TEST: Copland CTA407

Tør støv af vinylpladen. Hæld et glas op. Alfabetisér pladesamlingen. Men lad være med at sidde og stirre på LED-lysene foran. Det vil bare frustrere dig. Man skal have en helgens tålmodighed, når man tænder for forstærkeren fra Copland. Det tager nemlig et stykke tid, før lyden er jævn.

Men derfra og frem er det en ren fornøjelse at bruge Coplands seneste integrerede forstærker. Hvilket også er deres – foreløbige – flagskibsmodel med radiorør.

Den eliminerer de bekymringer, mange mennesker kan have omkring rørforstærkere. Ja, det bliver varmt, men ikke sådan at man brænder fingrene, eller smelter pladerne, hvis man er så dum at lægge en LP på toppladen af ​​CTA407.

Under den er der fire rør, 6550 eller KT88. Eller, fordi CTA407 faktisk kan bruge langt de fleste udgangsdøre; KT90, KT100, KT120, KT150 – og bestemt også KT170. Ole Møller har designet forstærkeren, så den automatisk tilpasser forspændingsstrømmen til de rør, der er sat i, og dér eliminerer han endnu en bekymring, som nogle har omkring rørforstærkere.

For det er nemlig sådan, at de fleste rørforstærkere har en forspændingsstrøm, der er tilpasset en bestemt type rør. KT88 f.eks. Hvis du vil bruge andre rør end det, f.eks. KT150, hvis forstærkeren har mulighed for det, kan du finde en skruetrækker og et multimeter, og selv justere forspændingsstrømmen.

En øvelse jeg absolut ikke anbefaler, at du giver dig i kast med, medmindre du er helt sikker på, hvad du laver. Med indeværende model behøver du derimod slet ikke tænke på dette.

Så mange rør…

I modsætning til den integrerede hybridforstærker CSA150, anvender CTA407 radiorør i hele signalkæden.

En ECC83 trioderør og to 12BH7 rør udgør forforstærkertrinnet, mens fire KT88 eller 6550 bruges i udgangsdelen.

De fire udgangsrør er parret, et par til hver kanal, og arbejder i en push-pull konfiguration. Samlet er de i stand til at levere mere end 100 W effekt pr. kanal, men Ole Møller har bevidst valgt at nedsætte effekten til 50 W pr. kanal ved at øge rørenes bias-strøm i en klasse A/AB konfiguration, hvor rørene fungerer i klasse A med en højere effekt end normalt for en AB konfiguration.

Auto-bias

Det er forstærkerens smarte bias-kreds, der gør det muligt at skifte rør fra KT88 til KT150 uden at være svagstrømsingeniør. Hvis du enten skal skifte rør, fordi de gamle er ved at være slidte, eller ønsker at afprøve, hvordan KT150 ændrer lyden, slukker du blot strømmen, fjerner ‘skjoldet’ og indsætter de nye rør. Straks efter kan du tænde for strømmen, vente lidt… og så lidt mere, og så kommer lyden langsomt, men sikkert.

Ingen yderligere justeringer er nødvendige.

Forstærkerens auto-bias viser status og rørenes tilstand med 10 LED’er pr. rør. Hvis der sker noget med et rør, indikeres det af farven på LED-panelet. Det kan slukkes, hvis du ikke ønsker at se på LED-lysene, mens du lytter til musik.

Pladespillerindgang

De fire line-indgange på bagsiden har en båndsløjfe placeret mellem dem og pladespillerindgangen. Den er udelukkende lavet til MM pickupper, eller MC pickupper med høj udgangsspænding. Lidt mærkeligt, synes jeg. Gad vide, hvor mange af Coplands potentielle kunder har en pladespiller med MM pickupper? I denne klasse bruger langt de fleste en MC pickup, men ikke en med høj udgangsspænding, vil jeg vove at påstå. MM hører ikke hjemme i en high-end forforstærker, selvom du altid kan bruge en step-up transformer her. Det vil løse problemet.

Foto: Copland

Kraftfuld og raffineret  

Når forstærkeren er tilstrækkeligt opvarmet, vises det på LED-panelet. Det tager yderligere nogle minutter, før lyden er helt i balance lydmæssigt, men derefter præsenteres man for et enormt stort, fyldigt og ikke mindst dynamisk lydbillede. Det leverer bastoner med en autoritet, som man normalt forbinder med langt kraftigere transistorforstærkere.

Den fylder de små gulvstående Prodigy5-højttalere fra PMC med potente bastoner, og tilfører også Audiovectors kompakte R1 Arreté lidt ekstra dybde i bassen.

Lyden i lydbilledet hælder mod en behagelig varm glød, som efter min mening passer perfekt til musikken. Vokaler får mere varme, og instrumenter får mere dybde. Det er mildt sagt svært at modstå. Jeg har ikke prøvet det, men jeg kan forestille mig, at en CTA407 vil være en perfekt match til et par Klipsch Cornwall, som med et 15” bas-, diskant- og mellemtonehorn ofte trives exceptionelt godt med gode rørforstærkere.

Copland-forstærkeren spiller skam også fantastisk sammen med de gulvstående Sonus faber Maxima Amator. Selvom de er en tovejskonstruktion i et gulvstående kabinet, leverer de et stort lydbillede med Sonus fabers velkendte organiske og naturlige klang. Her fik jeg virkelig meget ud af Butch & Butch fra Keith Jarrett trios Up For It. Slagtøj og kontrabas fik tilstrækkelig vægt og snert, så dynamikken i optagelsen lød troværdig. Klaverklangen kan næsten ikke gengives med mere kraft og raffinement, og på Scarlattis sonate i C-dur (K406) oplevede jeg, at lydbilledet havde en tredimensionalitet, som ikke kom lige så godt frem på Butch & Butch.

Beethovens violinsonate i A-dur, med Maxim Vengerov på violin og Alexander Markovich på klaver, kan lyde lidt skarp på visse højttalere. Ikke her! Sammen med Sonus faber-højttalerne skaber Copland-forstærkeren et lydbillede med enestående klarhed og sprudlende dynamik. Her kunne jeg bare skrue op, uden at violinen skar i ørerne.

Copland-forstærkeren har ikke helt den samme kontrol over basfrekvenser, når man spiller højt, som f.eks. Yamaha A-S3200 har. Den har heller ikke Yamahas fortrinlige MC-indgang, men den giver vokaler en veldefineret plads i lydbilledet.

Alright, Okay, You Win, med Diana Krall og nylig afdøde Tony Bennett i duet, lyder så tæt på som du kan komme på en VIP-plads i studiet under optagelsen. Bennetts varme og silkebløde vokal giver gåsehud, og den alt for korte guitarsolo af Gray Sargent lyder, som om guitar-forstærkerne står i rummet sammen med mig.

Copland-forstærkeren virker mere dynamisk, og spiller med større autoritet i basområdet, end f.eks. Audio-Research I/50, men den har ikke den samme uendelige kraft som en Rotel Michi X5. Men den har andre kvaliteter, som gør den unik.

Konklusion

Der findes integrerede forstærkere, der åbner op for større detaljerigdom og mere effekt, og mange af dem har hele 14 indgange, DAC og streaming. Mange af dem kan være alternativer til Copland CTA407, og på visse områder spiller de måske endnu bedre med endnu mere kontrol og kraft. Men de har sjældent den samme flydende, lette varme glød som en CTA407. En integreret rørforstærker, som du kan have glæde af i flere årtier, og som fungerer med et bredt udvalg af radiorør. Det er en bedrift i sig selv. Så bare pyt med at den ikke har en phonoindgang til normale Moving Coil-pickups.