Dali Zensor 7 er blandt de største højttalere i testen. Større kabinetter tillader større bas-elementer for at genskabe de dybe bastoner. Men store elementer er ikke specielt glade for at spille højere frekvenser, og eftersom der ikke findes noget dedikeret mellemtoneelement her, er Dalis løsning, at elementerne er så lette og stive som muligt, med et blødt ophæng. På den måde kan elementerne vibrere så frit som muligt, uden at det er et problem for magneterne at holde kontrollen. Basporten er i front, hvilket gør, at bagvæggen påvirker basresponsen lidt mindre.

Dali-højttalerne har en fyldig og engagerende basgengivelse. Bastrommen har energi, og basguitaren har et stabilt fundament, som er langt mere klippefast end med de lige så store Yamaha-højttalere. Diktionen er god, med flere klanglag i basregisteret. Dali har ikke en fuldt så mægtig og hårdtslående basgengivelse som Boston Acoustics, men til gengæld er den mere fjerlet og hurtig, og Dali har desuden flere detaljer op over i overtonerne.

Maria Solheims stemme på “Blue Painting”, såvel som Steve Lukathers på Totos “I Will Remember”, står klart frem med distinkte overtoner, og cymbaler lyder meget sprødt og fint. Højttalerne lyder også godt, når man spiller lavt. Vigtigt. Men mellemregisteret er lidt for tyndt, endnu tyndere end hos Tannoy, og brystklangen ikke kommer så stort ud, som vi kunne ønske.

Også i denne test:

8 billige og stuevenlige gulvhøjttalere