Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Ny film fra skaberen af Yellowstone

Ind i mellem arbejdet på en enorm mængde TV-serier har Taylor Sherdian fundet tid til endnu et nyt filmprojekt.

Skrevet af / 28/01/2024 - 10:22
Ny film fra skaberen af Yellowstone

Som vi har skrevet om i utallige artikler det sidste års tid, har der i længere tid hersket krigstilstande i Yellowstone-lejren – og seriens største stjerne, Kevin Costner, har forladt serien.

Konflikten mellem show runner Taylor Sheridan og hovedrolleindehaver Kevin Costner (som portrætterer Dutton-klanens overhoved, kvægbaronen John Dutton), kulminerede i maj i fjor, da Paramount Networks officielt udmeldte at serien stopper!

Læs også Men Yellowstone er ikke (helt) død Paramount bekræfter nu, at sidste del af Yellowstone-serien faktisk kommer - næste år.

Og der er da også annonceret en ny spin-off-serie (2024), med Matthew McConaughey i hovedrollen.

Kevin Costner, “Yellowstone”, 5. sæson (Foto: SkyShowtime)

Sheridan har skabt et helt lille univers omkring Dutton-dynastiet, og tilføjet en hel række af relaterede stand-alone serier, som alle kan ses på SkyShowtime i Norden:

PS! For nylig indgik Paramount en aftale med Netflix, som giver abonnenterne til verdens største streamingtjeneste adgang til de tre første sæsoner af Yellowstone.

Læs også Sheridan gør det igen! Med Taylor Sheridan som showrunner, og duoen Harrison Ford og Helen Mirren i hovedrollerne, var forventningerne til 1923 skyhøje.

Mindre kendt end hans serie-univers er det måske, at Sheridan desuden er en mere end habil filminstruktør. På resuméet har han allerede:

  • Vile (2011)
  • Wind River (2017)
  • Those Who Wish Me Dead (2021)

Nu vender han så tilbage til filmens verden, og fokuserer – lige som i den fortræffelige Wind River og store dele af 1923 – igen på behandlingen af indianerne i USA.

“1923”, 1. sæson (Foto: SkyShowtime)

Sheridan har nu sikret sig filmrettighederne til S. C. Gwynnes Empire Of The Summer Moon (2011).

Bogen omhandler de historiske begivenheder, der fandt sted, da Comanche-indianerne skulle forsvare sig mod hvide nybyggere – kampen om kontrollen med det amerikanske vesten. En kamp ​​der skulle vare i næsten fire årtier.

Høvding Quanah blev betragtet som stammens største høvding, og har i dag legendarisk status. Da den næste bølge af hvide mennesker ankom til det vilde vesten, havde comancherne allerede drevet både spanierne og franskmændene på tilbagetog – men denne kamp var anderledes og ændrede deres levevis for altid.

Læs også Optagelserne er begyndt Vi kan endelig se frem til sæson to af oprindelseshistorien om Dutton-dynastiet.

En del af historien involverer Quanahs mor, Cynthia Ann Parker, som var 9, da hun blev kidnappet af Comancherne, og faktisk var inspirationen til den unge kidnappede pige i The Searchers. I den virkelige historie var Parker allerede blevet gift med en indianer, da redningsforsøget blev gjort, og hun ønskede ikke at forlade stammen, fordi hun ikke havde nogen erindring om sit liv, før hun blev taget til fange.

Sheridan vil selv skrive manuskriptet, samt instruere og producere filmprojektet, som han desuden personligt brænder for.

I pressemeddelelsen uddyber forfatteren, Gwynne:

I can’t think of anyone better qualified to bring Empire of the Summer Moon to the screen than Taylor Sheridan. He has a deep and nuanced understanding of both the myth and reality of the Old West. I am thrilled that he is undertaking this project.”

Læs også Her ser du Yellowstone! Serieskaber Taylor Sheridan er blandt de hotteste navne i streamingbranchen for tiden - men hvor (og hvordan) får du set alle hans eminente serier?

Indtil videre har Sheridan & co. ikke udtalt sig om hvornår indspilningerne går i gang, hvilke skuespillere der er med, eller den forventede premieredato. Men bliver det bare i nærheden af at være lige så godt som Wind River, så er der grund til at forvente en film i særklasse!

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Det bliver ikke hurtigere!

Overklasse-nyt fra London, anno 1815

Knuser alle rekorder!

Klar til endnu en omgang?

Popdronningen kommer hjem til dig!

Nu bliver der nordisk seriefest!

Kansleren har talt!

Premiere i dag!

Comeback kid?

Viser musklerne!

Disney+ med Apple Vision Pro

Dansk druk på amerikansk!

0
Scroll to Top