TEST: Sony a7C II

Sonys mindste fuldformatkamera er et rigtig godt allroundkamera. Især hvis man ønsker sig et kamera, der er så lille og let som muligt. Her er alternativerne til a7C II ganske få. Den mest kompetente konkurrent kommer faktisk fra Sony selv. 

For det lille kamera er baseret på Sony a7 IV og har den samme bagbelyste 33 Mp BSI CMOS fuldformat billedsensor, Sonys Bionz XR-billedprocessor, og 10-bit 4K-videooptagelse. Men vent nu lige lidt, tænker du måske. Er Sony a7 IV ikke fra 2021? Svaret er ja. Kameraet har den samme billedsensor og processor, men det er slet ingen ulempe. I vores test af Sony a7 IV fandt vi meget lidt at udsætte på billedkvaliteten. Hverken på stillbilleder eller video.  

At a7C II deler det grundlæggende med et ældre kamera betyder med andre ord intet for billedkvaliteten. Det er andre ting her, der er blevet nedskaleret, fjernet og gået på kompromis med i forhold til det helt fantastiske a7 IV. 

Kompromiserne  

Sony har naturligvis ikke fundet plads til den store 3,7 MP-søger fra a7 IV. Joysticket er sparet væk, og der er kun plads til ét hukommelseskort. Men kameraet har mikrofonindgang, hovedtelefonudgang, HDMI og USB-opladning.   

Skudtakten er den samme her, 10 billeder i sekundet, men den kompakte udgave har en lidt bedre billedstabilisator indeni, som understøtter op til 7 trins stabilisering. Videoegenskaberne er også arvet fra a7 IV. Det betyder, at man får en ret betydelig beskæring af billedfladen med en faktor på 1,5 – svarende til APS-C-format (Super 35) – hvis man vælger den højeste videokvalitet på 4K. Med andre ord 4K60p eller 4K50p. Vælger man i stedet 4K30p, udnyttes hele billedfladen, og man kan optage video i aldeles glimrende kvalitet, med 10-bit 422 op til 200 Mbps. 

Brugervenlighed 

Med samme billedsensor og processor som i Sony a7 IV får man en bedre billedkvalitet med højere opløsning end med 24 Mp-billedsensoren i a7C.     

På et så lille kamera er der ikke plads til et stort håndgreb, men selv med hænder i standardstørrelse synes jeg, at der er for trangt med plads til mine hænder omkring kameraet. Kan man leve med det, er der mange andre ting ved a7C II, som er rigtig gode.    

Video, for eksempel. Jeg nævnte det tidligere, men det er værd at nævne, at den nye Bionz XR-processor ikke kun understøtter 10-bit video i 4K30p og 4:2:2, men også S-Log3 og S-Cinetone, som kendes fra Sonys professionelle videokameraer.  

Det skal dog bemærkes, at der er en del synlig rolling shutter på 4K30p-optagelserne, lidt mindre i 4K50p, men stadig synlig. Det samme ses faktisk i serieoptagelser, hvis man panorerer efter en bil eller motorcykel, når den elektroniske lukker er valgt, men billederne bliver i det mindste skarpe. Knivskarpe. I hvert fald så længe lukkertiden ikke er for langsom.    

Kameraets autofokus er ikke kun forbedret sammenlignet med forgængeren, det er også bedre til at følge motivet. Nu skal det tilføjes, at a7C II overhovedet ikke er beregnet til sport og action, men alligevel er det slående, hvor ekstremt godt fokus holdes på motivet. Også på video.     

Canons lynhurtige EOS R6 II, som har en højere skudtakt end Sony-kameraet og rigtig god følgefokus, bliver stadig slået af a7C II’s fokus. 

Billedkvalitet 

Med billedsensoren fra a7 IV er billedkvaliteten og opløsningen bedre end på forgængeren, a7C. Ikke vildt meget bedre, og jeg holder stadig fast i billeddynamikken fra den gamle 24 MP-billedsensor i et Nikon Z6 II. Men detaljegengivelsen er bedre på Sony-kameraet. Hvilket gør det lidt bedre egnet til f.eks. landskabs- eller produktfotografering.  

Sonys billedprocessering har udviklet sig meget, siden vi testede a7C, og her kan man vælge komprimeringsgrad på raw-filerne, eller slet ingen komprimering. Forskellen i filkvalitet er mindre end forskellen i filstørrelse, så der er ingen skam i at vælge moderat komprimering af raw-filerne her.  

Ser man på jpeg-filerne, vil de mest kritiske bemærke, at farvegengivelsen er mættet. For mættet, vil nogle måske sige, men hudtonerne ser naturlige ud, og der er balance i farvegengivelsen. Man kan vælge mellem 8-bit jpeg-komprimering og 10-bit HEIF-filer, som giver jævnere toner og gradueringer, uden at filstørrelsen tager overhånd. Hvilket en test på vores reference-TV Sony Bravia 8K XR X95J tydeligt viste.    

Billedstøj ser ikke ud til at være et problem op til 6.400, hvor man kan se, at kornstøj begynder at dukke op i f.eks. skyggeområder.    

Ser man bort fra at kameraet er lidt plaget af rolling shutter, er videokvaliteten upåklagelig på alle andre områder. Især når man har valgt den højeste videokvalitet: 4K50p (PAL). Fotografer, der ofte optager video, vil sætte pris på, at kameraet både har en zebravisning til eksponeringskontrol og focus map, der viser, hvad der er foran og bagved fokuspunktet.

Konklusion

Sony a7C II er en betydelig opgradering fra forgængeren. Ergonomien er bedre med en større søger, flere justeringsmuligheder og et lidt bedre formet håndgreb. At batteritiden er blevet kortere, er ikke så vigtigt. Værre er det, at fraværet af et joystick hæmmer brugervenligheden. Det er et af de kompromiser, man må leve med, hvis man vil have det mindste fuldformatkamera. Ikke desto mindre er det et meget kompetent kamera med en strålende billed- og videokvalitet. Kameraet har alle de egenskaber, der skal til for at være et allround-kamera. Det klarer det væsentlige på upåklagelig vis, og det er både let og kompakt nok til at være det perfekte rejsekamera for mange.