TEST: Sonus faber Maxima Amator

Jeg kan ikke huske, hvad der skete. Måske havde vi for travlt med at teste den relancerede Electa Amator III i 2020. Eller måske glemte jeg bare, at en helt ny model i Sonus Fabers Heritage-serie blev lanceret på samme tid. En højttaler, de aldrig havde bygget før. Eller måske tænkte jeg, at en gulvstående version af Electa Amator var helt uinteressant.

Jeg tog fejl.

Den gulvstående Maxima Amator forsvandt fra hukommelsen, og tre år og utallige højttalertests senere dukkede den op igen i en ny forklædning på high-end-messen i München i 2023. I en silkemat, grafitgrå finish. Umiskendeligt Sonus faber. Med et håndbygget kabinet i ægte valnød, der hviler på en base i spansk marmor. Meget flot.

Interessen for højttalerne blev straks genoplivet, og et par uger senere kunne jeg placere dem i lytterummet. Der blev de stående i et par måneder. Det var en mindeværdig tid.

Det tog ikke lang tid for mig at indse, at Maxima Amator er noget andet end en gulvstående Electa Amator III. Selv om de bruger de samme højttalerenheder, er det større kabinet med til at give de gulvstående højttalere en ekstra dimension.

Maxima er flagskibet i Heritage-serien og, i modsætning til den førnævnte Electa Amator og den mindre Minima Amator, den eneste version i serien, der ikke er blevet produceret tidligere.

Den er baseret på det samme designudtryk som de andre i serien. Et design, der har været et klart varemærke for Sonus faber siden 80’erne. Men 80’erne er længe siden, og i nyere tid har andre ideer og bedre teknologi og komponenter været med til at modernisere både firmaet og højttalerne.

Til det bedre, efter min mening, og det er også mærkbart her.

Maxima

Den nye Heritage-serie blev udviklet, mens Paolo Tezzon og Livio Cocuzza samarbejdede om udviklingen af højttalerne. Tezzon har siden forladt Sonus faber og bygger nu baskabinetter til elbasser i et nyt firma, Trespass Audio.

Denne passion for bas kan måske genfindes i nogle af Sonus fabers højttalermodeller. Den er i hvert fald hørbar i Maxima Amator, som leverer bastoner med større autoritet end den mindre Electa Amator III.

Det er ikke kun bassen, der får dig til at indse, at det er en større højttaler. Det 110 cm høje kabinet er delt i to indvendigt, med en større indvendig volumen til basenheden end i Electa Amator III. Højttalerne vejer hele 38 kg, og det er ikke kun, fordi det håndlavede kabinet med 25 mm tykke træstave i ægte valnød står på en marmorbase.

I den nederste del af kabinettet er der et hulrum fyldt med noget, der ligner poleret grus. Det lukkede rum i kabinettet sænker ikke kun tyngdepunktet og gør højttaleren mere stabil, det dæmper også resonanser og stående bølger.

Valnødde-stavene er limet til et indre kabinet med et fleksibelt organisk klæbemiddel, som gør det muligt for træet at udvide sig og trække sig sammen uden at kabinettet revner. Det øverste indre kammer, hvor højttalerenhederne er placeret, er dæmpet med et inaktivt materiale, herunder genanvendt kulfiber, og har en basrefleksåbning øverst på bagsiden. Som, ligesom fronten, er betrukket med sort kunstlæder.

Endnu et kabinet

Der er faktisk et ekstra indvendigt kabinet her, som er synligt via et vindue på bagsiden. Det er her, delefilteret til højttaleren er placeret. Det er ikke det samme delefilter som i Electa Amator III. Ikke alene er delefrekvensen sænket til 2.100 Hz, det bruger også en lidt anden filterteknik. Sonus faber kalder det IFF “Interactive Fusion Filtering”, et førsteordensfilter, hvor enhederne er forbundet i serie i stedet for i parallel. Tezzon mener, at det giver en meget bedre integration af de to enheders egenskaber og frekvensområde.

Her strækker det sig til 35 Hz i bassen, sammenlignet med 40 Hz i Electa Amator III. Følsomheden er angivet til 88 decibel, og systemimpedansen er 4 ohm.

Højttalerenheder

Diskantenheden er det samme som i Electa Amator II (H28 XTR-04), med en 28 mm silkemembran i det, Sonus faber kalder DAD (Damped Apex Dome) – som fungerer som en kombination af en almindelig dome og en ringradiator. Enheden er monteret i et kammer af grantræ, et materiale, der bl.a. også bruges i akustiske guitarer.

Vi kender også allerede basenheden. Det er Sonus fabers 18 cm MW18XTR-04 med en letvægtsmembran af cellulosefibre, hvor bomuldsfibre fra kapoktræ er blandet med kenaf-fibre fra hibiscus.

