TEST: Sony LinkBuds S

For ganske nylig lancerede Sony LinkBuds, som var en helt ny produkttype. Nemlig et par trådløse og helt åbne hørepropper. Tanken var, at de skulle kunne sidde i ørerne hele dagen, da lyd fra omgivelserne slipper igennem, mens du hører lydbøger, podcasts, nyheder eller endda musik. Og mens du er på fisketur, i skoven eller andre steder, hvor du bare ikke vil lukke verden ude. Et par hørepropper, som man fuldstændig glemmer, og som ikke kommer i vejen for daglige gøremål.

Men LinkBuds er selvfølgelig ikke for alle og heller ikke egnet til alle formål. Eftersom hørepropperne i bund og grund er et par åbne ringe, man har i øregangene, er både basregister og maksimalt lydtryk begrænset. Deres livret er med andre ord ikke musik, men snarere det talte ord.

Der er heller ingen støjreduktion til situationer, hvor det havde været nyttigt. Af den grund vil mange hellere bruge et par almindelige hørepropper, hvor man kan aktivere lydgennemslip, når der er behov for det – f.eks. når man vil høre trafikken eller arbejdskollegaen, som forsøger at sige noget vigtigt. Så kan man nyde musikken i fred for omgivelserne resten af tiden.

LinkBuds S – det bedste af begge verdener?

Hvor LinkBuds må siges at være et ganske ekstremt produkt, ønsker Sony med LinkBuds S at anerkende behovet for en fyldig og forseglet bas, når man vil høre musik, samt behovet for at lukke verden ude, når det er ønskværdigt. Ønsket om noget meget kompakt og mere behageligt end de fleste hørepropper opfyldes også.

LinkBuds S er langt mere kompakte end topmodellen WF-1000XM4, og lade-etuiet er også lille og afrundet, og glider let ned i bukselommen. Vi har godt nok set mange andre lige så kompakte hørepropper på markedet, men for Sony er det noget nyt.

For at kunne give en mere basrig lyd er LinkBuds S i modsætning til de originale LinkBuds af den lukkede type. Sony har i stedet valgt at arbejde ekstra hårdt med den digitale processering af lyden fra omgivelserne for at give en mere naturlig gengivelse af verden udenfor, når man ønsker det. Naturen omkring dig skal netop lyde naturlig og ikke digitalt processeret gennem en DSP – selv om det er præcis det, den er.

Da mikrofoner og processering er nødvendigt i denne sammenhæng, fuldstændig ligesom med aktiv støjreduktion – bare omvendt – har Sony også tilføjet støjreduktion på LinkBuds S. Det er med andre ord et forsøg på alt-i-en-hørepropper, som tilfredsstiller de fleste lyttere i de fleste situationer. Og det til en ganske tiltalende pris!

God batteritid og hurtigopladning

Da LinkBuds S skal kunne blive i ørerne hele dagen, har de fået en lang batteritid på seks timer i propperne og 14 timer ekstra i lade-etuiet med støjreduktion eller lydgennemslip aktiveret. Med processeringen deaktiveret holder de op til 50 procent længere.

Hvis du behøver strøm med det samme, når propperne ikke er ladet op, får du omkring en times afspilning efter kun fem minutters ladning. Trådløs ladning understøttes derimod ikke.

Lette at parre

Første gang LinkBuds S skal parres, skal du bare tage dem ud af etuiet og holde dem i nærheden af mobilen. Åbn Headphones Connect-app’en, og hørepropperne dukker op dér. Men du bør have for øje, at der måske er en software-opdatering, som tager op til en time at installere …

Musik og samtaler kan styres med et tryk på propperne, om end jeg personligt foretrækker at bruge mobilen direkte. Men det er praktisk at kunne trykke på venstre høreprop for at skifte mellem støjreduktion og lydgennemslip – det er vel omtrent det, jeg bruger propperne til. Det kan også være aktuelt at hidkalde stemmeassistenten i ny og næ ved at holde fingeren på den højre høreprop i ca. to sekunder.

Brugervenlighed og komfort

Et par hørepropper er som regel ikke svære at bruge, og det er LinkBuds S da heller ikke. Men der er en del, man skal være klar over. Vil du bruge codec’en LDAC for bedste lydkvalitet med Android-enheder, må du i app’en skifte til “Prioriter lydkvalitet” frem for at prioritere stabil forbindelse. Men bare rolig, den er stadig stabil. Derefter må du ind i Bluetooth-opsætningen på Android-mobilen og aktivere LDAC på den tilsluttede enhed.

Du kan optimere propperne til 360 Reality Creation, som er den måde, Sony giver 3D-lyd fra stereomusik på. Der findes et udvalg af musik på Tidal og Deezer, og ved at scanne øret med mobilkameraet tilpasses algoritmerne til dine ørers form. Lydformatet kan fungere ganske godt, men jeg synes ikke, det tilfører musikoplevelsen noget særligt.

