Netflix har netop annonceret, at streamingtjenesten i de kommende dage begynder at udrulle 3D-lyd, også kaldet spatial audio, til dele af produktkataloget.
Allerede sidste år lancerede Netflix understøttelse af spatial audio til iPhone og iPad, men fra nu af vil alle typer af enheder kunne afspille det filmiske lydformat. Udgangspunktet er et nyt samarbejde, Netflix har indgået med Sennheiser.
Takket være Sennheisers såkaldte AMBEO 2-Channel Spatial Audio-teknologi er Netflix nemlig fremover i stand til at få almindelige stereohøjttalere til at levere et lydbillede, som angiveligt skal komme tæt på ægte surround sound.
AMBEO 2-Channel Spatial Audio fungerer ved at hente oplysninger fra det surround sound- eller Dolby Atmos-lydspor, der er tilgængeligt for det valgte indhold, og mixe det ind i stereolyden for på den måde at skabe et 3D-lignende lydbillede.

For at finde indhold på Netflix, der understøtter den nye lydoplevelse, skal man blot skrive “spatial audio” i søgefeltet i sin Netflix-app, så vil må få en liste over film og serier, der kan ses med 3D-lyd lige nu.
I skrivende stund gælder det bl.a. titler som fjerde sæson af Stranger Things, The Witcher, Red Notice og The Adam Project.
Spatial Audio vil afspille automatisk, når man ser indhold, der understøtter formatet. Og det gælder uanset hvilken type abonnement, man måtte have.
Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk
- Over 5.000 produkttests
- Undgå fejlkøb med vores råd og guides
- Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Altid opdateret på sidste nyt
- Nyhedsbrev direkte i din indbakke
- L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
- Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!
Vi tester for dig!
Med LB+ får du adgang til ALT indhold på lydogbillede.dk
- Over 5.000 produkttests
- Undgå fejlkøb med vores råd og guides
- Deltag i L&B-forummet med andre lyd- og billedentusiaster
- Store rabatter hos vores samarbejdspartnere i LB+ Fordelsklub
- Altid opdateret på sidste nyt
- Nyhedsbrev direkte i din indbakke
- L&B TechCast – en podcast af Lyd & Billede
- Ingen bindingsperiode – opsig, når du vil!
Kommentarer
Velkommen til Lyd & Billedes kommentarfelt. Vi vil gerne vide, hvad du mener. Hold dig til emnet og vær saglig, så slipper vi for at moderere indlæg. Andre spørgsmål eller synspunkter rettes til redaktionen@lydogbillede.dk.