TEST: Lemus Home Piano

Danske Lemus har på kort tid skabt sig et navn indenfor højttalersegmentet. Deres produkter er en slags krydsning mellem traditionelle højttalere og en soundbar. Med et stort trækabinet og ordentlige højttalerenheder indbygget giver Lemus-produkterne mere fyldig lyd uden behov for en ekstern subwoofer. De fleste af dem har desuden et hemmeligt rum inde bag frontbeklædningen, stort nok til at rumme en tv-boks eller et Apple TV, og måske endda en trådløs router. Med Lemus hængende på væggen eller placeret på et tilkøbt stativ slipper du for at have en tv-bænk. Smart! 

Home Piano er navnet på det billigste produkt fra Lemus. Det er dog ikke det mindste, det er Home Artistic. Grunden til, at Artistic er dyrere er, at den har en dyrere højttalerløsning med mellemtonebasser og diskanter placeret parvis på hver side – som et par standhøjttalere monteret inde i et møbel. 

Home Piano har derimod én højttalerenhed på hver side, som gengiver både diskant og mellemtone. På undersiden sidder en stort otte tommer basenhed, som udnytter volumen inde i kabinettet til at skabe en fyldig og stor bas. 

Til væg eller gulv

Home Piano kan hænges på væggen som en soundbar, der medfølger vægbeslag i træ. Men så rager den ikke mindre end 36 cm ud fra væggen, hvilket i mine øjne er for voldsomt. 

Så synes jeg, det er bedre at investere i et sortlakeret stel, som øger den samlede pris med under 10 procent. Det ser langt bedre ud og forvandler lydmøblet til en tv-bænk, hvor du nemt kan placere en 55-tommer ovenpå – eller hænge den på væggen over Home Piano. 

Stellet er minimalistisk og smukt, hele produktet udstråler minimalistisk skandinavisk design. Lækkert. 

Produktet, jeg modtog til test, er i en nedtonet grøn nuance, som ser meget bedre ud i virkeligheden end på billeder, hvis du spørger mig. 

Skabt til Google Home

Lemus Home Piano kan tilsluttes TV’et med et HDMI-kabel og dermed forbedre lyden markant. Derudover kan lydmøblet streame musik fra mobilen uden problemer. 

Det gør du ved at koble Lemus til det trådløse netværk gennem Google Home-app’en på mobilen, derefter kan du nemt streame ukomprimeret musik via Chromecast eller AirPlay 2. Bruger du Spotify, forbindes mobilen trådløst med Connect-funktionen. I testperioden synes jeg, at Spotify opførte sig mere stabilt end for eksempel Tidal via Chromecast, som indimellem faldt af mellem sangene. 

Hvis du vil bruge Home Piano uden netværk, kan du også bare bruge Bluetooth. Men så går du glip af et vigtigt trick, nemlig rumkorrektion. Mere om det om lidt. 

HDMI

Når du kobler Home Piano til TV’et, er det vigtigt at bruge indgangen mærket ARC eller eARC. Lyden vil så blive sendt baglæns fra TV’et og ud til soundbaren. Dermed slipper du også for at blive irriteret over Home Pianos fuldstændige mangel på fjernbetjening – så kan du nemlig skrue op og ned for lydstyrken med TV’ets fjernbetjening. 

Vær dog opmærksom på, at Lemus Home Piano ikke understøtter nogen af filmlydformaterne fra Dolby eller DTS. Du skal derfor gå ind i TV-menuen og indstille udgangssignalet til PCM. Med andre ord, ren stereo. 

Rumkorrektion

Så til rumkorrektionen. Ingen højttaler opfører sig ens i to forskellige rum, og derfor har Lemus udstyret sine produkter med rumtilpasning via DSP. Den justerer karakteren af lyden i rummet og sikrer desuden, at den meget dybe basgengivelse, der strækker sig helt ned til 20 Hz ved normalt lydtryk, tilpasses og ikke bliver for buldrende og dominerende. 

Både lydmøblet og en iPhone skal være tilsluttet samme netværk, og du skal downloade og åbne Lemus Home-appen. Mikrofonen i telefonen måler pink noise, der kommer fra højttalerne undervejs i processen. Du skal bevæge dig rundt i lokalet med telefonen, mens processen er i gang. Derefter korrigerer en quad-core DSP for skævheder i frekvensregistret. Lyden kan nu justeres efter egen smag med en trebånds tonekontrol i samme app. 

Lyden af Lemus Home Piano

Selv lige ud af emballagen, uden rumkorrektion, er lyden fra TV og film præget af rige dialoger med stor vægt. Lyden er milevidt bedre – og meget større – end hvad du får fra noget tv. Det skulle også bare mangle! Du kan også glemme alt om at få denne basrespons fra nogen soundbar uden en separat subwoofer. Et godt eksempel er Sonos Arc, som lyder meget tyndere til sammenligning, hvis man ikke forbinder den med en subwoofer. Årsagen er både 8-tommer baselementet på undersiden af Piano, men også den store kabinetvolumen, som subwooferen kan bruge til at skabe solide bastoner. 

