TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

TEST: Ultimate Ears Miniroll

Fin og billig højttaler til lommen

Ultimate Ears Miniroll giver helt i orden lyd i en størrelse, der kan være i enhver rejsetaske – og lomme.

Af / 12/09/2024 - 14:00
Ultimate Ears Miniroll

Lyd & Billede mener

  • Overraskende god og ren lyd i forhold til størrelsen. Koster det halve af forgængeren.
  • Der er en naturlig grænse for basniveaet i så lille en højttaler.

Ultimate Ears laver bærbare Bluetooth-højttalere i alle størrelser. Næsten alle med efternavnet Boom. Den nyeste, der netop er lanceret, adskiller sig fra mønsteret ved at hedde Miniroll.

Ultimate Ears Miniroll er en efterfølger til Ultimate Ears Roll, som vi testede for flere år siden. Og på trods af, at der er kommet et ”Mini” foran navnet, er den nye højttaler i praksis samme størrelse som sin forgænger. Dog er den knap 100 gram lettere.

(Foto: Ultimate Ears)

Uanset navnet er Miniroll ikke en rulle (det er til gengæld de gamle Boom-modeller). Den er nærmere linseformet. Så det er ”roll” som i det engelske ord for kanelsnegl. Forsiden af den runde højttaler er dækket med groft vævet stof, der er 100% genbrugsmateriale. Bagsiden af plastic med en silkeagtig mat overflade.

På bagsiden finder man en gummistrop, der kan bruges til at spænde den fast på cykelstyret eller på enhver stang med en diameter mellem 20 og 35 mm. Højttaleren er fuldkommen vandtæt (IP67), så den tåler at være med til den vådeste fest. Også den, der ender i poolen. Ultimate Ears Miniroll tåler også at blive tabt fra 120 centimeters højde.

UE MIni Roll ENVR Blue UE MIni Roll ENVR Black UE MIni Roll ENVR Pink UE MIni Roll ENVR Grey
<
>
UE Miniroll fås i blå, grå, sort og pink. (Foto: Ultimate Ears)

Da Ultimate Ears Miniroll er så lille og let, kan den også hægtes på tøjet som et accessory. Det mener i hvert fald Ultimate Ears’ reklamefotografer.

Annonce

Som det desværre er vanen hos producenter af trådløse højttalere, afslører Ultimate Ears ingen relevante tekniske detaljer ud over, at der sidder en 46 mm fuldtoneenhed i Ultimate Ears Miniroll, og at den kan afgive et lydtryk på 86 dB. Forstærkereffekt og frekvensområde nævnes ikke med et ord. Men den lille højttaler kan spille i op til 12 timer ved en ikke angivet lydstyrke, og fås i fire farver.

På bagsiden finder man en gummistrop, der kan bruges til at spænde højttaleren fast. (Foto: Ultimate Ears)

Ultimate Ears’ højttalere har længe kunnet samles i grupper til at spille op til spontan fest med funktionen PartyUp i UE App’en. Det kan man stadig, men nu sker grupperingen ved hjælp af Auracast, der er en ny standard for Bluetooth-transmission til mange modtagere på en gang.

Læs også Trådløse højttalere til hjemmeferien Syv højttalere, der kan gøre din “staycation” meget sjovere.

Lydkvaliteten

Små billige Bluetooth-højttalere er en øvelse i kompromiser. Man kan naturligvis ikke stille nogen form for hi-fi-krav til noget, der er på størrelse med en cheeseburger fra McDonald’s. Men Miniroll gør det alligevel forbandet godt.

Det bedste ved Ultimate Ears’ højttalere plejer at være renheden. Og familiens mindste er ikke nogen undtagelse. Stemmer lyder ret naturligt og uforvrænget, hvilket er imponerende til prisen.

Forsiden er dækket med groft vævet stof, der er 100% genbrugsmateriale. (Foto: Ultimate Ears)

Basgengivelse i den forstand har højttaleren ikke. Men lyden er ikke tynd, og højttaleren ruller så diskret af i bunden, at man ikke tænker over, at der mangler noget.

Jeg havde i testperioden Ultimate Ears Miniroll med i håndbagagen på en reportagetur, hvor den leverede musik på hotelværelset på et lydniveau, der gjorde mig bekymret på naboernes vegne.

UE Miniroll er fuldkommen vandtæt (IP67). (Foto: Ultimate Ears)

Konklusion

Bittesmå, billige bærbare Bluetooth-højttalere er nemme at finde, men Ultimate Ears Miniroll udmærker sig i mængden. Det er lykkedes at forbedre den i forvejen udmærkede lydkvalitet – og samtidig næsten halvere salgsprisen. Lyden kan ikke kaldes hi-fi, men den lille kanelsnegl lyder uendelig meget bedre end mobilens indbyggede ”højttalere.”

Så hvis du mangler en billig højttaler, der kan være i håndbagagen eller hægtes på stroppen på rygsækken, så er Ultimate Ears Miniroll et godt bud.

Flere højttalere kan sammen spille op til fest ved hjælp af Auracast. (Foto: Ultimate Ears)

Karakter
Ultimate Ears Miniroll
Basic

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Årets bedste soundbar fra Samsung?

Dynamit på boghylden

Seks budgetvenlige soundbars

Lyngdorf til lavpris?

Spillende kanelsnegl til at hægte på tøjet

Disse højttalerne er lydens Rolls-Royce

For dyrt køb for de fleste

Fejer soundbarerne af banen - men det koster!

Fyrværkeri i hjemmebiografen

Velafbalanceret filmlyd

Fantastisk soundbar til The Frame

Samme kvaliteter som de større modeller