Forsøger at genvinde tabt information

Du kan aktivere DSEE Extreme-funktionen i app’en, som efter bedste evne forsøger at genvinde tabt information i komprimerede musikfiler. Den nyeste version skal gengive komplekse højfrekvente instrumenter som highhat og bækkener på en mere naturlig måde end tidligere DSEE-versioner. Personligt synes jeg ikke, den slags teknologier forbedrer dynamikken og timingen i musikken, så jeg deaktiverer dem som regel.

Begrænset, men nødvendig EQ

En anden ting, du skal have for øje, og som du kan ende med at bruge en del tid på, er equalizeren i app’en. Den har fem bånd, og den eneste basjustering er som udgangspunkt ved 400 Hz. Men derudover har den en Clear Bass-funktion, som kan skrues op eller ned, ti trin i hver retning. Denne funktion påvirker frekvensområdet under 80 Hz og svarer til at skrue en subwoofer op og ned.

Når det kommer til lyden, er den helt fin lige ud af æsken. Bassen er lidt tam, og jeg synes godt, diskantområdet kunne træde tydeligere frem. Der er ikke tilstrækkelig luft under instrumenterne, hvad enten der er popmusik eller klassisk på menuen.

Her kommer EQ’en ind i billedet. Det første, jeg gør, er at skrue Clear Bass op på +7 for at få lidt punch dernede. Du kan også skrue lidt op ved 400 Hz, men ikke for meget. Så bliver bassen nemlig ulden i stedet og overskygger mellemtonen omkring 1 kHz, som jeg også skruer lidt op for at få klarere lyd fra instrumenter og stemmer. Skruer du meget op for den, kan du med fordel skrue noget ned ved 2,5 kHz, så det ikke bliver skarpt og nasalt. Til slut skruer jeg et lille nøk op på 6,3 kHz og lidt mere på 16 kHz for at få mere luft.

Flot lyd efter justering

Lyden er nu fyldig nok og med tilstrækkelig luft. En anelse mere bas end det helt neutrale, men det synes jeg ofte fungerer godt, specielt med popmusik, som tit er ganske fladt produceret.

Lyden fra LinkBuds S er nu rigtig god, og endelig kan Till Brönners trompet gjalde i al sin pragt på Cohen-covernummeret “A Thousand Kisses Deep”. Og klaveret på “Golden” med Alexis Ffrench klinger smukt. Mikrodynamikken i hørepropperne kunne have været endnu bedre, og klaveret lyder lidt som et elektrisk klaver – i højere grad med iPhone end med Android. LDAC hjælper en del i forhold til AAC-codec’en.

Rapperen Jack Harlows “First Class” giver et godt smæld fra sig i basrytmerne, og stemmen kommer utrolig klart frem. Det er helt klart en godt ting, og til prisen er det meget imponerende.

Uanset hvilken slags musik jeg sætter hørepropperne til at spille, lyder det behersket, når det skal, og heftigt, når der er behov for dét.

God støjreduktion, glimrende lydgennemslip

Selve pointen med LinkBuds S er, at du skal kunne bruge dem hele dagen, og det inkluderer ikke bare komforten, men også den nævnte funktion til lydgennemslip. For selv om de fleste hørepropper har en sådan funktion, er det helt tydeligt, at Sony har arbejdet mere med den end de fleste.

Jeg oplever slet ingen forsinkelse – kliklyden fra tastaturet kommer ind i øret samtidig med tastetrykkene. Og selv om det ikke lyder lige så naturligt som med et par åbne hovedtelefoner – eller med de originale LinkBuds – er det helt klart det næstbedste.

Når folk taler til mig, hører jeg dem klart og tydeligt, og jeg kan sagtens gå i skoven og tage lydene ind. Godt nok i en noget syntetisk form, men slet ikke som med andre hørepropper, jeg har testet. Her er LinkBuds S et pænt skridt foran Sonys egen topmodel, WF-1000XM4.

Støjreduktionen fungerer også fint. Propperne slipper flere høje frekvenser igennem end WF-1000XM4, og støjgulvet er lidt højere (mere susen). Men det fungerer helt sikkert godt nok, og LinkBuds S står ikke tilbage for hverken Soundcore Liberty 3 Pro eller NuraTrue på det punkt. Søger du blandt de bedste topmodeller, som koster 50 procent mere end LinkBuds S, vil du derimod finde flere, som slår dem på støjreduktion. Men jeg vil vove den påstand, at disse propper faktisk har alt, hvad du behøver.

Konklusion

Sony LinkBuds S er et par meget interessante hørepropper. Ud over at være meget små og kompakte giver de en komfort, som gør det muligt at have dem i ørerne hele dagen, eller så længe man vil, uden at de bliver svedige eller ubehagelige. Og med det muligvis bedste lydgennemslip (transparens), vi har hørt, kan du virkelig lukke verden ind, når du vil – eller lukke den ude med støjreduktion, når du ønsker det.

Hørepropperne lyder utrolig godt, når man får indstillet dem rigtigt med app’en, men fembånds EQ plus “subwooferfrekvens” er lidt begrænset. Vi blev dog alligevel meget tilfredse til slut. Der er tale om et par flotte og fikse hørepropper, og vi bliver ekstra glade, når vi ser prisskiltet. Thumbs up!