TEST: Sirui 50mm T2,9 Anamorphic Lens 1,6x

Der har traditionelt været en stor kvalitetskløft mellem TV-serier og Hollywood-film. Mindre tid og færre optagelser betyder, at man nogle gange må nøjes med ‘godt nok’ skuespil. Begrænsede midler til special effects gør også TV-serierne ringere.   

Forskellene er blevet mindre på det seneste, men der er stadig én ting, der adskiller TV fra film. En X-faktor, som er svær at sætte fingeren på. Det er dels de 24 billeder pr. sekund mod 25 og 30 for TV. Men det er ikke det vigtigste. 

Anamorfisk objektiv

Når du ser en film i widescreen-format i biografen, f.eks. 2.35:1 , som er meget bredere end TV-formatet, er den næsten altid filmet med et anamorfisk objektiv. Det kaldes typisk CinemaScope eller Panavision, og det har du sikkert set på skærmen.  

Hvis du vil lave film, der ser ud som om de er direkte fra Hollywood, er det anamorfiske objektiv en stor del af hemmeligheden. Dette magiske objektiv presser billedet i én retning for at gøre plads til mere på skærmen. Men bare rolig, du kan strække billedet ud igen bagefter. Dette kaldes deanamorfisering, men man kan også kalde det udstrækning eller på engelsk desqueezing. Det giver et vidunderligt bredt og cinematisk billede, som på et TV vises med de berømte sorte striber over og under.  

Video over: Gråbein tester Siruis anamorfiske objektiv.

 

Et anamorfisk objektiv har også nogle andre fede effekter. Det giver en oval bokeh, som er en særlig form for baggrunds-uskarphed. Objektivet har mere vignettering i billedets kanter, hvilket giver en ‘analog’ følelse. Og ikke mindst: de episke horisontale lysstriber (lens flares), der stråler hen over skærmen, når der er en lyskilde i billedet. Det være sig lysene fra et rumskib eller forlygterne fra en bil, der kommer hen imod kameraet. Du har helt sikkert set dem i J.J. Abrams film, han elsker lens flares! 

Sirui 50mm T2.9 16x Full Frame

Hvis du forelsker dig i et anamorfisk objektiv, kan det hurtigt koste bil og hus at få råd til et. Sådanne objektive er gerne enorme monstre, og de kan koste lige så meget som en Ferrari. Kun de rigeste og mest professionelle studier har den slags skatte i samlingen, resten må nøjes med at leje sig frem, når behovet er der. 

Men så kom Sirui fra Kina og vendte op og ned på alting i 2020. Virksomheden lancerede sit første anamorfiske objektiv på Indiegogo, hvor de lovede et ordentligt objektiv til MFT-kameraer for bare 800 dollar! Det er så billigt, at man mistænker det for at være et legetøj … 

Siden da har Sirui fremstillet flere anamorfiske objektiver til alle slags kameraer, fra APS-C til fullframe. De har også forskellige brændvidder, fra 35 mm til 135 mm. Højere tal bringer dig tættere på motivet. Med lavere brændvidde får du mere med i billedet. 

Fordelen ved 50 mm

Jeg har testet 50 mm-objektivet med L-Mount til fullframe-kameraer (og nogle APS-C-kameraer). Det passer til kameraer fra Panasonic, Leica og Sigma. Selv brugte jeg Panasonic Lumix S1H. Objektivet findes også med E-Mount (Sony), RF-Mount (Canon) og Z-Mount (Nikon). 

På et fullframe-kamera giver 50 mm brændvidde dig nøjagtigt det, du ser med øjnene. Men når du klemmer billedet sammen med 1,6X anamorfisk vidvinkel, bliver det pludselig en god del bredere. Takket være et billedformat på 2,4:1, hvis du vælger 4:3-format på kameraet,eller hele 2,8:1, hvis du filmer i 16:9. Her får du meget mere med af det, der sker på siderne af dit motiv. Perfekt til at filme episke scener med masser af action, men det kan også give dramatiske nærbilleder. Jeg synes, dette er et godt valg for en debutant (som jeg selv) i den anamorfe verden, fordi det giver en god bokeh-effekt, men stadig med en fint håndterbar dybdeskarphed til fokusering.  

