TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING

Laserprojektor fra LG

LG er i det innovative hjørne i år og præsenterer en trådløs laserprojektor med 100 tommers skærm!

forfatter
Publiceret 09/01/2013 - 01:35

En projektor er en populær måde at få storskærm i stuen på. Ulempen er den lange kasteafstand – ofte kræves der afstande på mindst 3-4 meter for at blæse billedet op i tilstrækkelig størrelse, noget som ikke altid er let at få på plads i stuesammenhæng.

Løsningen kan være LG´s nye Hecto Laser Projector TV. LG-projektoren er et såkaldt frontprojektor (FP) system, hvilket indebærer, at projektoren kan sættes foran sofaen og fortsat give et kæmpestort billede. I Hecto-modellens tilfælde holder det med 22 tommer (56 centimeter) afstand til væggen for at give et billede på 100 tommer, og projektoren kan enten stå på gulvet, på et bord eller hænge fra loftet.

Laser
For at gøre det muligt, har LG byttet den traditionelle projektorlampe ud med højeffektive laserlys, en teknik, vi tidligere har set fra japanske Mitsubishi, som koreanerne nu ser ud til at videreføre. Selve billedsensoren er af DLP-typen fra Texas instruments.

Læs også: Test af 4 HD-projektorer:Epson, Infocus, BenQ og Optoma

Laseren skal ifølge LG have en levetid på op til 25.000 timer, omtrent 5 gange længere end traditionelle projektorlamper. Projektoren opgives til at have 1920 x 1080 pixels opløsning, med en kontrast på 1.000.000:1, men støtter desværre ikke 3D. Med i pakken følger der en 100 tommers skærm, som til forskel fra de fleste hjemmebiograflærreder har en sort overflade. LG hævder, at skærmen skal give god kontrast, selv i oplyste omgivelser.

Indbygget ”Smart TV”
Laserprojektoren har indbygget tv-modtager og HDMI-indgange. LDen har desuden trådløst internet og kommer med de samme smart-finesser som LG´s nye tv. Noget som burde gøre det til en smal sag at streame film fra Netflix på storskærmen, for eksempel. LG´s fiffige Magic Remote fjernbetjening er også inkluderet.

Den korte kasteafstand indebærer, at projektoren kan monteres foran i umiddelbar nærhed af dit andet audio/video udstyr, noget som forenkler installationen i ”hjemmebiografen”.

Kommentarer


Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.

Subscribe
Notify of
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments
Farvel, Onkyo! Kommentar: Et af de store gamle træer i hi-fi-skoven er faldet. Uden en lyd.
Se Sonys nye 4K-projektorer Sonys nye 4K-projektorer lover den ultimative hjemmebio-oplevelse og tilbyder bl.a. laserlys til en helt ny pris.
Tag billedet med dig overalt Samsung The Freestyle er en smart projektor, når man har brug for hurtig og nem videounderholdning i stort format – men den har også nogle begrænsninger.
McIntosh opdaterer MX100 med Control4 Nu kan du integrere hjemmebioprocessoren i dit smarte hjem.
Ny Blu-ray-afspiller fra Reavon Den nye UBR-X110 er blevet opgraderet med mulighed for at afspille SA-CD’er.
Vanvittig surround-processor fra McIntosh MX180 A/V Processor understøtter 8K-video.
Følg Lyd & Billede
Send this to a friend