Det er derimod ikke den mest lineære lyd, du hører her. Mellemtonen er lidt tynd og behersket, og diskanten mangler luft. Bassen opleves heller ikke som stram nok, og den lider af farvninger og svulster både her og der. Stereobredden er smal. Når jeg skruer op for lyden, ville jeg også ønske, at dynamikken var bedre; det lyder lidt fladt. 

Det samme gør sig gældende, når du hører musik i stereo. Det bliver lidt kedeligt, og ret langt fra rigtig Hi-Fi. 

Rumkorrektionen gør hele forskellen

Jeg var i det hele taget lidt skuffet, eftersom jeg havde forventet mig en væsentligt bedre lyd. Men så kom jeg i tanker om rumkorrektionen. 

Ind med app’en og i gang. 

Efter at jeg havde gået rundt i lokalet og målt pink noise i et par minutter, kalibrerede højttaleren sig selv. Forskellen var dramatisk. 

For det første er lydbilledet meget bredere nu. Pludselig breder effekter sig ud over bredden af selve lydmøblet. Det er ikke surroundlyd, men filmlyde, der med et surroundsystem ville komme bag lytteren, breder sig her godt ud i siderne. 

Dialogerne er meget renere, og bas og mellemtone lyder væsentligt mere i samklang. Brystlyden er stadig fantastisk, men nu er der også tyngde opad i toneregistret. Konsonanter er tydeligere, diskanten luftigere. Alt er bedre. 

Oplevelsen af film er imponerende, her skal du bare fordybe dig i handlingen. Og så slipper du for at skulle finde plads til en subwoofer! Herligt. 

Musikalsk i stereo

Musik går som en drøm med Spotify Connect, og lyder nok endnu bedre i høj opløsning fra Apple Music eller Tidal via AirPlay eller Chromecast. Med Tidal oplevede jeg dog af og til, at mobilen koblede sig fra lydmøblet, så når jeg startede næste sang, blev den i stedet afspillet over mobilhøjttaleren. Løsningen er så at åbne Google Home-appen, annullere casting og derefter skifte sange i Tidal-appen. Det er ikke første gang, jeg har oplevet det her med Tidal, så problemet ligger næppe hos Lemus. 

Akustisk musik af den rolige slags lyder rigtig godt gennem Home Piano. Basguitaren er stor og fyldig, både kvindelige og mandlige sangstemmer går klart og tydeligt igennem, og stereobredden er imponerende stor. 

Hård rock med fremtrædende elguitarer bider godt fra sig, ikke mindst takket være den klare mellemtone, som er tilpas pågående. Alligevel bliver det et kompromis, at diskant og mellemtone gengives af samme enhed, for der mangler en smule dynamik og overskud fra guitarerne, samtidig med at diskanten ikke lyder så luftig som ved mere stille musik. 

Også basenheden kommer af og til på overarbejde, når man spiller højt; i min optik kunne man godt sætte en endnu kraftigere forstærker i, hvis man vil have fuld dynamik, når man spiller højt. Der mangler lidt overskud, både når det gælder rock og festmusik.  

Men du store verden, hvilket flot kompromis! 

Konkurrenter?

Det er svært at finde konkurrenter og måle dem op mod Lemus Home Piano. Hvis man vil finde en, der kan det samme, bliver det med en separat subwoofer, som både kan give problemer med placeringen, samtidig med at man at man risikerer, at den ikke kan integreres lige så godt i lydbilledet som med Home Piano.  

Hvis jeg alligevel skal gøre et forsøg, er Sonos Arc sammen med Sonos Sub en værdig kandidat. Den er ikke så varm og fyldig til musik, men den har et meget større lydbillede til film, takket være mange flere højttalerenheder, avanceret DSP og Dolby Atmos. Også Samsung HW-Q995B har markant mere kraft og giver en meget større biograffølelse til film. Men også Samsung må give fortabt, når det gælder musik i stereo. 

Hvis musik i stereo er det vigtigste, er Lemus måske sin egen største konkurrent med Home Artistic-modellen. Denne er faktisk mindre, selv om den er lidt dyrere, og den har ikke en subwoofer. Derimod har den to højttalerkanaler, hver med separat diskant- og mellemtonebas. Det lyder endnu bedre og renere i stereo, synes jeg. Kompromiset ligger i en lidt mindre hårdtslående bas, selv om den på papiret går lige så imponerende dybt (20 Hz). 

Konklusion

Lemus Home Piano er et lydmøbel, som træder enhver soundbar under fode. Lyden er stor og fyldig, og den gengiver både dialoger og lydeffekter på film med overbevisning. Den er også rigtig meget mer musikalsk end de fleste soundbars, og den strækker sig imponerende dybt i bassen – selv uden separat subwoofer. 

Du får ikke surroundlyd, men det er et kompromis, der er værd at overveje for at få så god lyd som her. 

Men husk at aktivere rumkorrektionen, ellers lyder det for farvet i bassen og mellemtonen til at at være helt godt.