Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

TEST: Sennheiser Profile

Den er passende for de fleste

Sennheisers USB-mikrofon vil give dig god lyd på møder og være fin til podcastbegynderen.

Skrevet af / 07/06/2023 - 06:08
Sennheiser Profile
John Alex Hvidlykke

Sennheiser Profile ser præcis så tillidsvækkende og seriøs ud, som man forventer det fra et af de største navne indenfor professionelt lydstudieudstyr. Også uanset at Profile befinder sig i en helt anden og lavere prisklasse end Sennheisers professionelle studiemikrofoner. Selve mikrofonhuset er forholdsvis småt, med en kraftig integreret bøjle til at vippe mikrofonen nogle grader bagud.

Mikrofonen kan vippes en smule bagud. (Foto: Sennheiser)

Bøjlen ender i et standard-skruebeslag, der kan monteres på en mikrofonarm eller et bordstativ. Den mikrofon, vi fik fra Sennheiser, blev leveret med en mikrofonarm til bordmontering.

Mikrofonarmen består af to led med et stramt gående drejeled, der gør det muligt at justere mikrofonen i højden og frem og tilbage, men den kan ikke roteres om sin egen akse. Det betyder, at man ikke altid kan anbringe mikrofonen i en optimal vinkel, hvor man samtidig kan betjene knapperne. Stativet kan givetvis fungere, hvis det spændes fast på den bageste bordkant. Men har man, som jeg, et dybt skrivebord med flere skærme, skal stativet enten monteres på forkanten af bordet eller være så højt, at det kan række hen over skærmene.

Sennheiser Profile kankøbes i en pakkeløsning med et stativ. (Foto: Sennheiser)

Der findes heldigvis flere forskellige mikrofonarme. Og man kan også købe Sennheiser Profile i en simpel bordudgave (det er den, prisen gælder for), hvor man eventuelt selv kan tilføje et passende stativ.

Hver funktion har sin egen knap

Mikrofonen har tre drejeknapper for henholdsvis mikrofonstyrke, lydstyrke i hovedtelefoner (via den indbyggede minijack-hovedtelefonudgang) og balance mellem mikrofonlyd og lyd fra computeren. En mute-knap slukker for mikrofonen. Det er så enkelt og ligetil, som det bør være. En lysring omkring volumenknappen skifter fra grøn til orange, hvis man nærmer sig overstyring.

Læs også Seriøse hovedtelefoner for få penge? Her er de! Sennheiser har tryllet så meget med HD 560S til denne pris, at man knap skulle tro, det var muligt.

Der følger ikke software med, hvilket er helt i orden. De fleste professionelle har nok alligevel valgt deres værktøj på forhånd. Og det bliver næppe et lille, gratis medfølgende program.

Lyden af Sennheiser Profile er ganske varm og behagelig og giver fyldig bund til stemmer, der virker nærværende. Der er ingen problemer med p- og s-lyde.

Konklusion

Sennheiser Profile er en udmærket podcastmikrofon i en behagelig prisklasse. Selv om Sennheiser er kendt for professionelle mikrofoner, er den blandt de billigste i testen. Den skal på ingen måde forveksles med Sennheisers studieprodukter, og lyden er ikke tæt på at være neutral. Men til podcast og optagelse af tale er den udmærket.

(Foto: Sennheiser)

Karakter
Sennheiser Profile
Basic

Home mener

Tillidsvækkende design. Behagelig lyd. Lav pris. Alle kontroller er tilgængelige – med hver sin knap. Kan kun anbringes i få stillinger. Ingen software.

Også i denne test:

9 streaming-mikrofoner

JBL Quantum Stream

Begyndermikrofon med lys

JBL’s billige bordmikrofon er fin nok til gaming, men ikke egnet til podcast og streaming.

Både kardioid og omni-karakteristik. Funktionelt lysshow.
Bygget af tyndt, rungende plast. Lyden er i orden – men ikke mere end det.
Læs hele testen

Razer Seiren V2 Pro

Så varm som i gamle dage

Razer slår retrostrengene an med Seiren V2 Pro, der er behageligt og varmt selskab.

Klassisk Razer i retro-design. Varm og behagelig lyd. Softwaren vil dække alle dine streamingbehov.
Softwaren er alt-eller-intet. Hvis du ikke vil lade den styre al lyden på PC’en, skal du ikke installere den. For Razer er manglen på RGB-lys usædvanlig.
Læs hele testen

Blue Yeti X

God mikrofon – med sjov software

Blue Yeti X er en fin all-round-mikrofon med en softwarepakke, der tilføjer både nyttige og unyttige funktioner.

Udmærket lyd. Softwaren indeholder nyttige funktioner.
Hvis du ”bare” skal have en god mikrofon, får du mere for pengene andre steder.
Læs hele testen

EPOS B20

Knivskarpt design

EPOS B20 tager designprisen for flotteste formgivning. Den vil passe lige godt på kontoret og i streamingstudiet.

Ualmindeligt stilrent og æstetisk design. Neutral lyd. Fire retningskarakteristikker. Funktionel software.
Designet har haft mere at sige for placeringen af knapper end ergonomien. Man kan finde bedre lyd til prisen.
Læs hele testen

HyperX QuadCast S RGB

Feature-bombe

HyperX QuadCast S RGB kan meget mere end sin dobbelt så dyre storebror. Og den lyder rigtig godt.

God lyd. Immun over for fysiske påvirkninger. Masser af funktioner. Virkelig rimelig pris.
Ikke i samme klasse som HyperX ProCast.
Læs hele testen

Elgato Wave DX

Et fund til prisen

Elgato Wave DX er næsten lige så god som en analog kondensatormikrofon. Og den kræver samme ekstraudstyr.

Solid. God lyd til tale. Man får rigtig meget mikrofon for meget få penge.
Kræver mikrofonforstærker og stativ.
Læs hele testen

Logitech Blue Sona

Til professionelle podcastere

Logitech Blue Sona er et seriøst værktøj, som man kan tale i. Den slags koster.

Fornem lydkvalitet. Få, men velvalgte funktioner. Lækker byggekvalitet.
Den koster en formue, og så skal du derudover anskaffe mikrofonforstærker og stativ.
Læs hele testen

HyperX ProCast

Semi-professionel studiemikrofon

HyperX ProCast er ikke en mikrofon, du bare stiller på bordet og propper i USB-porten. Men det ekstra besvær opvejes af ekstra kvalitet.

Fremragende lyd. Fuldkommen immun over for bump og rystelser. Indbygget stødabsorber og popfilter.
Kræver en del ekstraudstyr i form af mikrofonarm og mikser/lydinterface. Kostbar.
Læs hele testen

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Vil du have ekstra skærm med din menu?

Køb en – betal for tre

To-i-en-PC med det hele

For syv.. den er hurtig!

For to år siden havde den kostet det dobbelte

Fremragende allround iMac

Mesh-netværk der tåler at blive set

Mac in Black

Sej egoist-router

Laptopbrugere bliver afhængige

Chromebooks på skolebænken

Grønt fremskridt i små trin

Lyd & Billede
Scroll to Top