TESTS GUIDES FILM & TV HØJTTALERE TV HOVEDTELEFONER HI-FI FOTO SMART HOME HJEMMEBIOGRAF COMPUTER MOBIL GAMING
Nyhed

Nyt Razer DeathStalker med lavere profil

Razer DeathStalker V2 er opdateret med lavere, lettere taster, der holder længere.

forfatter
Publiceret 01/08/2022 - 14:02

At rigtige mekaniske taster er langt bedre end de bobletastaturer, man finder i de fleste bærbare computere (og også de fleste løse PC-tastaturer), burde ikke overraske nogen. Men skal det være ekstra hurtigt og præcist, skal de mekaniske taster detekteres af infrarødt lys i stedet for elektriske kontakter. Det mener i hvert fald Razer, der i nogen tid har brugt optomekaniske taster i deres topmodeller.

Således også i de tre nye tastaturer, Razer har lanceret, henholdsvis DeathStalker V2, DeathStalker V2 Pro og DeathStalker V2 Pro Tenkeyless.

Fælles for alle tre modeller er optiske lavprofiltaster, hvor kontakten aflæses med infrarødt lys. Tasterne fås i to varianter: Med og uden mærkbart og hørbart klik.

Razer lover ultrapræcis aftastning og en lang levetid for kontakterne på 70 millioner tastetryk. Almindelige mekaniske taster har til sammenligning en fremtidsudsigt på 40-50 millioner tastetryk, før de giver op.

DeathStalker V2 Pro TKL 579 R1 GreenIndiocators
DeathStalker V2 Pro Tenkeyless er et optisk tastatur uden kabel og numeriske taster. (Foto: Razer)

De to Pro-versioner er trådløse tastaturer, mens den normale DeathStalker V2 er kablet. Tenkeyless-versionen er en kort udgave uden separate numeriske taster i højre side af tastaturet.

Vælger man batteridrift, er batteritiden 40 timer i det komplette tastatur og 50 timer i det forkortede.

Razer DeathStalker V2 Pro er tilgængeligt nu til €250, mens DeathStalker V2 Pro Tenkeyless og DeathStalker V2 kommer i sensommeren til henholdsvis €220 og €200.

Skriv en kommentar

forfatter

John Alex Hvidlykke

(f. 1964): Journalist og tester. John har arbejdet for Lyd & Billede siden 2013, hvor han skriver om hi-fi, højttalere, computere, gaming og teknologihistorie. John har beskæftiget sig med tech-journalistik siden 1982 (!) og har arbejdet for talrige magasiner i forskellige roller, bl.a. GEAR, High Fidelity, Komputer for alle, Illustreret Videnskab, Ny Elektronik, PC World og Privat Computer. Han har desuden skrevet en lang række bøger og undervisningsprogrammer om IT.
MSI RTX 40: Ny prisvindende serie af bærbare Tag springet til det enestående med de nye grafikkort i GeForce RTX 40-serien og 13. generation Intel Core-processorer.
lbpluss
Den bedste til højopløst gaming? Hvis du ønsker en fantastisk spiloplevelse, og derudover neutrale og gode farver lige ud af kassen, så er dette skærmen for dig.
Wi-Fi 7 router til gaming Routeren kommer med nyt antennedesign og netværkshastighed på op til 19 Gbit/s.
Kan I høre mig derude? Jabra Speak2 er en ny generation af firmaets mødehøjttalere, der lover bedre lyd og naturlig samtale.
Remarkable 2 får endelig tastatur Tastatur og etui i ét.
lbpluss
Caffe latte-segmentets hedeste drøm 14” MacBook Pro med M2 Pro-processor er den bedste og hurtigste bærbare computer i sin prisklasse. Men Apple bør opgradere webkameraet.
Følg Lyd & Billede