Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny flagskibs-DAC fra Cambridge Audio

Cambridge Audio DacMagic 200M har MQA-dekodning og hovedtelefonforstærker.

Skrevet af / 26/01/2021 - 13:59
Ny flagskibs-DAC fra Cambridge Audio

Den nye flagskibs-DAC DacMagic 200M fra Cambridge Audio har indbygget understøttelse af MQA, som er en måde at streame musik med lyd højere end CD-kvalitet på. F.eks. gennem Tidal. Når DacMagic 200M modtager et MQA-signal, lyser LED-lamperne på frontpanelet op.

I hjertet sidder to ESS Sabre DAC-chips, der dekoder venstre og højre kanal separat for øget dynamisk omfang og lav forvrængning, og Cambridge lover den bedst mulige lyd på digital musik, uanset hvor det kommer fra. Der er tre forskellige filterjusteringer, så man kan finjustere lyden til sin egen smag.

DacMagic 200M har derfor alle de nødvendige digitalindgange, deriblandt både optiske og koaksiale, og desuden USB-DAC-indgang til brug med PC eller Mac. Sidstnævnte understøtter såvel højopløst PCM helt op til 32 bit/768 kHz som DSD512.

Den har også både balancerede og ubalancerede analogudgange.

Bluetooth

Men det stopper ikke dér, for DacMagic 200M understøtter også trådløs Bluetooth 5.0 samt både AAC- og aptX-codecs ud over standard Bluetooth-codec’en SBC.

DacMagic 200M har præcis det, man har brug for af digitale indgange, inklusive USB-DAC ind. Den har også Bluetooth og desuden både balanceret og ubalanceret analogudgang. (Foto: Cambridge Audio)

Hovedtelefoner

Indeni sidder en separat hovedtelefonforstærker med klasse AB-forstærkning for at få mest muligt ud af hovedtelefoner. Vi bliver lovet masser af kraft og lav forvrængning til hovedtelefonerne.

Alt er monteret i et kompakt chassis, der kun er 5 cm højt og 20 cm bredt og dybt. Et godt format til skrivebordet, men DAC’en kan selvfølgelig også fungere fint i hovedanlægget i stuen.

Læs også RME ADI-2 DAC Du finder næppe en bedre DAC til prisen end RME ADI-2 DAC.

Pris og tilgængelighed

Cambridge Audio DacMagic 200M er prissat til 3.995 kroner og kommer i løbet af februar.

PS: Hvis du har brug for mere end en DAC – nærmere bestemt en, der også har netværksafspilning med AirPlay 2 og Chromecast, og som desuden er Roon Ready-certificeret – så kan du se nærmere på Cambridge CXN v2.

Geir Gråbein Nordby
(f. 1978): Journalist. Gråbein har aldrig haft et fuldtidsjob, før han kom til Lyd & Billede. Her har han til gengæld været næsten halvdelen af sit liv, siden han i 2001 sendte en jobansøgning til den forkerte adresse (han ville egentlig søge job i et lydstudie af samme navn). Gråbeins ekspertise er hovedsagelig inden for hi-fi, hovedtelefoner og hjemmebiograf, men det sker, at han brillerer på andre områder.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du læse hele artiklen?

Med LB+ Total får du adgang til ALT indhold på Lyd & Billede og LB Home.

Allerede abonnent? Log ind.

  • Prøv LB+ i 30 dage
    Kun 29,-

    Fornyes efter 30 dage, ingen bindingstid.

  • LB+ Total i 12 mnd
    93.25 kr/mnd

    Du sparer 312 kr

Ønsker du kun adgang til Lyd & Billede eller L&B Home?

Klik her for at bestille adgang til Lyd & Billede

Klik her for at bestille adgang til L&B Home

B&O tror på CD

Billigere streaming fra Auralic

Ny og bedre forstærker fra Cambridge Audio

Goldmund effektforstærker: Men spørg ikke om prisen ...

En forstærker for drømmere

Vinyl sætter ny rekord

Komplet anlæg i retrostil

Pladespiller med plug and play

Nyt fra schweiziske Soulution

Rogers LS3/5A - klassikeren vi ikke glemmer

En klassiker vi ikke glemmer

Da hi-fi var en livsstil

0
Lyd & Billede
Scroll to Top