Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Højoktan soundbar fra Porsche Design

Med udstødningen fra en Porsche 911 bør denne soundbar byde på benhård boxer-lyd. Men du gætter næppe prisen!

Skrevet af / 07/11/2022 - 15:42
Højoktan soundbar fra Porsche Design

Porsche Design fornægter sig ikke: Udover masser af tøj og solbriller til fanatiske fans af bilmærket fra Stuttgart leverer de også en række lydprodukter med Porsche-logoet på. Denne gang har de taget den hele vejen med en soundbar baseret på udstødningsrørene fra en Porsche 911!

Porsche 911 Soundbar Pro 2.0 er baseret på udstødningen fra en Porsche 992 GT3. (Foto: Porsche Design)

Porsche Design 911 Soundbar 2.0 Pro

Porsche Design har lavet en del småvulgære udstødningshøjttalere tidligere, men denne model er den hidtil sejeste. 911 Soundbar 2.0 Pro er udstyret med et kraftig Dolby Atmos-kompatibelt lydanlæg og kan enten hænges på væggen eller placeres på et bord.

Soundbaren er 1,5 meter bred og vejer hele 65 kilo! Det kraftige udstødningssystem må antages at være årsag til en god del af vægten. Det er nemlig hentet fra bagpartiet af en Porsche 992 GT3.

Højttalerkonfigurationen er af typen 2.1.2 og yder 300 watt. Porsche-soundbaren understøtter i øvrigt moderne lydformater som Dolby Atmos og DTS HDR, med HDMI-indgang for tilslutning til TV’et. Højttaleren understøtter også Apple AirPlay 2, indebygget Chromecast og har multirumsfunktionalitet sammen med andre Porsche-højttalere.

Udstødningsdelen er ikke bare dekorativ(!), men er en aktiv del af subwooferen i lydanlægget. At dømme efter lyden fra originalbilen bør denne soundbar lyde temmelig råt!

Porsche-soundbaren fremstilles kun i 500 eksemplarer. (Foto: Porsche Design)

Pris og tilgængelighed

Vi kan godt se for os, at Porsche-soundbaren vil tage sig godt ud i en højprofileret garage fuld af blankpolerede sportsvogns-klenodier. Men du skal være klar på at punge ud.

Porsche Design 911 Soundbar 2.0 Pro er tilgængelig nu til en pris på 8.990 euro, det vil sige omkring 67.000 kroner plus moms. Men selv om pengene sidder løst, skal du være hurtig, for den fremstilles kun i 500 eksemplarer.

Obs! Hvis du synes, at prisen er lige i overkanten for en soundbar, har Porsche Design også andre soundbars på menuen, som er lidt mindre outrerede, både når det gælder udseende og pris.

Læs også En soundbar fra … Porsche? Pas på, Sonos og Samsung! Porsches nye soundbar ligger og lurer i svinget.
Læs også Rålækker Porsche Design gamingskærm Porsche Design gaming-skærm fra AOC er dyr, men den er også en af de allerbedste, vi har testet. Også god til grafisk arbejde.
Læs også Se lige denne Porsche Design-skærm! Superlækker 32 tommers gaming-skærm med 144 Hz og 4K-opløsning, inspireret af Porsche.

Tekniske specifikationer

  • 2.1.2 Virtuelt surroundsystem
  • Originalt udstødningssystem til Porsche 992 GT3
  • 300 watt systemeffekt
  • 4K-kompatible HDMI-porter
  • Bluetooth 5.0
  • Dolby Atmos, DTS-HD, streaming: Apple AirPlay 2, indbygget Chromecast for multirum og diverse streaming-leverandører, Spotify Connect
  • Dimensioner: ca. 1.500 x 460 x 500 mm
  • Vægt: Ca. 65 kg

Begrænset oplag på 500 eksemplarer til hele verden.
Bygget i Tyskland.

Læs mere om soundbars

Årets bedste soundbars 2022-2023

Sådan får du MEGET bedre TV-lyd

De fleste TV-skærme lyder tamt og tyndt. Med en soundbar kan du opnå en massiv lydforbedring – og det behøver ikke at koste kassen!

Sony HT-A5000

Storslået surround-lyd fra Sony

Sonys mellemste soundbar giver den en ekstra skalle med overbevisende surround-lyd. Men hvor god er HT-A5000 i forhold til Sonos Arc?

Læs hele testen

Devialet Dione

Audiofil soundbar for de kræsne

Devialet Dione giver TV-lyden et gedigent løft, og samtidig fungerer den fremragende til musik. Men det koster!

Læs hele testen
Audun Hage
(f. 1981): Redaktionschef. Audun blev ansat som journalist på Lyd & Billede i 2004 og har spillet en aktiv rolle i udviklingen af Lyd & Billede som magasin og website. Audun er ekstremt kvalitetsbevidst og kendt for sine kræsne ører og sit skarpe blik. Som redaktionschef holder han et vågent øje med alt, hvad journalisterne skriver. Han er også ansvarlig for Lyd & Billedes TV-tests.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

Op til 18 tommer med baskrudt!

Disse højttalerne er mere specielle end det ser ud til

Omvendt højttaler - i lydkvalitetens tjeneste

Bowers & Wilkins fintuner lyden

Optimer lyden i dit rum med et par enkle tricks

Rummanden Carlsson

Sonos-jordskred til sommer?

Denon-soundbar med bas uden sub

Bærbare højttalere til rejsen

Måske den vildeste højttaler, vi har set

Tjek denne in-wall-højttaler

Gulvhøjttaler er kronen på værket

0
Lyd & Billede
Scroll to Top