Organisk og musikalsk  

Udvalget af tovejs gulvhøjttalere i denne klasse er ikke let at finde. Sonus faber Olympica Nova V er gulvstående og koster det samme, men er et større trevejsdesign med helt andre egenskaber. Martin Logan Impression ESL 11A er tovejs, men er en hybrid elektrostatisk højttaler, og Bowers & Wilkins 804 D4 er både dyrere og mere kompleks.

Med andre ord har Maxima Amator ingen direkte konkurrenter, selvom de naturligvis har konkurrenter i prisklassen. Så hvor passer de ind? Er de bare en Electa Amator II med dybere bas?

Nej, egentlig ikke. Højttaleren står godt på sine egne to fødder, eller marmor, som det er tilfældet her. Små pigge med tilhørende parketbeskyttere kan skrues fast under marmorsoklen. Jeg anbefaler, at du venter, til du har fundet en optimal placering i rummet. I mit lytterum kunne jeg skubbe højttalerne tættere på bagvæggen, end jeg har kunnet med de gulvstående modeller i Olympica-serien. Med fronten vinklet moderat mod midten af sofaen fik jeg den bedste balance og det optimale fokus i mit rum.

I de måneder, højttalerne stod i rummet, blev de brugt med forskellige forstærkere. Blandt andet Copland CTA407 rørforstærkeren. Det var faktisk en meget velspillende kombination, med et stort lydbillede, en dejlig naturlig varm lyd og masser af vægt i bassen. På Butch & Butch fra Keith Jarrett-trioens Up For it opdagede jeg hurtigt, at basgengivelsen havde en helt anden autoritet end i et par Electa Amator III’ere.

Det handler ikke kun om frekvensgangen i bassen, men også om, hvordan den større indre volumen bidrager til mere tyngde og fylde. Der er mere punch fra slagtøjet på optagelsen, og man kan høre stortrommens “slag” tydeligere. Kontrabassen på den samme optagelse er mere udtalt i lyden.

Højttalerne polerede al skarphed væk i Beethovens Violinsonate i A-dur, med Maxim Vengerov på violin og Alexander Markovich på klaver. Klaveret lød fokuseret og fyldigt, og sammenlignet med MoFI SourcePoint 8 var klangdybden i klaveret også mere udtalt.

Højttalerne har ikke den samme dynamik og spiller ikke så højt som et par gulvhøjttalere fra Olympica og McIntosh ML1. Men de er mere nuancerede, mere raffinerede i den måde, de gengiver lyde på. Tag Sades Soldier of Love, hvor McIntosh-højttalernes dynamiske evner kan mærkes i membranen, når trommerne gør deres entré på albummet. Men spring til Babyfather, og det bliver tydeligt, at Maxima Amator er bedre til de små mikrodetaljer i musikken. Vokalen ånder mere, guitarerne klinger mere, og baggrundsvokalen er tydeligere defineret.

Musikken flyder let og ubesværet. Der er en næsten organisk kvalitet over, hvor let lyde og toner får lov til at sprede sig i rummet, uden at man lægger mærke til betoning eller farvning. Lydbalancen er varm, men lydbilledet er samtidig luftigt og åbent.

Home, albummet med Jan Gunnar Hoff solo på klaver, indspillet på 2L, er en teknisk perfekt optagelse, hvor alle lyde er bevaret. Her får klavertonerne en klædelig varme, men det lyder aldrig uldent eller tilbagetrukket. De dybeste toner på klaveret kan have brug for lidt hjælp, men det er ikke nødvendigt. Jeg forsøgte med en Velodyne-subwoofer. Den hjalp på Sade-albummet, som havde en ekstra dybde, der især passede til trommerne, men på Home-albummet lød klaveret mere frit og fokuseret uden subwooferen.

Med den meget strammere og mere kraftfulde Yamaha A-S3200 – vores reference i sin klasse – blev subwooferen stort set overflødig. Den har bedre kontrol over den dybe bas end Copland-forstærkeren, og den havde ingen problemer med at kontrollere højttaleren, selv når jeg spillede højt.

Konklusion

Den gulvstående Sonus faber Maxima Amator er perfekt til musikelskeren, der kan lide at sidde foran højttalerne og virkelig lytte til musikken. Ikke til højttalerne eller systemet. Det er ikke vigtigt, at højttalerne skal kunne spille højt eller nå helt ned i kælderen i bassen. I stedet er det kvaliteter som balance, klangfarve, detaljerigdom og ikke mindst, hvor naturligt musikken lyder, der betyder mest. Det er kvaliteter, som i høj grad er til stede her. Samtidig leverer højttalerne noget, man næppe finder i andre højttalere i samme prisklasse. Glæden ved at eje et produkt, der er lavet i hånden fra bunden. Ligesom en Pagani Huayra eller en Octo Finissimo fra Bulgari.