Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Monitor Audio Gold 100 (G5)

Easy Listening

De nye Monitor Audio lyder fornemt, men Gold 100 kan også virke lidt glatte og kedelige i forhold til de sejeste i klassen.

Skrevet af / 19/03/2019 - 14:06
Monitor Audio Gold 100 (G5)
Audun Hage

Monitor Audios kritikerroste Gold-serie blev for nylig lanceret i sin 5. generation. Den mindste, Gold 100, kommer i en fin mørk valnødde-finish som standard, og kabinettet har afrundede kanter og er betrukket med skin på toppen. For et par tusind ekstra kan du få dem i sort højglans, alternativt den seje Ebony-finish.

Mest iøjnefaldende er nok den nye bånddiskant, som højttalerne er udstyret med. Det er Monitor Audios udgave af den Air Motion Transformer, som vi kender fra bl.a. Elac, Audiovector og andre eksklusive højttalere. Bas og mellemtone gengives af en egenudviklet 6,5-tommer med sandwichmembran.

Gold 100 er afgjort ikke den mest letdrevne i forsamlingen. Med 86 dB og relativt lav impedans kræver de en seriøs forstærker. Vores Hegel Röst fik aldrig åndenød, men man bør undgå at parre dem med billige receivere og streaming-forstærkere.

Lyden af Gold 100

Hvis vi skal beskrive Gold 100 med ét ord, må det være “smooth”. De har et varmt, dejlig fyldigt lydbillede, og diskanten formelig kærtegner øregangene med fløjlsblød klang. Det lyder aldrig spidst eller hårdt i kanterne.

Monitor Audio er imidlertid i et ret barskt selskab her, og sammenlignet med især Dynaudio og Bowers & Wilkins synes vi, der mangler lidt energi. Vi savner mere nærvær og realisme, når vi spiller Laura Marlings “Soothing”. Gold 100 mangler B&W 705 S2’s friske top og har ikke en lige så homogen sammenhæng i mellemtonen som Dynaudio Evoke 20.

Det er det samme med Melody Gardot: Med både B&W, KEF og Dynaudio kan man lukke øjnene og næsten forestille sig, at man sidder i en koncertsal. Her er lydbilledet mere kompakt og folder sig ikke lige så bredt ud. Bassen er fyldig, men ikke så kontant og kontrolleret som på KEF R3. Det lyder lidt indelukket og forsigtigt, selv når vi skruer volumenknappen helt op.

Konklusion

Monitor Audio Gold 100 er fine og pæne musikgengivere, men også lidt forsigtige af sig. Bevares, sammenhængen i lydbilledet er god, og klangbalancen varm og fyldig, men de formår ikke helt at genskabe den samme realisme og dynamiske kontrast som de allerbedste i testen. Hvis du alligevel overvejer Gold 100, bør du parre dem med en strømstærk og potent forstærker.

picture1
<
>
(Foto: Producent)
Karakter
Monitor Audio Gold 100 (G5)

Lyd & Billede mener

Hvis du vil have civiliserede højttalere, der er let at leve med, behøver du ikke at lede meget længere. Vi savner lidt mere åbenhed, dynamik og engagement.

Også i denne test:

Seks kompakthøjttalere

Sonus faber Sonetto II

Italiensk silkelyd

De snehvide Sonetto-højttalere spiller godt på det meste og tager sig godt ud.

God tyngde i bassen, fornem mellemtone med pragtfuld vokalgengivelse og meget flot finish.
Lidt for tam dynamisk kontrast, lyder lidt gråt og farveløst i toppen.
Læs hele testen

Piega Premium 301

Perfekt til bogreolen

De små aluminiumhøjttalere spiller langt over deres vægtklasse.

Superopløst og fokuseret lyd med meget veldefineret bas. Meget kompakt med høj kvalitetsfølelse.
Så små højttalere kan ikke spille voldsomt højt eller dybt.
Læs hele testen

KEF R3

Super­fokuseret

KEF stiller op med en lækker, præcis og vellydende højttaler, der giver masser af valuta for pengene.

R3 serverer musikken med et præcist fokus, en rå tilstedeværelse og imponerende dyb bas i forhold til størrelsen.
Lydbilledet er ikke så luftigt og detaljeret som på de allerbedste i testen.
Læs hele testen

Bowers & Wilkins 705 S2

Referencen står stadig stærkt

Sidste års bedste kompakthøjttaler er fortsat blandt de allerbedste i sin klasse.

Neutral og detaljerig gengivelse af musikken. Rigtig god dynamik og udsøgt sammenhæng mellem bas og diskant.
Ikke klassens dybeste bas, og der findes dem med endnu mere luftige overtoner.
Læs hele testen

Dynaudio Evoke 20

Alsidighedens mester

Dynaudio vækker musikken til live og placerer artisten midt i stuen med et gigantisk rum omkring sig.

Her er der masser af luft, og det musikalske rum strækker sig bagud og udad mod en fjern horisont. Dynamikken er strålende, her er alt på plads!
Enkelte andre højttalere kan have endnu mere aggressivitet i rytmerne.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vi troede de var dyrere

De lyder lige så godt, som de ser ud

Trådløs retrohøjttaler

Siger ikke noget forstyrrende

Bærbart retro-pletskud

Toplyd på budget

Spilledåsen

Trådløse guldpokaler

Er dette Samsungs "Sonos-killer"?

Klassens bedste kompakthøjttaler

Stor lyd - men vi savner noget

Vi tester prisvenlige soundbars

Scroll to Top