Med bittesmå elementer og en frontplade, der er smallere end et cd-cover, er disse højttalere som skabt til trange forhold. De kan placeres næsten hvor som helst og kobles til hvad som helst. Scansonics højttalere er nemlig en nem belastning for selv en gammel Sølvsuper-radio. Kvaliteten er overbevisende, og de findes til og med i rød lak! Den smalle frontplade er en fordel for stereobilledet, og med basrefleksporten på bagsiden er det faktisk en fordel, at de også placeres nærmere bagvæggen. Det hjælper nemlig på fylden i bassen.

Højttalerne varter op med et godt balanceret lydbillede, men tynd mellemtone, og ikke nogen særlig dyb bas. Stereoperspektivet er udmærket og relativt bredt, og lydbilledet stort. Godt defineret bas og mellemtone trækker op, med åben og gennemsigtig mellemtone på bl.a. Maria Solheims “Blue Painting”. De fungerer godt på akustisk musik. Vældig godt faktisk, om end med en lidt tynd vokalgengivelse. Afdæmpet, men lige så fuld distinkt diskant. De spiller lidt tamt, når man skruer op for volumen, og magter ikke at engagere os i Totos “I Will Remember” på samme måde som de bedste i testen.

Scansonic-højttalerne er et godt kompromis mellem møbleringsvenlighed og lydkvalitet, men bedst er de ikke på nogen områder. En fin musikhøjttaler, men som ikke ligefrem sprutter af spilleglæde. Klædeligt design, kedelig lyd.

Også i denne test: