Det danske mærke Vifa plejer at imponere os med højttalere, der ikke bare er flotte at se på, men faktisk også lyder lige så godt, som de ser ud. F.eks. Vifa Copenhagen. Derimod får man let nervøse trækninger, når man ser prisen. Det er livsstilshøjttalere til dem, der har god smag og penge nok.
Konstruktion og betjening
Med City prøver Vifa at appellere til et yngre publikum med en meget transportabel, sprælsk højttaler, der fås i en række farvekombinationer. Og selvfølgelig til en meget lavere pris.
Højttaleren er lille nok til at holdes i hånden og har en praktisk strop til at hænge den på en krog eller en taske. Og den er sprøjtesikker, så man ikke behøver at gå i panik, hvis det begynder at regne.
Knapperne til betjening af højttaleren er placeret i bunden. Det er måske meget rart at slippe for at se dem, men ikke særlig praktisk. Især hvis mobilen ringer, og man vil bruge den som højttalertelefon. Usædvanligt nok kan den også bruges som USB-højttaler, hvis man foretrækker at tilslutte den med ledning.
Citys party-trick er, at man kan holde to styk hen til hinanden, så parkobles de og kan spille samme musik. Kiss ’n’ Connect, som det meget sjovt kaldes.

Lydkvalitet
Vifa City har en detaljeret og kontrolleret lyd, der gør det rart at høre akustiske indspilninger på picnictæppet. Her er den særlig praktisk, fordi Vifa har gjort en ekstra indsats for at få rundstrålende spredning af lyden.
Pga. højttalerens størrelse kan man dog ikke skrue særlig højt op, og selv om bassen er der, er den meget tilbageholdende. Dermed bliver elektronisk dansemusik ikke særlig medrivende.
Konklusion
Ingen tvivl om, at Vifa City er en godt konstrueret og udtænkt højttaler. Den bruger den nyeste teknologi til at få glimrende batterilevetid, smart sammenkobling af flere højttalere og afspilning via USB. Meget moderne! Man har også formået at få sofistikeret lyd ud af den lille højttaler.
Men så har man af en eller anden grund henvendt den til unge, der jo vil have dyb bas, som den absolut ikke kan levere. Hvad tænkte de på?

Lyd & Billede mener
Meget lang batterilevetid. Robust og nem at tage med. Rundstrålende lyd. Sværttilgængelige knapper. Sofistikeret snarere end imponerende lyd.
Vejl. pris 999 kr
Specifikationer
- Tilslutninger: Bluetooth 5.0, USB
- Bestykning: 2,6″ + 0,6″
- Funktioner: Parkobling
- Resistens: IPX4 (sprøjtetæt)
- Batteri: 20 timer, USB-C-opladning
- Mål og vægt: Ø 11 x 4 cm / 300 g
- Web: vifa.dk
Også i denne test:
7 trådløse feriehøjttalere
Sudio Femtio
Skaber forventninger der ikke indfries
Sudio Femtio ser godt ud på papiret, men i virkeligheden har den mange mangler.


Urbanista Brisbane
Diskret men kompetent budgetvinder
Brisbane ser ikke ud af alverden, men lyder så meget desto bedre.


Argon Audio Style
Afslappet højttaler til mingle-musik
Med sit stilsikre udseende og sine overraskende lydressourcer passer Argon godt til havefesten.


Braven BRV-X/2
Vildmarkshøjttaler der kan tåle at bade
Med et robust kabinet og et gedigent batteri er Braven BRV-X/2 en højttaler til eventyr.


Jays s-Go Three
Jays hyggelige rundstrålende højttaler når langt
Godt første forsøg, men s-Go Threes fordele og ulemper vejer lige tungt.


JBL Flip 5
Lyder meget større end den er
JBL har formået at presse endnu mere volumen og bas ud af den lille Flip.


Vil du læse hele artiklen?
Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.
Allerede abonnent? Log ind.
-
Prøv LB+ i 30 dageKun 29,-
Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.
-
LB+ Total i 12 mnd93.25 kr/mnd
Du sparer 312 kr