TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Gruppetest: Elac WS 1665

Fantastisk!

Elac leverer en lyd, der er lige så luftig, som den er rytmisk og kontant.

Af / 12/04/2019 - 10:35
Elac WS 1665

Lyd & Billede mener

  • Man skulle ikke tro, at så små højttaler-enheder kunne producere så kontant bas. Overtonerne er bedst i klassen.
  • Alting har sine begrænsninger, og større højttalere har endnu mere slagkraft.

Elac er først og fremmest kendt for deres højttalere med såkaldt JET-diskant, som er deres version af Heil-bånddiskanten. Væghøjttalerne WS 1665 er ingen undtagelse. Det er tysk præcision, vi taler om her, hvor et finslebet lydbillede er at forvente.

Højttalerne er temmelig kompakte, med en højde omtrent som et 43 tommers TV. De ser rigtig godt ud på væggen og rager under 10 cm ud.

Elac WS 1665 er en 2½-vejs højttaler, hvor to 4,5 tommers bas-enheder er placeret henholdsvis over og under bånddiskanten. Det har fordelen af rigtig god horisontal spredning.

Fantastisk lyd

Elac har en meget afbalanceret lyd. Bas, mellemtone og diskant – det hele hænger nærmest perfekt sammen. Et a cappella-kor kommer ud i bredden ligesom med DALI Opticon LCR, og Elac afslører yderligere nogle lag bagud i lydbilledet.

Bassen opleves som strammere på Elac. Det er kun AVshop KEF, der har lige så stram bas, men den er også endnu mere slagkraftig og dybtgående, for Elac har ikke den største bashammer. Men den har plenty i mine ører, og både rap og RnB fungerer pokkers godt. Vokalerne er også meget klare; det er stramt, og det er lækkert.

Annonce

Melody Gardots akustiske guitar klinger flot og har en god bund. Hendes stemme er meget klar med et “lag af gas” omkring sig, som kun dyre højttalere kan præstere. Bækkener lyder let og luftigt, og buen, der stryger mod cellostrengene, gør det med endnu flere klanglag end på både DALI og AVshop KEF.

Jazzprojektet Robert Glasper Experiments “Let It Ride” lyder opløst og har den nødvendige hurtighed til, at det bliver spændende at lytte til. Stortrommen er tør, men uden at blive lige så tynd som hos Audiovector.

Metal af den hurtige og pågående slags, såsom “Eternal Rains Will Come” med Opeth, kunne godt have haft mere slagkraft i bassen for at afbalancere overtonerne. Men bevares, det fungerer fint, og følsomheden er god nok til at få knald på lyden selv med moderat forstærkerkraft.

Klassisk lyder rigtig godt med masser af plads omkring instrumenterne. Og dialoger på film er naturligt nok i samme liga. Klare og med god fylde i stemmernes resonansområde. Man kan ikke andet end holde af WS 1665.

Konklusion

Elac WS 1665 er en væghøjttaler, der på udsøgt vis afbalancerer rytmisk bas med sprudlende luftige overtoner. Den lyder sejt, når det er det, den skal, og bassen er udstrakt nok til, at man ikke behøver en subwoofer for at underholdes.

Akustiske instrumenter lyder fornemt; her er både rum og opløsning. Og dynamik! Læg dertil, at den ser nydeligt ud på væggen, og den får simpelthen vores varmeste anbefalinger.

picture1 picture2
<
>
(Foto: Geir Gråbein Nordby)
Karakter
Elac WS 1665

Også i denne test:

Audio Physic Classic On-Wall 2

Varm og lun lyd

Fra Audio Physic får vi højttalere i flot glas og med en lyd, der smelter på tungen.

Den varme, rosenrøde lyd er let at holde af, og bassen er mere fyldig, end man skulle tro. Udseendet er fornemt!
Vi savner mere energi i overtoneområdet, og dynamikken kunne have været bedre. Det bliver lidt fladt. Har brug for en kraftigere forstærker end de andre.
Læs hele testen

AVshop KEF CI 200RR-THX Ultra2

Grimrian med smuk stemme

De specialbyggede højttalere fra AVshop er store, og på væggen er de ikke særlig pæne. Men for pokker, hvor de lyder godt!

Lydtryk går hånd i hånd med en glimrende sammenhæng i lydbilledet. Også uden for “the sweetspot”. Fantastisk lyd fra væggen!
Lidt ekstra montering er påkrævet, og kabinetterne er temmelig vulgære til en almindelig stue.
Læs hele testen

Dali Opticon LCR

Stort, sejt og luftigt

DALI’s velvoksne Opticon LCR har kraftfuld lyd, er rig på bas og har en dejlig opløsning i tonerne. Hvad mere kan man ønske sig?

Trods sine store mål er Opticon LCR et flot syn på væggen. Lyden er hårdtslående og samtidig luftig med rigtig god sammenhæng i tonerne.
Komplicerede musikstykker kan indimellem lyde lidt rodet.
Læs hele testen

Lyngdorf FR-1

Bring the beat!

Hvis du vil have fed og heftig bas og kunne spille højt selv med moderat effekt, så behøver du ikke at lede længere.

Høj følsomhed og et meget fysisk lydbillede gør FR-1 til en ren underholdningsmaskine. Især bassen er heftige sager. Lyden er rund og behagelig.
Opad i toneområdet kommer tingene ikke helt ud af deres skal. Vi savner mere attack i guitarer og vokaler.
Læs hele testen

Audiovector QR Wall

Lille og lækker

Audiovector QR Wall er blandt de mindste i sin klasse. Det kan mærkes på bassen, men der er andre grunde til at overveje dem.

Sangstemmer, især kvindelige, står klokkeklart ud fra musikken. Instrumenterne lyder luftigt og detaljeret, og lydbilledet er stort og gasagtigt.
Bassen er tynd og virker lidt ubalanceret. De bør derfor parres med en subwoofer.
Læs hele testen

Audioform Jern w8000

Jern overrasker i bassen

Audioforms jernhøjttalere har mere fylde i bunden end forventet.

De kompakte mål står ikke i vejen for fyldig bas. Kabinetterne er besnærende fri for generende resonanser.
Der mangler lidt attack og dynamik. Lidt diffust lydbillede.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet

Disse højttalerne er lydens Rolls-Royce

For dyrt køb for de fleste

Fejer soundbarerne af banen - men det koster!

Fyrværkeri i hjemmebiografen

Velafbalanceret filmlyd

Fantastisk soundbar til The Frame

Samme kvaliteter som de større modeller

Udendørs stereo i sommervarmen