TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV
L&B’s julekalender 2024 Deltag her!

Nyhed

Samsung planlægger 83-tommers OLED – med panel fra LG

Samsungs første 83" OLED-TV kan komme allerede til september, hvis vi skal tro koreanske medier.

Af / 12/06/2023 - 14:50
Samsung planlægger 83-tommers OLED – med panel fra LG

TV-konkurrenterne Samsung og LG har ikke haft for vane at have et særlig tæt samarbejde, men det bliver der lavet om på i år. Samsungs TV-sortiment har længe været domineret af QLED og LCD, men nu er de i gang med at omstille produktionen til at omfatte en større andel af OLED-TV’er, hvor panelerne hentes fra netop LG. De første modeller kan komme på markedet i år, skriver bl.a.Business Korea.

Mere OLED-TV fra Samsung

Samsung Electronics har allerede opnået succes med sin egen QD-OLED-teknologi, som blev introduceret på modellen S95B i fjor, og som i år vil være tilgængelig i topmodellerne S90C og S95C.

Disse paneler er imidlertid relativt dyre at producere, og produktionskapaciteten hos søsterselskabet Samsung Display giver kun mulighed for et begrænset antal paneler og skærmstørrelser hvert år.

For at opskalere produktionen er der brug for flere paneler, og det er netop her, LG kommer ind i billedet. Gennem et samarbejde med LG kan Samsung øge sin markedsandel i OLED-segmentet, som længe har været domineret af LG og Sony.

Læs også Fortsat blandt de bedste? LGs’ mest populære OLED-TV er tilbage i ny og forbedret udgave. Samtidig er prisen skudt noget i vejret!
Læs også Knivskarpt OLED-TV fra Sony Med lækker billedkvalitet og Sonys spændstige lydsystem ombord leverer A80L en glimrende TV-oplevelse.

Vil købe OLED-paneler fra LG Display

Tilbage i maj blev det offentligt kendt, at Samsung vil indgå en aftale om at købe millioner af W-OLED-paneler fra LG Display. Det var ikke forventet, at samarbejdet ville bære frugt før næste år, men nu melder Business Korea, at de første modeller kan komme på markedet allerede i år.

Annonce

Samsung har angivelig registreret et OLED-TV ved navn KQ-83SC90A hos National Radio Research Institute i Sydkorea. Dette er standardprocedure, før et TV kan produceres og sælges i hjemlandet.

SC90-serien fås allerede i 55, 65 og 77″ med QD-OLED-teknologi, og nu kan disse altså få selskab af en 83-tommer med W-OLED-teknologi. Ifølge Business Korea kan den nye model blive lanceret allerede til september i år.

Samsung Electronics har ikke offentliggjort konkrete planer for Europa endnu, men hvis rygterne skulle vise sig at holde vand, er der mulighed for, at vi allerede kommer til at se Samsungs 83-tommer OLED ved efterårets IFA-messe i Berlin. Time will show!

Læs også Ny fuldtræffer fra Samsung? Et af Samsungs allerbedste TV’er er tilbage i en ny 2023-version: QN95C er en imponerende synsoplevelse fra alle vinkler, men Samsung har også foretaget nogle interessante ændringer.
Læs også Købt "nyt" Samsung-TV for nylig? Så lad hellere være med at læse dette... Så er de her - en lavine af nye Neo QLED 8K, 4K og OLED-modeller. Den største skærm bliver på hele 98 tommer!

Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Læs videre med LB+

50%

Juletilbud - 50% Rabat!

50% På LB+ Total i 1 år!

Prøv LB+ Total i 1 måned

Fuld adgang til alt indhold i 1 måned for 49 kr

LB+ Total 12 måneder

Fuld adgang til alt indhold på Lyd & Billede og L&B Home i 12 måneder

650,-
49,- / for 1 måned
108,- / mnd
Med et abonnement får du også:
  • Adgang til mere end 7.500 produkttests!
  • Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
  • Ugentlige nyhedsbreve med seneste nyheder/li>
  • L&B TechCast – en podcast fra L&B
  • Deaktivering af annoncer
Vi har ingen bindingsperiode, du kan sige abonnementet op, når du vil.
Annonce

Bedste Black Week-tilbud på TV

Blindtest af OLED-TV'er

TCL med største TV-udstilling nogensinde

Black Week? Køb ikke et nyt TV, før du har læst dette

LG OLED T hædret af TIME Magazine

LG præsenterer ny målemetode for farveforskel

Gigantisk Samsung-TV ventes i 2025

Samsungs nye TV-funktion bruger generativ AI

Moderne kunst til The Frame

Prisrekord for et 100-tommer TV?

Philips fejrer 20 år med Ambilight og lancerer nyt flagskibs-TV

Ku' det friste med et "gennemsigtigt" OLED-TV?