TEST: Sony a7CR

At sige, at jeg har store hænder, ville være en overdrivelse. Alligevel hører jeg til dem, der synes, at Sonys trang til at miniaturisere nogle gange går for vidt. Her er der for eksempel knap nok plads til mine fingre mellem håndgrebet og objektiverne. Handsker er udelukket. Medmindre de er ekstra tynde, men så er der slet ingen grund til at bruge handsker.

Andre synes sikkert ikke, at det er et problem. Se bare på salgsstatistikkerne. Sonys fullframe-kameraer i alphaserien er enormt populære.

Det er ikke så mærkeligt. Langt de fleste af de nyere modeller er fantastiske kameraer. Dygtige værktøjer til de professionelle og meget tilfredsstillende at fotografere med, selv for amatører. Med tiden er der kommet flere rigtig gode objektiver til kataloget, og kombinationen af 60 megapixel og skarpt glas kan få selv trætte anmeldere til at klukke, når billederne dukker op på skærmen.

Som det skete, da vi testede a7R V, Sonys flagskib med en 60 Mp BSI CMOS full-frame billedchip, klassens bedste autofokus og 8K videooptagelse.

Det sidste har a7CR ikke, men ellers er kameraet i høj grad baseret på teknologien fra a7R V. Bare i et krympet kamerahus uden søgeren i midten, som mere ligner et Leica målsøgerkamera.

Velkendt teknologi

Kort sagt er kameraet ekstremt kraftfuldt. Med den samme 60 Mp bagbelyste billedchip – uden 8K-video, men med 10-bit 4K-video, billedstabilisering, pixelskift og den samme autofokus med forbedret motivgenkendelse – er det faktisk en krympet version af flagskibet a7R V.

Begge henvender sig primært til fotografer, der har brug for et lille kamera med høj opløsning til portrætter, bryllupper, landskaber og overvejende stillestående motiver. Det er ikke et hurtigt actionkamera på trods af dets ekstreme fokuspræcision. Udløserhastigheden på et a7CR er otte fps, så det er ikke kameraet til et 600 mm f2.8, ringside i en arena eller på en racerbane.

Brugervenlighed

Kameraet er også for lille til at være egnet til lange teleobjektiver. Men det leveres med et aftageligt greb, som forlænger det forreste håndgreb. Den kompakte formfaktor har ført til flere kompromiser. Der er kun én kortplads. Den drejelige skærm er mindre og har en lavere opløsning. Det samme gælder søgeren, og den indbyggede billedstabilisator har op til 7-trins stabilisering, sammenlignet med otte trin i a7R V.

Det meget praktiske joystick er væk på a7CR.

8K-video er også væk her, ikke at det betyder noget. 8K-video på a7R V skaber både enorme filer og tydelig rolling shutter. Men kameraets Bionz XR-processor understøtter 10-bit video i 4K30p, 4:2:2, med S-Log3 og S-Cinetone. Op til 600 Mbps. Der er også en 4K60p-indstilling her, samplet fra et udsnit med 1,2x beskæring. Det er også muligt at optage 4K i Super 35- eller APS-C-format med 1,5x beskæring.

Du får også Sonys højopløselige pixel shift teknologi, som fanger op til 16x eksponeringer for 240 Mp opløsning. Det kræver, at motivet står stille, og at kameraet står på et stativ, når eksponeringen foretages. Billedfilen skal behandles i software bagefter.

Genkendelig kvalitet

Der er ingen revolution her, når det gælder billedkvalitet. Sony har ikke foretaget nogen ændringer i hverken billedbehandling eller dynamik. Du får den samme billedkvalitet, som vi kender fra a7R V. Det er en god ting, for i praksis betyder det superjævne billedfiler i ukomprimeret RAW og meget flotte jpeg- eller endnu bedre HEIF-filer.

Med god optik leverer kameraet en ekstrem detaljeskarphed, som sjældent er set i denne klasse. Billedfilerne har et rigt dynamikområde, som giver fotografen meget at arbejde med i efterbehandlingen.

Jeg kender fotografer, som ikke er så begejstrede for farvegengivelsen fra Sonys dyreste kameraer, og som synes, at den kan være lidt for digital, næsten kunstigt perfekt. Om det betyder, at andre kameraer ikke leverer perfekt farvegengivelse, vil jeg ikke spekulere i, men jeg må indrømme, at jeg foretrækker den mere analoge gengivelse af hudtoner, for eksempel fra et Nikon Z7 II eller Leica M10.

Billedstøj? Ikke før du passerer ISO 12.800, så det er en ting mindre at bekymre sig om.

A7CR er ikke Sonys mest avancerede videokamera, det er mest rettet mod stillbilleder, men det leverer meget flot videokvalitet i 4K30p. På vores 75-tommer 8K-reference-tv (fra Sony) kan du se nogle artefakter, hvor optagelserne indeholder hurtige panoreringer. Men det er beskedent og forringer ikke den meget rene filkvalitet med usædvanlig god dynamik, mættede farver og højt kontrastområde.

Konklusion

Sony a7CR er ikke perfekt. Søgeren med lav opløsning (i 2024) og skærmen trækker ned. Det samme gør fraværet af en ekstra kortplads og en joystick. Kameraet er også i nogle situationer umuligt lille, og – det er ikke ligefrem gratis. Til gengæld er det svært at kritisere billedkvaliteten, som er på niveau med de bedste derude. Kameraet er perfekt til fotografer, der har brug for et lille, let kamera med høj opløsning. Til rejser, landskaber, gadefotografering og portrætter er a7CR et legesygt og smidigt kamera, som med de rigtige objektiver kan levere billeder, der vil imponere enhver.