: Carl Zeiss Touit 12 mm f/2.8 & Carl Zeiss Touit 32 mm f/1.8

Knivskarp kvalitet

Zeiss-glas koster knaster, selv om testbillederne viser, at der er gode grunde til det. Men er det her pengene værd?
Lyd & Billede mener
Lav fortegning Solid kvalitet Knivskarpt på alle blænder
Fokusstøj Høj pris
Specifikationer
  • Carl Zeiss Touit 12 mm f/2.8 
  • Type: 12 mm vidvinkel – tilsv. 18 mm (APS-C)
  • Lysstyrke: f/2.8
  • Nærgrænse: 18 cm
  • Filterdiameter: 67 mm
  • Linse-elementer: I alt 11 i 8 grupper
  • Mål: Ø 65 mm, 86/81 mm
  • Vægt: 270/260 g
  • Pris: 10.000 kroner
  • Carl Zeiss Touit 32 mm f/1.8 
  • Type: 32 mm normal – tilsv. 48 mm (APS-C)
  • Lysstyrke: f/1.8
  • Nærgrænse: 30 cm
  • Filterdiameter: 52 mm
  • Linse-elementer: I alt 8 i 5 grupper
  • Mål: Ø 65 mm, 72/76 mm
  • Vægt: 210/200 g
  • Pris: 8.000 kroner
Annonce
Annonce
forfatter

Carl Zeiss laver ikke kameraer længere – bortset fra Zeiss Ikon – i stedet fremstiller de optik til andre kameraer. De har bl.a. lavet mellemformat-optik til Hasselblad-kameraer i en årrække, og alle, der husker Contax-kameraerne, vil have meget godt at sige om Zeiss-optik. De stiller ofte op i samme klasse som Leica-optik, men koster ikke lige så meget.

Zeiss Touit er en helt ny optikserie til systemkameraer med APS-C billedsensor, og disse to er de første objektiver i serien. De laves med bajonetfatning til Fujifilm X og Sony E – altså NEX-kameraer. Fuji-versionen har blændering inderst på objektivet, er fire mm længere og vejer derfor lidt mere. Ellers er de identiske, med autofokus, fokusring (uden markeringer) og modlysblænde som standardudstyr.

Kvaliteten er upåklagelig. De er ikke vejrtætnet, men virker solidt bygget og har gummieret fokusring, der roterer silkeblødt, når man fokuserer manuelt. Billedkvaliteten holder også et meget højt niveau. Vidvinkelobjektivet 12 mm f/2.8 – hvilket svarer til 18 mm på NEX-6 – har bemærkelsesværdigt lav fortegning i betragtning af den brede vidvinkel. Den tøndeformede fortegning minder mere om et 28 mm end et 18 mm og må betegnes som moderat.

Skarpheden i hjørnerne er fremragende på blænde f/2.8 og ekstremt god på f/3.5. Den vignettering, der er synlig, men relativt lavt ved fuld blændeåbning, er ikke overraskende væk fra f/3.5. Diffraktion reducerer skarpheden ved blænde f/22, men ellers den optiske ydelse meget høj. Kromatisk aberration er fraværende under så godt som alle forhold.

Touit 32 mm f/1.8 – svarende til 48 mm – er ikke uventet endnu bedre. Fortegningen er marginal, lystabet i hjørnerne på f/1.8 ligeså, og skarpheden er fantastisk over hele billedfladen. Den falder ikke før ved f/16, hvor den så dæmpes over hele billedfladen og ikke kun i hjørnerne. Så god optisk ydelse er det sjældent, man ser, og også her er der så godt som ingen farvebrydning – kromatisk aberration – ligesom objektivet har fornem kontrast helt ud i hjørnerne.

Annonce

På et Sony NEX-6 oplevede jeg autofokussen som hurtig og præcis, men ikke ligefrem lydløs. Man hører den kraftige fokusmotor tydeligt, især ved 32 mm, og det må frarådes at anvende autofokus ved video-optagelse.

