Search
Generic filters

: Nikon AF-P DX Nikkor 70-300 mm f/4.5-6.3G ED VR

Prisbillig telezoom til Nikon

Seriøs tele er sjovt, og det behøver ikke at være dyrt.

Lyd & Billede mener

Prisbillig og skarptegnende med god zoomrækkevidde.
Nogle optiske udfordringer, moderat lysstyrke og ingen modlysblænde.
  • Type: 70-300 mm telezoom (tilsv. 105-450 mm)
  • Lysstyrke: f/4.5-6.3
  • Korteste fokusafstand: 20 cm
  • Filterdiameter: 58 mm
  • Linseelementer: 14 i alt, i 10 grupper
  • Mål og vægt: Ø 72 x 125 mm / 400 g
  • Andet: Optisk billedstabilisering
  • Til: Nikon DX APC-sensor
Vis mere
Vis mindre

Vejl.pris 2995 kr

Teleobjektiver er populære, fordi de trækker motivet meget tættere på. Endnu bedre er det med en telezoom, så man selv kan bestemme hvor tæt på. Hvis man har ordentlig telebrændvidde, kan man få skarpe billeder af dyr i naturen og tage actionbilleder, der ikke er mulige med en standardzoom. F.eks. den, der gerne følger med et systemkamera.

Nikon-brugere med spejlreflekskameraer i 3000- og 5000-serien kan lade sig friste af den nye AF-P DX Nikkor 70-300 mm f/4.5-6.3G. En overkommelig telezoom, der giver 105-480 mm brændvidde på f.eks. Nikon D3400. Hvilket burde være mere end nok til de flestes behov. Hvad enten de tager billeder af sport og action eller sjældne ugler i træer.

Nikkor-objektivet er relativt let. Det er også til at betale og har optisk billedstabilisering, der hjælper dig med at få skarpe billeder på tele. Eller når lukkertiderne bliver lidt længere.

God optisk kvalitet
Autofokus er hurtig og lydløs, men har en tendens til at jage lidt på fuld tele (300 mm), så pas på ved video-optagelse. Optisk er den meget fin med moderat pudeformet fortegning og relativt god skarphed for en telezoom. Skarpheden er altid på sit bedste i centrum og mest ensartet fra blænde f/5.6 til f/11.

Da lysstyrken er forholdsvis beskeden, er det i høj grad et objektiv til magsvejr og ikke noget, jeg ville tage med i en sportshal uden en kraftig blitz.

Det er fuldt ud muligt at få skarpe billeder af dyr og andre motiver, selv når de bevæger sig, men du har brug for lys. I gråvejr mangler den kontrast også, som autofokus har brug for for at følge med bevægelige objekter, men det er muligt at kompensere med manuel fokus. Ulempen er, at du skal vælge manuel fokus i kameramenuen, da objektivet ikke har nogen fokusknap.

Kromatisk aberration er noget, man må regne med på et så overkommeligt objektiv, men her er den moderat. Det samme er astigmatisk og sfærisk aberration, som man ofte må betale mere for at slippe af med. Nikkor-zoomen er god og billig, og klarer opgaven fint, men der burde medfølge en modlysblænde.

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Kommenter

Skriv et svar

    Læs også

    Denons jubilæumsafspiller kan tage sig kærligt af dine skiver i mange år frem. Men din streaming får den kolde skulder.
    Vi spurgte, læserne svarede. Med næsten 4.500 stemmer er iPhone 11 blevet kåret som vinder af kamerablindtesten.
    HW-Q950T er den nyeste topmodel fra Samsung, og den skuffer ikke. Denne soundbar er der krudt i!
    Med sin saftige kontrast og sit farvestrålende Ambilight-lys giver Philips OLED805 en virkelig heftig billedoplevelse.
    OnePlus 8T er et kompromis. Derfor skal man holde tungen lige i munden, hvis man overvejer et køb. For de fleste vil OnePlus 8T være blandt de bedste mobiltelefoner på markedet, mens forbrugere med specifikke behov bør kigge efter noget andet.
    Endelig et Wi-Fi 6 mesh-netværk, som de fleste har råd til. Er det så bare at spænde sikkerhedsselen og gøre klar til super nethastigheder?
    Dyson Lightcycle Morph er noget helt for sig selv. Den kan det meste, men samarbejder dårligt.
    Hvis du er villig til at give afkald på Dolby Atmos og DTS:X, findes der næppe en bedre soundbar til prisen end Samsung HW-Q66T.

    Aktuelle tilbud

    Annonce

    Canon EOS R5

    Vejl.pris 36399 kr Først med 8K-video

    6 kameramobiler

    Vejl.pris kr Mobilerne, der tager de bedste feriebilleder

    Samsung Galaxy S20 Ultra (kamera)

    Vejl.pris 10500 kr Samsung forsøger at gøre alt for meget og mister fokus

    OnePlus 8 Pro (kamera)

    Vejl.pris 7000 kr Stærk oprykning af OnePlus kamera
    Prisjagt.dk er en kommerciel partner for lydogbillede.dk. De leverer opdaterede priser, prisvarsling og produktinformation.
    Do NOT follow this link or you will be banned from the site!