige ud, hvilket er tydeligt med denne prop. For nogle peger den mere nedad, mens den for andre peger mere lige frem. Der findes ikke noget rigtigt eller forkert – så længe pasformen fungerer. 

Mine ører er lidt følsomme overfor hørepropper i længere perioder ad gangen, men i dette tilfælde har jeg intet at klage over. Jeg kunne bruge dem rigtig længe, inden ørerne bad om nåde og hvile.

Læs også Få gang i træningen Når det kniber med motivationen, og ens rygrad er som kogt spaghetti, kan et par rigtig gode hørepropper til træningen være lige det, du har brug for til at komme op af sofaen.

App’en giver mig høj puls

TW-ES5A kan bruges uden app, men generelt anbefaler jeg, at du altid downloader app’en for at få den bedste brugeroplevelse. Også selv om denne til tider gav mig lidt højere puls og sikkert et par ekstra grå hår … 

Men, en ting ad gangen. 

Uden på emballagen finder du en QR-kode, som er nem at scanne. Derefter kommer ind på hjemmesiden, hvor du kan vælge, om du vil downloade Yamaha Headphone Control via Google Play eller App Store. Og så er det bare om at følge instruktionerne. Når mobil og hørepropper har fundet hinanden, kan du vælge at se en kort instruktionsvideo. Den er absolut informativ og giver gode tips og tricks, især hvis du ikke er helt fortrolig med produktkategorien. 

Du kan vælge mellem fem forskellige forudindstillede lydbilleder samt lave to personlige indstillinger, hvis du ønsker det. (Skærmbillede fra app) 

I app’en kan du vælge mellem forskellige lydbilleder ved at ændre EQ-indstillingerne. Dels ud fra hvilken musik, du lytter til for tiden, dels hvad du selv foretrækker og synes om. Forudindstillingerne hedder Energy, Gentle, Vocal, Grove og Openness. Derudover er det muligt at skræddersy to indstillinger, som kan navngives. 

Det irriterede mig lidt, at man ikke har anført, hvilken parametre der er hvad: Bas, mellemtone og diskant – man må simpelthen lytte sig frem. Det kan synes helt indlysende for nogle, men naturligvis ikke for alle. Når du er kommet godt ind og skal vælge mellem de forskellige lydindstillinger, kan du heller ikke rigtig se, hvilken indstilling du har valgt, før du er gået et skridt tilbage. En simpel indikation som f.eks. en farvet cirkel omkring det aktuelle lydbillede ville have være rigtig godt. 

Her har jag har valgt Energy – men jeg kan først se mit valg, når jeg går et trin tilbage. En lille markering ville efter min mening ikke være for meget forlangt. Men det kommer sikkert i næste opdatering … (Skærmbillede fra app)

Har du behov for at kunne høre, hvad der sker omkring dig, kan du nemt indstille det, så du kan lytte til musik med kun en prop i det ene øre. 

Hver gang jeg skulle bruge hørepropperne og gik ind i app’en for at justere lydbilledet, blev jeg mødt af dette. Så måtte jeg bare afinstallere og begynde forfra. Overhovedet ikke OK. Men det kan jo være et mandagseksemplar eller en børnesygdom … (Skærmbillede fra app) 

Så – hvorfor høj puls og grå hår? Jo, hver gang jeg fandt mine propper frem for at tage dem i brug, var app’en hoppet fra og skulle installeres igen. Irriterende. Jeg tjekkede selvfølgelig, at jeg havde den seneste opdatering. Det kan absolut være, at jeg har fået et mandagseksemplar, men jeg er selvfølgelig nødt til at nævne problemet. 

Lyden på Yamaha TW-ES5A

Det er værd at huske på, at dette er sportshørepropper – ikke en ‘sidde-i-designerlænestolen-med-en-årgangsrom-og-finlytte-høreprop’. Men det betyder ikke, at lyden skal være dårlig – og det er den heller ikke. 

En af mine udfordringer plejer at være, at jeg bliver træt af at lytte til musik i visse hørepropper. Jeg kan sjældent sætte fingeren på, hvad der præcis er problemet, men ofte kan det være, at lyden bliver uengageret i længden. Det betyder ikke nødvendigvis, at det er dårligt. Bare kedeligt. 