Manuelt fokus

Der er nemlig en ting, du skal vide om anamorfiske objektiver. Det er ikke for dem, der ryster på hånden. De har manuelt fokus, hver og et. Det gælder også dette fra Sirui. Det gør det besværligt at skabe særlig meget indhold for en enkelt fotograf, hvis man har til hensigt at være både foran og bag kameraet. At skyde håndholdt bliver også meget mere krævende.    

Kompakt

Hvis du synes, dette objektiv er stort, har du tydeligvis ikke set et anamorfisk objektiv før. Mange af dem er så enorme, at de skal bruge ekstra støtte for at ikke knække kameraet, de er fastgjort til. Men ikke dette. Det vejer kun lidt over et kilo, omtrent som mit alsidige Lumix S Pro 24-70 mm f2.8. Det klarer sig fint uden nogen hjælpemidler. 

God følelse

Der er intet slør i fokusringen, som giver en god følelse, når man drejer den rundt. Den er fastere end gennemsnittet, men ikke for meget. Den har simpelthen en følelse af kvalitet, intet mindre. 

Billedkvaliteten

Jeg bruger ofte fokusassistenten på skærmen, når jeg filmer med Sirui-objektivet. Det er fint, når jeg filmer omkring mig, men når jeg selv skal stå foran kameraet med den lille skærm rettet mod mig, bliver det værre. Så er man nødt til at tage hjælpemidler i brug, f.eks. et objekt at fokusere på og så bytte plads med det.   

Eller jeg kan bruge en større ekstern skærm, men det er jo ikke ligefrem praktisk, hvis man vil være mobil.  

En anden ting at tænke på er, at objektivet mangler indbygget billedstabilisering. Det betyder, at håndholdte optagelser kan give uønskede rystelser, og med fullframe-kameraer kan du også opleve rolling shutter-artefakter, hvor billedet dirrer som gelé, hvis du ryster på hånden.   

Når billedet er i fokus, er det skarpt og flot. Vignetteringen er ikke overdreven, men lige nok til at give en lidt analog fornemmelse. Den særlige vidvinkel giver et filmisk look, og jeg kan ærligt sige, at dette er et seriøst objektiv og ikke noget legetøj.  

Lysfølsomheden i mørke omgivelser er god. T2.9 er absolut respektabelt, og sammen med et godt kamera som Lumix S1H kan man få gode billeder under relativt beskedne lysforhold. 

Lens flare

Man kan få forskellige farver lens flares med forskellige objektiver. Med Sirui hælder disse striber mod blåt, afhængigt af lyskilden i billedet. Striberne er dog noget koldere i farven end det, du kan få med andre objektiver. Ud over at lyskilden i billedet får en lang lysstribe på tværs af skærmen, får man en kortere skyggestribe nedenunder. Man er nødt til at vinkle kameraet for at få denne til at gemme sig bag hovedlyset, hvis det er vigtigt kun at få én stribe i billedet. 

Lidt anæmiske farver

Jeg har oplevet mere intense lens flares, men jeg synes stadig, at de giver en tilstrækkelig dramatisk effekt. Mit største ankepunkt ved Siruis 50 mm-objektiv er farvegengivelsen. Optikken har nemlig indvirkning på farverne, og i dette tilfælde syntes jeg, at de blev lidt blege.   

Det kan der dog rettes op på i redigeringen, og man kan lave nogle LUT’er, der graduerer kameraet, så det matcher andre. Men hvis du tror, at du bare kan gå ud og skyde nogle ting og få slående flotte farver direkte på hukommelseskortet, så må jeg skuffe dig. Farverne er ikke forkerte, de er bare lidt mindre mættede og mindre levende. 

Konklusion

Sirui 50mm T2.9 16x Full Frame er et anamorphisk objektiv, der giver et filmisk look til videoer. Et godt strejf af bokeh, men stadig med god dybdeskarphed gør objektivet let at bruge, selv om det ikke har autofokus. Horisontale lens flares giver en dramatisk effekt, og du kan justere kameraets vinkel ud fra, om du vil have en eller to lysstriber i billedet.  

Sirui 50mm T2.9 16x Full Frame er et seriøst objektiv af høj kvalitet, som giver dig meget for pengene, men som også kræver lidt ekstra arbejde i redigeringen for at få de bedste farver frem.