HiFi Klubbens eget mærke Argon Audio er ofte uforskammet godt til prisen, f.eks. Alto 5 Active. Med tiden er sortimentet vokset, og nu findes der både hovedtelefoner og som her bærbare Bluetooth-højttalere. Hvis man synes, at Argon Audio Style er for stor eller for dyr, findes der også en mindre model ved navn Style Mini. Og hvis man ikke kan lide den hvide, fås højttaleren også med sort stofbetræk.
Rart nok medfølger både de nødvendige ledninger og en stofpose til at opbevare højttaleren i under transport.
Konstruktion og betjening
Argon Style skal nok regnes til kategorien livsstils- eller designhøjttalere. Med sin overside af træ virker den lidt mere stilfuld end mange af de kantede plasticbokse i testen. Det betyder til gengæld, at den ikke er spor vandafvisende. Med andre ord passer den bedre på altanen eller terrassen end på stranden eller på udflugt.
Desuden er den overraskende tung, så man undlader måske at tage den med af den grund.
Alligevel har den underligt nok den dårligste batterilevetid i testen. Det holder dog fint, hvis man bare skal spille baggrundsmusik til en grillfest. Den har heller ikke USB-C-stik, så opladning tager tre timer. Betjeningen er enkel med gedigne knapper på toppen til at skifte nummer, starte og stoppe musikken eller justere volumen.
Lydkvalitet
I betragtning af det robuste kabinet og de usædvanlig store enheder er det ikke så overraskende, at der kan skrues pænt højt op for lyden. Uden at det begynder at lyde dårligt.
Men musikvalget skal nok være lidt til den rolige side, som lyder rigtig godt. Vi prøvede et udvalg af både jazz og akustiske live-koncerter. Derimod bør man nok undgå elektronisk dansemusik, da bassen lyder hult og tyndt.
Konklusion
Det er ikke alle bærbare højttalere, der passer til fest eller eventyr. Argon Style er en lidt mere voksen højttaler, der nok egner sig bedre til terrassen. Både pga. det pæne udseende, og fordi den ikke kan at lide at blive våd.
Den har heller ikke dundrende bas, men kan spille højt nok til at høres udendørs. Altså mere en højttaler til lounge-musik og drinks end til højstemt dansemusik ud på natten.
Også i denne test:
Sudio Femtio
Skaber forventninger der ikke indfries
Sudio Femtio ser godt ud på papiret, men i virkeligheden har den mange mangler.
Urbanista Brisbane
Diskret men kompetent budgetvinder
Brisbane ser ikke ud af alverden, men lyder så meget desto bedre.
Vifa City
God højttaler til den forkerte målgruppe
En ungdommelig højttaler i skrigende farver, men lyden vil ikke imponere de unge.
Braven BRV-X/2
Vildmarkshøjttaler der kan tåle at bade
Med et robust kabinet og et gedigent batteri er Braven BRV-X/2 en højttaler til eventyr.
Jays s-Go Three
Jays hyggelige rundstrålende højttaler når langt
Godt første forsøg, men s-Go Threes fordele og ulemper vejer lige tungt.
JBL Flip 5
Lyder meget større end den er
JBL har formået at presse endnu mere volumen og bas ud af den lille Flip.
1 kommentar til “Argon Audio Style”
Skriv din kommentar
Læs videre med LB+
Juletilbud - 50% Rabat!
50% På LB+ Total i 1 år!
Prøv LB+ Total i 1 måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer
Jeg kan ikke tænde den? Er der en løsning på det, har prøvet at reset,men det hjælper ikke?