TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

TEST: Helt trådløse hørepropper

Kapper alle bånd

Hvis du elsker hørepropper med god lyd, men hader ledninger, så er det nogle af de her, du skal have.

Af / 15/11/2019 - 14:44
Helt trådløse hørepropper

Det er kun lidt over tre år siden, de allerførste helt trådløse hørepropper kom på markedet. Vi indså med det samme, at det var et koncept, der ville slå an. For hvem bryder sig egentlig om ledninger?

Hvis vi ser bort fra den åbenlyse ulempe – nemlig at det er dobbelt så let at miste mindst én høreprop, som hvis de to hang sammen – er der flere fordele.

For det første slipper du for en ledning, der gnider mod kroppen og skaber støj, som forplanter sig ind i øret.

For det andet sidder forstærkeren direkte ved driveren (“højttaler-enheden”), og det gør ekstremt hurtig start og stop af sidstnævnte muligt. Hvilket er vigtigt for dynamikken. Bare vær klar over, at med mindre plads til forstærkeren er det maksimale lydniveau ofte lidt lavere på helt trådløse hørepropper.

Og for det tredje fylder hørepropperne meget lidt i lommen, selv i rejse-etuiet, og du behøver aldrig mere at rode med en sammenfiltret ledning, når du vil høre musik.

Annonce

Batterilevetid

En ulempe ved helt trådløse hørepropper har hidtil været batterilevetiden. De bittesmå batterier har givet os tre-fem timers batterilevetid, hvis man ikke regner den ekstra tid med, man får fra lade-etuiet. Som har indbygget batteri til opladning.

Men selv om batterilevetid stadig mangler noget i forhold til de trådløse hørepropper, der er forbundet med et kort kabel, er fem timer nu den nye norm, mens Powerbeats Pro kan prale af hele ni timers batteritid i propperne. Hvis man regner den ekstra kapacitet i lade-etuiet med, er der flere, der kan prale af 24-30 timers samlet spilletid, og Supra Nero-TX hævder hele 80 timer!

Audio Technica ATH-CKR7TW

Nej tak

Hørepropperne fra Audio-Technica lyder godt nok, men har nogle skavanker, som konkurrenterne har fundet løsninger på.

God, neutral lyd i bas og mellemtone. God batterilevetid i propperne.
Ret skarpe overtoner. Uimponerende kapacitet i lade-etuiet. Klassens værste lydforsinkelse og derfor ubrugelige til film og spil.
Læs hele testen

Apple AirPods Pro

Dem alle vil have

Forbrugerne afskrækkes ikke af det mærkelige design, men flokkes omkring Apples AirPods. Og Pro-udgaven er endnu bedre – på alle måder.

Meget bedre lyd end før. Støjreduktion og transparent lyd samt problemfri integration med Siri. Glimrende rækkevidde og trådløs opladning.
Hård mellemtone. Til musik findes der endnu bedre valg.
Læs hele testen

Supra Nero-TX

Et vanvittig godt køb

At helt trådløse hørepropper til under en tusse skulle være så gode, havde vi ikke troet.

Rigtig god lyd og exceptionel ladekapacitet i etuiet.
Bluetooth-parring skal ske i en særlig rækkefølge. Smalt udvalg af dutter og middelmådig trådløs rækkevidde.
Læs hele testen

RHA TrueConnect

Medrivende ­premiumfølelse

RHA har lavet et par vellykkede hørepropper, der kan tåle vand og er stabile i drift.

God lyd, stabil tilslutning og en flot premium-udførelse. Hurtigopladning er meget praktisk.
Mangler AAC og aptX. Kun SBC i så dyre hørepropper hører ingen steder hjemme.
Læs hele testen

Beats by Dre Powerbeats Pro

Vi elsker dem!

Trådløs rækkevidde i top, herlig pasform – og vildt sej lyd!

Meget medrivende lyd og en pasform, der gør, at de aldrig falder ud. Sømløs integration med Siri. Klasseledende trådløs rækkevidde.
Der findes hørepropper med bedre opløsning helt i toppen. Mangler nogle funktioner i forhold til AirPods Pro.
Læs hele testen

B&O Beoplay E8 2.0

De mest luksuriøse

Få kan matche B&O på luksusfølelse. Det gælder også den nye udgave af E8. Men prisen er hamper, og de har visse mangler.

Lyden er meget behagelig med masser af luft i overtonerne. Understøtter trådløs opladning og giver en god luksusfølelse.
Dårligste trådløse rækkevidde i klassen. Bøvlede touch-funktioner.
Læs hele testen

Sony WF-1000XM3

Referencen holder mål

Sonys hørepropper er vores reference. Med de fleste af de kvaliteter, som de fuldvoksne støjreducerende hørebøffer har, men i kabelfrit miniformat.

God, afbalanceret lyd. Adaptiv støjreduktion i 20 trin. Rigtig god batterilevetid. Glimrende rækkevidde.
Ikke så effektiv støjreduktion som på storebror WH-1000XM3. Lidt store og tunge.
Læs hele testen
Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Pi8: Den nye konge af trådløs lyd

Her er DALI’s bud på en hovedtelefon, du har råd til

AirPods har aldrig været bedre

Google kan godt lave hi-fi

De smarteste hørepropper fra JBL

Vi har testet de vildeste hovedtelefoner fra B&O

Her får du meget for pengene

Åbne er bare bedre – men også dyrere

Lukket design møder åben lyd

Dåseåbneren

Skarpt skyts i premiumklassen

Seks førsteklasses hovedtelefoner: Hvem snupper tronen?