Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

: 13″ MacBook Pro med Retina-skærm (Haswell)

Hurtigere, lettere, tyndere og billigere

Den bedste bærbare computer på markedet er netop blevet endnu bedre.

Skrevet af / 27/11/2013 - 18:15
13″ MacBook Pro med Retina-skærm (Haswell)
Peter Gotschalk

MacBook Pro med Retina-skærm er Apples topmodel blandt firmaets bærbare computere, og nu har den ultrabook-lignende maskine traditionen tro fået den årlige opgradering, hvilket giver os anledning til at kigge på den igen.

Den første MacBook Pro med Retina-skærm kom i sommeren 2012 og var en 15”-model. For knap et års tid siden kom så den mere populære 13” MacBook Pro i en model med højopløst Retina-skærm, og den blev vi svært begejstrede for. Den kom med den bedste skærmopløsning på nogen bærbar computer på markedet – og det har den stort set stadig – og ydelsen var også helt i top.

Den maksimale skærmopløsning er stadig på 2560 x 1600 pixels, hvilket kræver meget, meget gode øjne, da både bogstaver, ikoner og alt andet bliver så småt, at det ikke længere er praktisk at arbejde med. Derfor har Apple begrænset indstillingsmulighederne, således at den maksimale mulige skalering går op til 1680 x 1050 pixels. Bedst ser skærmbilledet dog ud, hvis du vælger den indstilling, Apple kalder ”Bedst til Retina-skærm”, hvilket er en opløsning på 1280 x 800 pixels.

Hvis du vil trodse Apples begrænsninger, så kan godt det lade sig gøre, men det kræver at du downloader et eksternt program, som kan justere skærmopløsningen. Vi prøvede programmet QuickRes, som lader dig skifte mellem et bestemt antal prædefinerede skærmopløsninger inklusive den maksimale på 2560 x 1600 pixels blot ved hjælp af et enkelt museklik, men der findes andre, som sikkert er lige så gode.

Bedre ydelse, længere batteritid
Ydelsen på den nye MacBook Pro med Retina-skærm har vi målt ved hjælp af Geekbench 3. Vores testmaskine kom med en konfiguration med Intel Core i5 processor på 2,6 GHz, mens denne skribents egen MacBook Pro, som hører til sidste års generation, på papiret skulle være en tand bedre med en Intel Core i7 processor på 3 GHz under hjelmen. Ikke desto mindre scorer de to maskine stort set identisk i vores benchmark-test (3118 single-core og 6609 multi-core mod 3162 single-core og 6659 multi-core), hvilket altså vil sige, at den nye maskine yder lige så godt som den ældre til trods for en på papiret ringere konfiguration.

Forklaringen er Intels nye Haswell-arkitektur, som ikke blot får mere ud af processoren, men også forbedrer batteritiden. Derfor kommer dette års MacBook Pro med Retina-skærm med hele ni timers batteritid, hvor sidste års model måtte nøjes med syv timer.

404700-apple-macbook-pro-13-inch-with-retina-display-2013

Mange bække små…
Ellers er forskellene lette at overse, selvom de helt klart vil blive værdsat af feinschmeckere. 2013-modellen er således 50 gram lettere, 1 mm tyndere og kommer med Thunderbolt 2-porte i stedet for sidste års Thunderbolt-teknologi. Thunderbolt 2 understøtter 4K-opløsning og har dobbelt så meget båndbredde som Thunderbolt.
Sidst, men ikke mindst understøtter den nye MacBook Pro den allernyeste Wi-Fi-teknologi, nemlig 802.11ac, hvilket giver mulighed for dataoverførsel på op til én gigabit per sekund, hvis ellers routeren derhjemme også understøtter det.

Konklusion
Det er meget svært at komme på noget negativt at sige om den nye MacBook Pro med 13” Retina-skærm. Den er både hurtigere, slankere og lettere end sidste års model. Skærmopløsningen er den bedste på markedet, og den kommer den nye netværksteknologi, 802.11ac, samt superhurtig tilslutning, Thunderbolt 2, der sågar understøtter 4K. Og for at det ikke skal være løgn, er den 2.000 kroner billigere end sidste års tilsvarende model. Topkarakterer over hele linien!

Home mener

Den perfekte bærbare computer er blevet endnu bedre. Den stort set højeste skærmopløsning på markedet kombineret med topydelse, forlænget batteritid grundet Intels nye Haswell-arkitektur og nyeste netværksteknologi er et sikkert hit. Især når prisen er sat 2.000 kroner ned i forhold til sidste års model. Der er intet negativt at sige om denne bærbare computer.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

Tilbud

LB+ Total

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home

LB+

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede

LB+ Home

Fuld adgang til alt indhold på L&B Home

29,- / for 30 dage
87,- / mnd
50,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.

Fire headsets til dit nye kontorliv

Personlig assistent med ChatGPT

Rekordslank dobbeltskærms-PC

MacBook Air er blevet lidt hurtigere men også dyrere

Vil du have ekstra skærm med din menu?

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Scroll to Top