For ejere af Sony NEX-kameraer er 12 mm måske det mest spændende, da der ikke findes et eget Sony E objektiv med så ekstrem vidvinkel. Sony laver selv et 35 mm f/1.8, mens Fujifilm har et 14 mm f/2.8 og et fremragende 35 mm f/1.4 som alternativ til Zeiss Touit.

Dermed er det dog ikke sikkert, at Zeiss-objektiverne fremstår som overvældende attraktive, den relativt høje pris taget i betragtning. Den optiske ydelse fra begge er der ikke noget dårligt at sige om. Begge objektiver er blandt de bedste, vi har testet, så hvis budgettet tillader det, er der ingen tvivl om, at man får enestående optisk kvalitet med Carl Zeiss’ Touit-objektiver.

Vi sætter stor pris på, at du læser Lyd & Billede!
for at læse videre.

Prøv Lyd & Billede i 30 dage for 39 kr

Få fuld adgang til alle artikler på lydogbillede.dk
Nordens største testarkiv, guider, anmeldelser og ugentlige nyhedsbreve.
Se flere muligheder her
Har du dette produkt?
Giv din karakter.

0 / 5. Antal stemmer: 0

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

forfatter

Lasse Svendsen

(f. 1965): Chefredaktør. Lasse har arbejdet for Lyd & Billede siden 1999. Han har også skrevet om foto for magasinet Fotografi og om hi-fi for Audio Video, ligesom han har erfaring som biljournalist fra bladet Drive. Det hele startede i 1980 med en Garrard-pladespiller, en Tandberg-receiver og et par Jamo-højttalere. Lasse har desuden stor erfaring fra hi-fi-branchen og skriver i dag mest om foto, hi-fi, computere og lyd, men også om biler.
Annonce
Annonce

Læs også

Old school-teknologi har aldrig været bedre end i vor tid. McIntosh MC1502 er beviset for dem, der tvivler.
Technics SU-R1000 er noget af det mest unikke, vi har set – og hørt – i high-end-klassen.
Tangents lille trådløse forstærker er perfekt til det lille begynderanlæg i hobbyrummet eller på børneværelset.
Electrocompaniet har opdateret deres phono-trin, men ændringerne er subtile.
Klipschorn fylder 70 i år. Det fejrer vi ved at forvandle vores lytterum til et inferno.
Asus ROG Flow X13 er lige til at proppe i tasken, og den kan også bruges som tablet. Men den har grafikkræfter i sværvægtsklassen.
Tangents lille trådløse forstærker er perfekt til det lille begynderanlæg i hobbyrummet eller på børneværelset.
Det bedste kamera, vi har testet, er kommet i en mere kompakt udgave til en meget lavere pris.
Den nye 2021 Mercedes S-Klasse er fyldt med innovative og kræsne løsninger for både øjne og ører. Vi har brugt nogle dage bag rattet for at se og høre, hvad den nye bil har at byde på!
Med Celestee har Focal overgået, hvad vi troede var muligt for lukkede hovedtelefoner i denne prisklasse.
Skal du have hi-fi på kollegieværelset eller et par fine højttalere til skrivebordet, kommer du langt for små midler her.
JBL Live Pro+ er komplette med aktiv støjreduktion, og selv om de lyder middelmådigt lige ud af æsken, reddes de af en fabelagtig EQ i app’en. Dermed kan de alligevel få klasseledende lyd.
Xiaomi Mi 11 er den første smartphone med Qualcomms nye Snapdragon 888-processor. Det er den mobil, du skal købe, hvis du vil have mest for pengene.
Uanset om du har mulighed for at rejse i påsken eller må nøjes med en tur ud i lokalområdet, bliver oplevelsen bedre med en af disse bærbare højttalere i tasken.
Citroën har formået at elektrificere C4 uden at falde i fælden og har skabt en helt anderledes oplevelse.
Electrocompaniet har opdateret deres phono-trin, men ændringerne er subtile.