Bil & Mobilitet Computer Sport & Træning Gaming Mobil Smart Home Teknologi

Nyhed

Vinternyheder fra MSI

Den nye generation af Intel-processorer til gaming og kreative brugere.

Skrevet af / 25/01/2022 - 12:00
Vinternyheder fra MSI

Intel lancerede på CES 2022 sin seneste generation af Core-processorer, og det betyder tilsvarende stimer af nye computere med 12. generations-processorer. Og ved samme lejlighed også nye grafikkort, da også Nvidia rullede nye processorer ud. Hos MSI har man annonceret en række nye bærbare PC’er til gaming og indholdsskabelse. Funktionerne omfatter de seneste 12 gen Intel H-serie-processorer og (op til) Nvidia GeForce RTX 3080 Ti GPU. MSI hævder således at have den kraftigste bærbare computer på markedet. Og så understreger de  – ikke overraskende – at deres computere er “Meta-Ready”, altså klar til at forbinde brugere til Metaverse.

Work/life balance

MSI kalder Stealth GS77 “en blid kombination af business og gaming-bærbar”. Stealth GS77 balancerer mellem arbejde og fornøjelse, og rummer ekstra funktioner til forretningsbrug. Såsom en 50 % større touchpad og større taster. Stealth GS77 har også en fysisk kameralås for at tilføje et ekstra lag af privatliv. MSI Stealth G77 er 12. generations CPU og Nvidia GeForce RTX 3080 Ti Laptop GPU.

Stealth GS’ens kan køre i fuld fart dagen igennem – og derefter give din gaming vinger om natten,” siger Marc Chen, MSI Notebook Director of Product Management.

MSI NB Stealth GS77 photo01
MSI Stealth GS77. (Foto: MSI)

Endnu kraftigere er MSI Raider GE-serien, der fås med 12. generations Core i9-CPU og Nvidia GeForce RTX 3080 Ti. Og en ekstra “turbolader”, kaldet OverBoost, som lægger 13 % mere på ydelsen.

Den ligner noget fra spillet

Hvis man er kæmpefan af Ubisofts Rainbow Six Extration, er MSI Crosshair 15 Rainbow Six Extraction Edition computeren, man er nødt til at eje. Den har et design med gule, grønne og blå farver, der er lånt fra spillet – så man føler, at man går ind i selve spillet, skriver MSI. Iøjnefaldende er den i hvert fald!

Af hårde tekniske facts kan nævnes (op til) QHD 240 Hz skærm og (op til) Nvidia RTX 3070Ti GPU.

MSI NB Crosshair 15 B R6E 1583 photo02
MSI Crosshair 15 er stylet efter Rainbow Six Extraction. (Foto: MSI)

I den mere civile del af lanceringsfesten annoncerede MSI også deres nye Content Creation Series bærbare computere. Nyheden er MSI Creator Z17, som er bygget  over et CNC-fræset aluminiumkabinet og en 16:10-skærm. Firmaet opdaterede også sin flagskibsmodel, Creator Z16, til Creator Z16P. Den nye Creator-serie kommer med 12. generations i9 CPU og Nvidia GeForce RTX 3080 Ti laptop-GPU.

MSI NB Creator Z16P B12U photo18
MSI Creator Z16P. (Foto: MSI)
John Alex Hvidlykke
(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.

Skriv din kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Chromebooks med flere kræfter

Indret hjemmet med IKEA-AI

Mange skærmfunktioner til få kroner

Logitech-sæt bygger bro mellem arbejde og privatliv

AI flytter ind i ThinkPad'en

Dell-bærbare med AI

HP-laptops er blevet smartere

Apple opgraderer Macbook Air

Glasklar PC-skærm med AI

Der er en ny AI i byen

Arbejdsro på kontoret

Verdens første stationære PC fundet i et gammelt hus

0
Lyd & Billede
Scroll to Top