Foto & Video Hi-fi Hjemmebiograf Hovedtelefoner Højttalere TV

Nyhed

Disney+ ekspanderer – og hæver prisen

Fra februar får du et langt større filmudvalg på Disney+. Desuden lokker The Mouse House med mere originalt Stars Wars- og Marvel-indhold samt Kim Kardashian & Co.!

Skrevet af / 11/12/2020 - 12:17
Disney+ ekspanderer – og hæver prisen

Under Disney Investor Day i nat kom det frem, at abonnementstilvæksten på Disneys streaming-tjeneste har været over al forventning. Pr. dags dato har Disney+ tiltrukket næsten 87 millioner abonnenter – og det på kun lidt over et år.

I alt har Disneys streaming-univers (Disney+, Hulu og ESPN+) nu 137 millioner abonnenter globalt. Til sammenligning passerede Netflix for nylig 200 millioner abonnenter, men det har taget Reed Hastings & Co. 13 år.

Mere spændende er det, at indholdet på Disney+ snart vil få en seriøs opgradering.

Bestyrelsesformand i The Walt Disney Company Bob Iger under Disney Investor Day. (Foto: Walt Disney)

På lanceringsdagen i Norden (15. september) var der over 500 animations- og spillefilm, 7.300 serieepisoder og ca. 40 Disney+ Originals tilgængelige.

Sidste forår lagde Disney 71 mia. dollars på bordet for at sikre sig Fox og dermed også rettighederne til deres righoldige filmkatalog. Et klart strategisk køb med henblik på udviklingen af Disney+. Men ved den nordiske lancering var der meget få film fra Fox-arkivet, med Avatar som en af få undtagelser.

Læs også Har du virkelig brug for Disney+? Med lanceringen af Disney+ er streaming-krigen for alvor i gang, men hvilke streaming-abonnementer SKAL du have?

I dag har Disney+ fem såkaldte universer: Disney, Pixar, Marvel, Star Wars og National Geographic. Fra den 23. februar kommer et sjette univers: STAR.

Under Star vil du bl.a. finder hele det enorme spillefilmsarkiv fra Fox/20th Century Studios samt Disney Television Studios, FX og 20th Television. Desuden inkluderes publikumsmagneten Keeping Up With the Kardashians. Over 1.000 film bliver tilgængelige her til februar.

Abonnementsprisen stiger så til 79 kroner om måneden. PS: Du kan snige dig uden om prisstigningen ved at tegne dig for et årsabonnement nu.

Ahsoka. (Foto: Walt Disney)

Samtidig lovede Disney at satse på lokalt indhold, men ikke før om to-tre år. I 2024 er målet ca. 50 lokalt producerede titler årligt. Oven i hatten annoncerede streaming-giganten mere nyproduceret originalt indhold, ikke mindst fra Star Wars-universet. Her kommer der følgende spinoff-serier:

• Ahsoka (med Rosario Dawson, spinoff fra The Mandalorian)
• Andor
• Star Wars: The Bad Batch (animation)
• Star Wars: Visions
• Lando
• The Acolyte
• A Droid Story
• Obi-Wan Kenobi (hvor Hayden Christensen vil gentage rollen som Darth Vader)
• Willow (hvor Warwick Davis vil gentage titelrollen)

I pressemeddelelsen kan vi læse om en imponerende satsning på NYT indhold:

“Over the next few years, roughly 10 Marvel series, 10 Star Wars series, 15 Disney live-action, Disney Animation and Pixar series, plus 15 all-new Disney live-action, Disney Animation and Pixar features will be released directly on Disney+.”

 

Nogle af de kommende nye Marvel-serier er:

• Hawkeye
• She-Hulk
• Ironheart

Disney kunne også bekræfte, at Black Widow vil få biografpremiere den 7. maj næste år.

Scarlett Johansson er Black Widow. (Foto: Walt Disney)
Læs også Nej tak! Disney forsøger skamløst at udnytte folks trang til letbenet juleunderholdning.

 

Tor Aavatsmark
(f. 1974): Lyd & Billedes dedikerede filmanmelder og administrerende direktør. Tor har arbejdet på Lyd & Billede siden 2005. I perioden 2003-2005 var han og en partner ejere af et bladforlag med bl.a. et filmmagasin i porteføljen, og denne interesse har han taget med sig til Lyd & Billede. Tor er uddannet cand.polit. fra Universitetet i Oslo, men befinder sig godt bag rattet i en medievirksomhed.

1 kommentar til “Disney+ ekspanderer – og hæver prisen”

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hysterisk ny trailer!

Stadig fuld-MAX?

Sådan fungerer Foley og ADR til filmlyd

God knows who did it ...

Prisvindende kærlighedsdrama

Max med norske MILF'er!

Bandekrigen fortsætter

Vil tilbage i sadlen!

Højreekstrem valgmanipulering!

Se Robert Downey Jr. i ny spionserie!

Premiere i dag!

Yellowstone lever videre!

0
Lyd & Billede
Scroll to Top