Michael Connelly går fra Amazon til Netflix

Succesforfatteren bag “Bosch” udgiver ny serie på Netflix.
forfatter

I februar 2015 kom den første originale TV-serie til Amazon Prime. Baseret på Michael Connellys kriminalromaner fik vi en fortræffelig Titus Welliver i hovedrollen som den kompromisløse efterforsker Harry Bosch.

Titus Welliver i “Bosch”. (Foto: Amazon Prime)

Herhjemme er Bosch også blevet vist på HBO Nordic.

Læs også
Endnu en solid Bosch-sæson I sin 6. sæson viser krimiserien om L.A.-drabsefterforskeren Harry Bosch få svaghedstegn, men der er heller ikke meget, der minder om fornyelse.

Den syvende og sidste sæson af Bosch er nu næsten færdigindspillet, og Connelly tager Bosch-universet med sig over til streaming-konkurrenten Netflix.

Connelly har skrevet hele 22 bøger (den sidste, The Night Fire, udkom i 2019) om arbejdsnarkomanen med hang til at operere i gråzoner, Hieronymus “Harry” Bosch; men han har også skrevet en bogserie om hans halvbror Mickey Haller.

Sels bøger er der indtil videre udkommet om Haller, og derudover har han haft biroller i flere af Bosch-bøgerne.

Den første bog (2005), The Lincoln Lawyer, blev filmatiseret i 2011 med Matthew McConaughey i hovedrollen som den gadesmarte advokat med kontor i en Lincoln Town Car.

Annonce

 

Connelly har nu afsløret, at han helt siden september har arbejdet som manuskriptforfatter på begge serier.

Oprindelig havde Michael Connelly indgået aftale om Haller-serien med CBS, men de droppede serien, lige før indspilningerne skulle gå i gang, da coronapandemien ramte filmindustrien som en flodbølge i begyndelsen af marts. Nu har Reed Hastings & Co. taget handsken op.

Den “kreative” forsvarsadvokat Mick Haller tager imod enhver klient – som er betalingsdygtig. Stort set alt af småkriminel karakter, såsom prostituerede, narkosager og vold. Connelly tager os med ind i den amerikanske juras irgange, smutveje og smuthuller – smuthuller, som få kender bedre end Haller. En advokat, der tror på, at alle har ret til en forsvarer, og som går mindre op i, om de faktisk er skyldige eller ej.

Veteranen David E. Kelley er producent på serien, mens Manuel Garcia-Rulfo har hovedrollen som Mickey Haller. Garcia-Rulfo havde en af rollerne i The Magnificent Seven.

Matthew McConaughey i “The Lincoln Lawyer” (2011). (Foto: Star Media Entertainment)

Indspilningerne af The Lincoln Lawyer starter (efter planen) i L.A. i løbet af marts og får premiere på Netflix i slutningen af året.

Connelly kan dog afkræfte, at vi vil se Harry Bosch dukke op som en birolle i den nye serie på grund af benhård konkurrence mellem streaming-giganterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

forfatter

Tor Aavatsmark

(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.
Annonce
Annonce

Læs også