Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: ASUS ZenBook Flip

Zen og kunsten at komme igen

ASUS ZenBook Flip er et regulært comeback.

Skrevet af / 19/09/2016 - 06:00
ASUS ZenBook Flip
Peter Gotschalk

Jeg var ikke ovenud begejstret for ASUS ZenBook UX305CA, som er den seneste ZenBook-inkarnation, vi har testet her i Lyd & Billede. Hvor tidligere ZenBooks har været rene atomkraftværker, skuffede UX305CA med ringe ydelse til en høj pris. Skylden var Intel Core m-processorens, så da ASUS lancerede deres nye ZenBook Flip-serie, som både byder på Core m- og Core i-baserede modeller, insisterede jeg på at få et testeksemplar med Core i-processor.

Den model – UX360UA – har jeg så stående foran mig lige nu og glæder mig til at fortælle om, men nævnes bør det altså, at der også findes en billigere, Core m-baseret version med modelnavnet UX360CA. De to modeller er stort set identiske på nær processoren, så de fleste af konklusionerne fra denne test kan du altså overføre til UX360CA, hvis det er den, dit hjerte banker for.

Nuvel, ZenBook Flip ligner umiddelbart sine mange forgængere med kabinet af aluminium og et børstet mønster med koncentriske cirkler på låget. Men præcis som Lenovo Yoga 900 kommer ZenBook Flip med hængsel mellem tastatur og skærm, så maskinen kan dreje sig 360 grader om sin egen akse – derfor formentlig også modelnavnet UX360.

Dermed er ZenBook Flip endnu en i rækken af 2-i-1 computere – bærbare, der også kan bruges som store tablets – der stort set er den eneste kategori af IT-produkter, som oplever en smule vækst i øjeblikket.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Lyd og billede

Sammenligner vi med andre modeller i samme kategori – f.eks. førnævnte Lenovo Yoga 900, den nye Dell XPS 12 (som vi testede for ganske nylig) og Microsofts egen Surface Pro 4 – så er ASUS ZenBook Flip flere tusind kroner billigere end konkurrenterne, men så er der også blevet hugget en hæl og klippet en tå.

Først og fremmest er skærmen ikke helt så god som på de fleste konkurrenter. Den allerdyreste ZenBook Flip kommer faktisk med 3200 x 1800 pixel opløsning, men vores testeksemplar og de fleste andre modeller må nøjes med 1920 x 1080 pixel Full HD fordelt på 13,3 tommer.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Heldigvis sidder der et glimrende IPS-panel i ZenBook Flip, men skærmen er ikke den mest lysstærke, og kontrasten er heller ikke for god. Især hvis man bruger maskinen som tablet – hvilket jo lidt er pointen – er det noget skidt, at opløsningen ikke er højere.

Lyden er til gengæld intet mindre end fantastisk! ZenBook Flip kommer med såkaldt SonicMaster lydforbedrende software udviklet i samarbejde med Harman Kardon, og uanset hvor meget man så kan lægge i dét, er resultatet den bedste lyd, vi længe har hørt fra en bærbar computer. Med et sæt gode hovedtelefoner (jeg tester for tiden med et par QC25 støjreducerende hovedtelefoner fra Bose) får man både kraftig volumen, tung bas og krystalklar lyd i alle frekvensområder. Nammenam!

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

I brug

Som nævnt kommer ZenBook Flip i mange forskellige konfigurationer, men tilfælles har de bl.a. det udmærkede bagbelyste tastatur – som godt nok har forholdsvis små taster, men god afstand mellem tasterne og en fin vandring, der alt i alt sikrer en god ergonomi og gør skriveoplevelsen behagelig.

Også porte og tilslutningsmuligheder er identiske på tværs af de forskellige modeller. Herunder 2 x USB 3.0 og én USB-C port. Dog mangler muligheden for at oplade via USB-C.

ASUS lover lang batterilevetid, og vores stresstest var over fem timer om at tage pusten af ZenBook Flip, hvilket indikerer, at den oplyste batteritid på godt ti timer formentlig er tæt på virkeligheden ved almindelig brug.

I benchmark-tests lå maskinen tæt på Lenovo Yoga 900, selv om sidstnævnte som nævnt er væsentlig dyrere og i vores daværende testkonfiguration blev leveret med Core i7-processor. Ikke dårligt, men vi havde heller ikke forventet mindre fra ASUS.

(Foto: Producent)
(Foto: Producent)

Konklusion

Til prisen er ASUS ZenBook Flip et ualmindelig godt køb. Største minus er skærmen, som er set bedre – også på den dyreste ZenBook Flip-model med Core i7-processor. Men værre er den heller ikke, og ellers er der tale om en maskine, som leverer varen hele vejen rundt. Fantastisk lyd, god ydelse, robust og lækkert 2-i-1 design, touch-skærm og et ergonomisk tastatur. What’s not to like?

Home mener

Bedste lyd fra en bærbar, vi har hørt længe. Robust 2-i-1 design og glimrende i brug. Skærmen er ikke hverken den skarpeste eller den mest lysstærke.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Betalelig og superlet uden kompromiser

Trådløst internet - også I den anden ende af haven

Den bedste Mac til de fleste mennesker

Lyd & Billede
Scroll to Top