TESTS Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Philips satser på sport

At gå efter at blive det førende premium-mærke inden for træningshørepropper er at sigte højt – men det er lige præcis, hvad Philips gør.

Af / 29/01/2022 - 20:01
Philips satser på sport

I løbet af 2022 vil Philips opdatere deres sportsserie, som hører under GO-konceptet, med bl.a. A7507 TWS – trådløse hørepropper med aktiv støjreduktion.

Producenten siger, at hørepropperne tilbyder enestående lydkvalitet, uanset hvor eller hvordan man træner. I et støjfyldt fitnesscenter eller udendørs i blæsevejr. Dette løfte skal indfries ved hjælp af en kombination af store grafenbelagte drivere med lav forvrængning samt kompatibilitet med lydformaterne LDAC og AAC.

A7507 BK 360 RGB
(Foto: Philips)

Derudover fortæller Philips, at de har udstyret A7507 med mikrofoner med Bone Conduction-teknologi for at sikre taleklarhed og garantere krystalklar samtalekvalitet, selv når man er ude og løbe eller befinder sig i støjende omgivelser.

Hørepropperne har justérbar aktiv støjreduktion, som også skal inkludere aktiv vindstøjsreduktion.

Læs også TEST: MiiBuds Action II Trådløse træningshørepropper med ørebøjler og uden en masse “ekstra-af-alting” kan være lige, hvad man har brug for. Hvis altså de sidder, hvor de skal, og leverer på lyden.

Vi har i skrivende stund ingen oplysninger om, præcis hvornår Philips A7507 TWS kommer på markedet, eller hvad det kommer til at koste. Men når hørepropperne dukker op, vil de angiveligt have otte timers spilletid og yderligere 21 timer fra ladeetuiet.

Annonce
Åsa Warme Hallén
(f. 1972): Journalist. Endte i 1995 lidt tilfældigt på bladet Elektronikvärlden, som senere skiftede navn til Ljud & Bild. Frem til 2013, da hun valgte at prøve kræfter med andre ting, havde hun været projektleder, journalist og redaktionschef. Fra marts 2021 er hun tilbage på freelancebasis. Åsa skriver først og fremmest om brugbare dimser, der gør livet lidt sjovere, og ser måske tingene fra et lidt andet perspektiv end sine kolleger.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Grado med nyt flagskib i massiv valnød

Bedre bruskledende hovedtelefoner fra Audio-Technica

Endelig: Beats med en heftig opgradering

Høreprop-flagskib fra Huawei

Prisbillige hovedtelefoner til kræsne ører

Philips tænker på de yngste

Denne lille sag lover at løfte lyden

Xiaomi-hørepropper: Højteknologi til latterligt lav pris

Trådløs luksus fra T+A

Magneter der sparer på strømmen

Technics lover endnu bedre lyd med ny topmodel

Hovedtelefoner med egen lydsender