TESTS Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Sennheiser / EPOS GSP 602

Klassisk stil

Forbilledet er velkendt på GSP 602, der i realiteten er hi-fi-hovedtelefoner med mikrofon.

Af / 03/12/2020 - 10:02
Sennheiser / EPOS GSP 602

Home mener

  • Lyden er hi-fi – 75 års erfaring med hovedtelefoner fornægter sig ikke.
  • Der er ingen – absolut ingen – af de funktioner og finesser, som konkurrenterne tilbyder til samme pris.

Sennheiser har en lang historie inden for hovedtelefoner, men vi har i nogle år kunnet se gaming-headsets med Sennheiser-navnet på. Fremover vil headsettene i stedet hedde EPOS. EPOS er et danske firma, der har stået for Sennheisers gaming-modeller, men som nu optræder under eget navn.

Stilen er dog velkendt på EPOS / Sennheiser GS 602, som vi har fået tilsendt til denne test. Og det på mere end én måde. For det første er det en variant af Sennheiser GSP 600, som vi tidligere har testet. Og for det andet er designet med sort plasticstel og gule ørepuder en herlig hilsen til generationer af Sennheiser-hovedtelefoner. Herunder denne testers allerførste hørebøffer: Et sæt HD414, for mere end 40 år siden. Ørepuderne er dog ikke i skum, men i gulbrunt kunstlæder.

Også teknologisk er GSP 602 klassisk: Et kablet analogt hovedsæt uden nogen dikkedarer. Det seneste, der adskiller det fra et par almindelige hovedtelefoner, er mikrofonen, som sidder på en solid svingarm, der ser ud til at kunne holde til hård behandling.

Kun analog kabelforbindelse

Da der kun er analog kabelforbindelse, er GSP 602 kompatibelt med alt, hvad der har en analog hovedtelefonudgang og en mikrofonbøsning. Bagsiden af medaljen er, at der ikke er nogen form for ekstrafunktioner og finesser – ud over en volumenkontrol, der går temmelig stramt. Og heller ikke nogen styringssoftware. Hvis du vil have surround-lyd eller EQ, er det op til dig selv at finde (og betale for) et lydkort, der understøtter det.

Det, som EPOS / Sennheiser GSP 602 leverer, er lyd i høj kvalitet. Intet andet headset i testen har så dyb og ren bas og så naturlig mellemtone og diskant. Det betyder ikke nødvendigvis, at lyden er bedst til formålet – nemlig at vinde kampen. Men det er ren hi-fi, og det er heller ikke dårligt.

Annonce

Sandsynligvis vil du aldrig blive træt af at høre på GSP 602. Men har du et stort hoved, kan det dog godt være, at du bliver træt af at have det på. For det sidder stramt, selv i den største og løseste indstilling.

Konklusion

GSP 602 giver, præcis hvad man forventer af et headset fra Sennheiser. Også selv om der står EPOS på pakken. I praksis får du et par kablede hi-fi-hovedtelefoner med en påmonteret mikrofon. Hverken mere eller mindre. Det stiller det i en lidt svær situation sammenlignet med konkurrenterne, der tilbyder trådløs tilkobling og (mere eller mindre) nyttige funktioner til samme pris eller lavere. Farvevarianten med gullige ørepuder er en sjov idé, der helt sikkert vil glæde Sennheiser-fans.

Karakter
Sennheiser / EPOS GSP 602
Premium

Også i denne test:

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Kun 4 kr

Efterårs tilbud

Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr

LB+ Total måned

Fuld adgang til alt indhold i en måned

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

4,- / for 4 uger
49,- / for 30 dage
93.25,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonse

Fantastisk skærm til gaming

Gaming du har råd til

Kongen af gaming-laptops

Skarp som en ragekniv

Guf for tastaturkrigere

Tjek det billede!

Omen Transcend 14 rammer rigtigt på det meste

Den vildeste Razer Blade

Den næste ”Slim" evolution af PlayStation 5 er klar

Fem vindere

Bedre end Asus til samme pris?

Så meget gaming får du for pengene

Scroll to Top