Dette er et par lyttevenlige propper. De leverer Carolas Evighet, så håret rejser sig i nakken. Nuancerne i I can´t make you love me med George Michael fra MTV Unplugged-indspilningen er ren nydelse. Luftigt, nuanceret og vældigt nærværende. Selv om den måske ikke helt kvalificerer som træningsmusik.  

Men der findes vel ingen, absolut ingen, som har kørt et konditionspas i fitnesscentret, som ikke har svedt til Rammstein og Du Hast. Og selv det nummer, som måske er mere energisk end direkte godt, tager Yamahas hørepropper til sig og leverer med glæde. 

Ingen playliste uden Volbeat, og Black Rose sidder lige i skabet ved fredagsdansen i køkkenet. Kraftfuldt uden at blive dåseagtigt og indelukket. Og propperne sidder stabilt! 

Indtil jeg løb fuldstændig sur i at reinstallere app’en, hver gang jeg skulle høre musik, nåede jeg i hvert fald frem til, at dette er et par spilleglade hørepropper, som jeg kunne lytte til længe uden at gå lyddød. De ansporer og presser på, uden at det bliver for meget af det gode. 

Inställningar 1 Inställningar 2 Inställningar 3
<
>
Gør lyden og billedet mere synkroniseret. Nyttigt, når du ser film eller spiller spil. Selv om jeg formoder, at det er meget få mennesker, der bruger hørepropper, når de spiller. (Skærmbillede fra app)

For at beskytte din hørelse har Yamaha tilføjet funktionen Listening care i TW-ES5A. Funktionen justerer frekvensbalancen, hvilket indebærer, at du kan lytte til musik ved et lavere lydniveau uden at gå glip af detaljer og nuancer. 

Yamaha praler på intet tidspunkt af, at hørepropperne fungerer udmærket i blæst, men det kunne de faktisk godt gøre. På min sædvanlige testrunde reflekterede jeg over det faktum, at jeg hverken behøvede at dreje hovedet eller skrue op for lyden for at høre musik eller lydbog. Thumbs up for det! 

Hørepropperne mangler aktiv støjreduktion, men de slutter absolut tilstrækkeligt tæt til, at lyden af forbipasserende biler lukkes tilpas ude. Derimod hører jeg tydeligt mine egne fødder mod jorden, en ret almindelig ting, når man har med tætte propper at gøre. 

Samtale

Yamaha lover ”krystalklar stemmekvalitet under opkald” takket være Clear Voice Capture-teknik og en mikrofonkanal, som skal give exceptionel støj- og ekkoreduktion.  

Og jeg få ikke en eneste klage, når jeg ringer mine testobjekter op. Jeg får ikke engang spørgsmålet, om jeg bruger hørepropper, når jeg taler. Det er en god anbefaling. 

Konklusion

Selv om lydbilledet måske ikke er helt optimalt over hele linjen, leverer Yamaha TW-ES5A musik med engagement og glæde. Her er både rum og dybde, og lydbilledet føles homogent og stikker ikke for for meget af i nogen retninger, så det bliver distraherende. Ingen beklagelser her! Pasformen er perfekt til mine ører, og selv om det er en tung prop er det ikke noget, jeg lægger mærke til.  

Havde det ikke været for den besværlige app, kunne jeg let have sagt, at hørepropperne var prisen værd og have givet en højere karakter.

Karakter
Yamaha TW-ES5A
Premium

Lyd & Billede mener

Skøn og stabil høreprop, som også er glimrende til samtaler. Ustabil app, som trænger til lidt kærlighed og omtanke.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Yamaha falder igennem

Den bedste lyd til pengene

Køb forgængeren i stedet

Så enkelt - så mesterligt!

Endelig "lossless" fra Bose

Godt nyt fra Bose

Hør din musik for første gang

B&W sætter barren højt - igen

Fabelagtigt gode til få penge

AirPods Pro er de smarteste hørepropper

Jabras klart bedste – men ikke for alle

Sonys professionelle hovedtelefoner - en usminket sandhed

Lyd & Billede
Scroll to Top