JBL har teamet op med sportsfirmaet Under Armour og leverer testens dyreste hørepropper. Den primære årsag hertil er den indbyggede pulsmåler, som giver en ekstra dimension til din træning. Via den medfølgende app fra Under Armour kan du hele tiden holde øje med, hvilken pulszone du befinder dig i, ligesom app’en løbende kan guide dig ud fra dette.
Pulsmåling i øret er set før og plejer som regel at virke ganske fint. Det er vores indtryk, at JBL også slipper ganske godt fra det. Den medfølgende app er desuden god, selv om du naturligvis frit kan benytte andre. Sjovt nok følger der et gratis 12 måneders abonnement med til den konkurrerende MapMyRun. Slår du pulsdelen fra, får du et par timers ekstra spilletid.
En flad fornemmelse
Hvad pasformen angår, har JBL gentaget en løsning, vi har set før. En bøjle går bag om øret og sikrer, at propperne bliver siddende. Selve propperne er ganske store, og du får ikke et nær så tæt “fit” som med andre modeller. Alt efter hvilken sportsgren du dyrker, kan det være en fordel eller en ulempe, men er desværre også noget, der kraftigt påvirker lyden.
JBL UA Wireless har grundet deres åbne design en meget flad lyd, der måske lyder fint i toppen, men ellers bliver lidt mudret og decideret tam i bunden. Det er ærgerligt.
Konklusion
JBL Under Armour Sport Wireless Heart Rate har lidt svært ved at retfærdiggøre den høje pris, selv om førstehåndsindtrykket er godt. Den primære årsag hertil er særligt den flade lyd, som i særdeleshed skyldes det åbne design. Når det er sagt, så er der også flere positive sider. Pasformen er vældig god, og den indbyggede pulsmåler er et godt supplement.
Holder du af at løbe udendørs, og vil du gerne kunne holde styr på din puls samtidig, kan JBL være et okay køb.
Også i denne test:
Audio-Technica ATH-Sport 70BT
God lyd, dårlig pasform
Audio-Technica bør holde sig fra sport.
Jaybird Freedom 2
En værdig toer med godt greb
Jaybird har fået styr på pasformen.
Panasonic RP-BTS35
Panasonic er flyvende
De ser dumme ud, men sidder fast og spiller helt godt.
Plantronics BackBeat FIT 305
Glimrende til prisen
BackBeat FIT 305 egner sig til alt andet end løb.
Fitbit Flyer
Gennemført TUNG bas
Fitbit Flyer overrasker positivt.
Læs videre med LB+
Årets bedste tilbud
Fuld adgang til alt indhold i 4 uger for 4 kr
LB+ Total måned
Fuld adgang til alt indhold i 1 måned
LB+ Total 12 måneder
Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder
- Adgang til mere end 7.500 produkttests!
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
- L&B TechCast – en podcast fra L&B
- Deaktivering af annoncer