TEST: Elipson P1

Nye hi-fi-producenter i den seriøse ende ser man ikke så ofte. Og Elipson er sådan set også langt fra at være nye. Men det hæderkronede franske firma har siden 1940 alene været kendt for sine højttalere. Ofte med sci-fi-agtige runde former.

Men nu er Elipson sprunget ud som forstærkerproducent med forforstærkeren P1, som vi tester her. Der findes også en matchende effektforstærker, kaldet A2700.

Elipson P1 præsterer at være iøjnefaldende og afdæmpet på samme tid: Kabinettet er firkantet og gråt. Og i samme standardmål som det meste konsum-hi-fi. Det eneste, der bryder konformiteten, er den centimetertykke forplade, hvor to store drejeknapper indrammes af indfræsede, blødt svungne linjer. Det er lidt, som når man prøver på at vise sin individualitet ved at tage en blomst i knaphullet i en lidt lysere grå nuance end jakkesættet.

Heldigvis er vi ikke noget designmagasin, men derimod et teknologimedie, som primært beskæftiger sig med teknikken indeni.

DAC og pladespillerindgang som indstikskort

Elipson P1 består i sin enkleste form af en rent analog forforstærker til linjesignaler. Vil man have pladespillerindgang og/eller digitalkonverter, kan disse tilkøbes i form af to indstikskort, der hver især fordyrer forforstærkeren med nogle få tusind kroner. Pladespillermodulet understøtter både MM- og MC-pickupper, og DAC-modulet har optisk, koaksial samt USB-indgang. Den opgivne pris herover er inklusive begge udvidelseskort.

Hvad der til gengæld ikke kan købes, er trådløs forbindelse og musik-streaming. Vil du have del i internettets glæder eller bare streame Bluetooth, skal der eksternt udstyr til, f.eks. en Bluesound Node.

Elipson P1 er en indlysende makker for effektforstærkeren Elipson A2700, men begge kan naturligvis anvendes sammen med andre effekt- eller forforstærkere. P1 kan også være en nærliggende makker for et sæt gode aktive, kablede højttalere som f.eks. Genelec 6040R eller Dutch & Dutch 8c.

Lydkvaliteten

Da Elipson P1 er skabt som makker for Elipson A2700, blev sidstnævnte brugt som effektforstærker under testen. Selv om P1’eren også fik lov til at spille via NAD C 298 undervejs. Som sammenligning blev brugt en NAD C 658-forforstærker, der koster det samme som en Elipson P1 – dog uden udvidelsesmoduler med pladespillerindgang og DAC.

Ligesom effektforstærkeren har også Elipson-forforstærkeren sin egen lydmæssige signatur. Men den er langt mindre udtalt. Der skulle lyttes længe og byttes kabler mange gange, før kendetegnene var indkredset.

Umiddelbart har Elipson P1 en ret åben og fremadvendt spillespil, der matcher den dynamiske lyd af A2700 godt. Mens NAD C 658 åbner et vindue ind til koncertsalen, får man med P1 en følelse af at sidde tæt på musikerne, som har taget opstilling inde i stuen.

Forstærkeren fremmaner stadig en akustisk scene, hvor man kan placere instrumenterne. Men fornemmelsen af et dybt scenerum med klart definerede vægge er ikke så udtalt som på NAD’en. Det er hverken en god eller en dårlig ting – bare anderledes. Og efterhånden som lytningen skrider frem, kommer nuancerne for dagen. Hvis rummet (eller rettere illusionen af det) ikke er så dybt på Elipson P1, så er klarheden og oplevelsen af luft mellem de optrædende til gengæld meget bedre.

Kræsen

Ligesom effektforstærkeren A2700 er Elipson P1 lidt kræsen med programmaterialet. Ikke i den forstand, at en mindre perfekt optagelse lyder dårligt. Men man får ikke rigtig demonstreret, hvorfor man skal give så mange penge for bare en forforstærker. På den anden side er det vigtigt at huske, at musik kan bruges til andet end test. Og at udstyret bare er vejen til målet – men ikke målet i sig selv.

På dette punkt høster Elipson P1 ekstra point. Instrumenter og stemmer klinger lidt varmere og lyder lidt mere engagerende end på den lidt kliniske NAD C 658.

Konklusion

Elipson P1 er det franske firmas første forforstærker. Og det er en overbevisende debut som elektronikproducent. Sammen med effektforstærkeren A2700 får man et forstærkersæt, der godt kan gøre sig gældende i prisklassen.

Elipson P1 har en åben og engagerende spillestil, og den formår få de fine detaljer frem i de bedste optagelser. Den koster til gengæld også ganske meget, men har du ikke brug for både DAC og pladespillerindgang, kan du spare nogle penge ved at fravælge det ene eller begge indstiksmoduler.